Detalje i FE-sag får juraeksperter til at studse

Alvoren i sagen mod FE-chef Lars Findsen er nedjusteret. Det kan få betydning for bevisførelsen, mener juraeksperter.

En helt saerlig detalje i en pressemeddelelse fra Rigsadvokaten om tiltalerejsningen mod FE-chef Lars Findsen vaekker opsigt hos flere juridiske eksperter.

Fredag blev Findsen tiltalt for at have laekket fortrolige oplysninger til journalister og andre, mens han var hjemsendt fra tjeneste i 2020 og 2021. Tiltaleskriftet indeholder seks forhold, der ifølge pressemeddelelsen vedrører overtraedelse af straffelovens §109 og §152 stk. 2.

Det er netop brugen af §152, der i eksperternes optik er interessant, bl.a. fordi den kan rejse spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang anklagemyndigheden kan bruge det indsamlede bevismateriale i sagen mod Lars Findsen.

Forklaringen er, at Politiets Efterretningstjeneste i efterforskningen mod spionchefen bl.a. har brugt rumaflytning. Det er et så indgribende efterforskningsvaerktøj, at det kraever en dommerkendelse og kun må bruges i sager med en strafferamme på over seks års faengsel.

Hidtil har sagen om Lars Findsen handlet om §109, der handler om laek af statshemmeligheder, og som har en strafferamme på 12 års faengsel.

Men da Rigsadvokaten fredag besluttede at rejse tiltale, blev §152 stk. 2 altså pludselig bragt i spil. Den handler om offentligt ansatte, der videregiver fortrolige oplysninger, og den har kun en strafferamme på to års faengsel.

»Det springer i øjnene, at nogle af forholdene er blevet nedjusteret til §152, der ikke i sig selv kan baere så indgribende efterforskningsskridt som telefon- og rumaflytning. Det vil derfor kraeve rettens tilladelse at bruge de indsamlede beviser under sagen i disse forhold, og der vil utvivlsomt komme et slagsmål om dette,« siger professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen.

Det fremgår ikke tydeligt af pressemeddelelsen, om der er forhold, som er rejst alene efter §152 stk. 2, eller om den skal bruges som en såkaldt subsidiaer tiltale for det tilfaelde, at retten ikke vil dømme efter den langt hårdere §109. Statsadvokaten i Viborg, der skal føre retssagen, vil ikke løfte sløret for dette.

Alene brugen af §152 stk. 2 vil dog formentlig udløse et slagsmål om de indsamlede beviser under alle omstaendigheder, vurderer Lasse Lund Madsen.

Professor emeritus i strafferet på København Universitet Jørn Vestergaard er enig. Hvis retten skal give tilladelse til at bruge beviserne, skal en raekke betingelser i retsplejelovens regler om såkaldte »tilfaeldighedsfund« vaere opfyldt, påpeger han:

Andre efterforskningsskridt N vil ikke vaere egnede til at sikre bevis i sagen.

Lovovertraedelsen kan N medføre faengsel i mindst et og et halvt år (dog mindst seks år ved hemmelige ransagninger).

Retten finder det i øvrigt N ubetaenkeligt.

Også Jørn Vestergaard studsede, da han så, at anklagemyndigheden har brugt den mildere paragraf på banen:

»Det virker som om, anklagemyndigheden ikke selv tror fuldt og fast på, at man har en god sag hele vejen igennem, for ellers var der ingen grund til at bringe den almindelige bestemmelse om brud på tavshedspligten på bane,« skriver han i en mail.