Regeringen angriber Papes gaver til Danmarks rigeste, men tallene gemmer også på en anden historie

De rigeste vil score mere end 1 mio. kr. på De Konservatives politik, og Socialdemokratiet vil gøre Søren Papes plan til et centralt angrebsmål i valgkampen. Men der gemmer sig også andre vindere i K-planen, som socialdemokraterne ikke taler højt om.

Statsministeren lagde selv for, da hun i DR’s statsministerdebat gik til angreb på Søren Pape Poulsens økonomiske plan.

»Jeg forstår f.eks., at den skattelettelse, du foreslår at give dig selv, Søren, undskyld, er det 73.000 kr.? Det er godt nok mange penge,« sagde Mette Frederiksen.

Hun henviste muligvis til en historie fra Ekstra Bladet om, at en person med Papes indkomst og boligforhold stod til at få skattelettelse på 74.600 kr. ud af den konservative plan.

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus var det tal ligefremt sat for lavt af statsministeren. Få dage senere oplyste han således til Folketinget, at en person med praecis Papes løn vil få en skattelettelse på 98.900 kr. årligt som følge af Papes plan.

»En pilskaev skatteplan, der kun gør de rige endnu rigere,« stod der i et debatindlaeg fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund.

Det var også Stoklund, der over for B.T. forsvarede, at Socialdemokratiet har brugt regeringens embedsmaend til at regne på den partipolitiske modstanders privatøkonomiske forhold. Det kunne forsvares med, at »beregningen viser, hvordan en fjernelse af topskatten forgylder de allerrigeste,« sagde Stoklund.

Nu viser nye beregninger fra Finansministeriet imidlertid, hvad en fjernelse af topskatten også betyder:

Mere end 300.000 danskere vil slippe for at betale topskat, hvis den konservative plan bliver til virkelighed.

Herunder en raekke faggrupper, som sjaeldent opfattes som de »allerrigeste« i det danske samfund.

Haevet over 10 år

Politiske opgør om topskatten indfinder sig med regelmaessige intervaller. Topskatten er på 15 pct. af den indkomst, som borgeren har over topskattegraensen. Den indbringer i 2022 staten omkring 19 mia. kr.

Topskattegraensen blev senest justeret politisk for 10 år siden. Dengang lå den på 390.000 kr., hvilket betød, at 730.000 danskere betalte topskat.

Det var for mange, mente statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der aftalte med Venstre og De Konservative at haeve den gradvist de kommende 10 år. Sidste trin har virkning fra 2022, og det betyder, at der i år skal betales topskat ved en årlig indkomst over 552.500 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til en månedsløn på 46.042 kr.

I 2016 kom statsminister Lars Løkke Rasmussen under stort pres fra støttepartiet Liberal Alliance, der stillede ultimative krav om topskattelettelser, indtil partiet blev indlemmet i regeringen og droppede kravet.

På det tidspunkt havde Socialdemokratiet, nu under Mette Frederiksens ledelse, afvist at lette topskatten. Det er partiet stadig imod, omend Frederiksen selv blev presset af Politiken tidligere på måneden til at erkende, at hun ikke kan udelukke noget på forhånd, hvis hun samtidig ønsker at holde liv i forestillingen om en bred regering efter valget.

»Jeg kommer ikke til at sige nu, at vi vil slet ikke indgå i en diskussion om det,« sagde Mette Frederiksen.

At hun og alle andre partierne nu igen skal forholde sig til topskatten, skyldes, at De Konservative har lagt sin skatteplan frem og har dermed på ny fyret op under debatten. Partiet vil haeve topskattegraensen til 800.000 kr. og derefter »gradvist« fjerne det sidste.

»I 2030 vil vi afskaffe den helt,« skriver partiet i sin skatteplan.

Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har angrebet Søren Papes skatteplan for at forgylde de rigeste.

Socialdemokratiet har nu udset sig topskattelettelserne som et centralt angrebspunkt i den kommende valgkamp.

I denne uge har partiet brugt en opgørelse fra Skatteministeriet til at fremhaeve, at de 1.000 bedst lønnede danskere i gennemsnit vil få en skattelettelse på 1,1 mio. kr., hvis topskatten forsvinder.

»Jeg kan godt love, at jeg selv kommer til at bruge de her tal i valgkampen,« sagde Rasmus Stoklund til Ekstra Bladet.

329.100 vil gå fri

Men i ly af alle S-angrebene udkom der også en opgørelse fra Finansministeriet over, hvad en højere topskattegraense vil betyde for andre end lige praecis de 1.000 rigeste danskere.

Ifølge opgørelsen, der er lavet efter spørgsmål fra den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov, vil 464.900 danskere betale topskat i 2025, hvis reglerne ikke aendres.

Det er markant flere, end VLAK-regeringen forventede i 2017, da den opgjorde, at tallet ville falde til ca. 360.000 personer efter fuldt indfaset 2012-reform.

Det nye svar viser også, at hvis man haever topskattegraensen til 800.000 kr., som er De Konservatives forslag, så vil det betyde, at 329.100 danskere ikke laengere skal betale

Fortsaettes side 10