Efter flere ugers fald i coronatallene, stiger smitten nu
Det kan vaere starten på efterårets smittebølge, lyder det fra eksperter, som isaer saetter deres lid til én ting.
Efter en måned med faldende smitte på alle målbare parametre for coronasmitten er tallene nu begyndt at stige igen. Fra uge 35 til 36 steg den såkaldte incidens – antallet registrerede smittede pr. 100.000 borgere – med 10 pct., ligesom der var flere indlagte, en stigning på 9 pct. i positivprocenten samt større maengder coronavirus i spildevandet.
Det konstaterer Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, over for Jyllands-Posten. Stigningen i smitte kan vaere første tegn på, at den forventede efterårsbølge kan vaere på vej.
»Alle målepunkter tyder på, at der er mere smitte i uge 36 end i uge 35. Nu begynder vi at se en stigning. Samtidig står efterårsmånederne for døren. Vi har hele tiden forventet en stigning hen over efterår og vinter. Om det er starten på en bølge – og hvor stor den vil blive – kan jeg ikke sige med sikkerhed, men i hvert fald er smittefaldet, vi har set de seneste uger, vendt,« siger Henrik Ullum.
Ifølge SSI’s nyeste tendensrapport er det fortsat virusvarianten BA.5 – en undervariant af omikron – der er helt dominerende i verden og i Danmark, men SSI holder et skarpt øje med flere forskellige varianter, der bobler frem.
Bl.a. varianten BJ.1, som har spredt sig i Indien, men også er kommet til Europa – dog har den ikke gjort sin entré i Danmark endnu. BJ.1 er en undervariant af BA.2, som gav den store smittebølge herhjemme hen over sidste vinter.
»Hverken jeg eller mine folk kan forudsige, hvilken variant der kommer til at drille os hen over vinteren. Det kan vaere en af boblevarianterne, vi kigger på nu, men der kan også pludselig komme en variant ind fra højre, som det skete med omikron,« siger Henrik Ullum.
Afhaenger af vejret
Han peger på, at fjerde vaccinationsrunde, som netop er gået i gang med den opdaterede boostervaccine, primaert gives for at beskytte mod alvorlig sygdom, men samtidig kan en helt ny vaccine, som ovenikøbet indeholder omikron, vaere med til at daempe smitten. Derudover vil smitteudviklingen afhaenge af vejret og af, hvordan vi agerer, når smitten stiger.
»Hvis vi helt glemmer de gode vaner om udluftning og håndhygiejne, kan det godt blive en stor bølge,« lyder det fra Ullum, der fremhaever, at vaccinationsudrulningen bliver afgørende for, hvor stor en belastning udpraeget smitte vil vaere for sundhedsvaesnet.
»Hvis vi får vaccineret alle os over 50 år med en boostet vaccine, kan vi formentlig tåle en betydelig smittestigning, uden det får lagt vores sundhedsvaesen ned,« siger Ullum.
På Københavns Universitet vurderer professor i epidemiologi Allan Randrup Thomsen, at vi er kommet i gang med vaccinekanylerne i tilstraekkelig god tid inden en forventet efterårsstigning.
»Det, at langt de fleste af os tidligere har fået tre stik eller har vaeret smittet, betyder, at immunsystemet reagerer hurtigere på en booster. 7 til 10 dage efter boosterstikket har man fået sparket godt til immunsystemet,« siger han.
Forrige efterår startede smittebølgen allerede i slutningen af august, og når den ikke er kommet så tidligt i år, haenger det måske sammen med, at vi overordnet set har en mere immuniseret befolkning nu i forhold til sidste år. Det skyldes både vacciner, og at millioner af danskere har vaeret smittet med isaer omikron det seneste års tid.
»Men det er meget vigtigt, at plejehjemsbeboere, de aeldste og de mest sårbare vaccineres nu, for det er efterhånden laenge siden, at de fik deres seneste vaccine, og vi ved jo, at på antistofniveau falder immuniteten med tiden,« siger professoren.
For få dage siden udtrykte WHO forhåbninger om, at det kan lykkes at udrydde coronavirus. Men det er urealistisk, mener Allan Randrup Thomsen.
»Vi kan få coronavirus ned på et rimeligt leje, så vi kan leve med den. Men jeg ser ikke på nogen måde for mig, at vi får den udryddet, som vi har set det med f.eks. kopper. Det er efter min overbevisning slet ikke muligt med coronavirus, fordi den muterer og spredes så effektivt, som den gør. Desuden kan den opformeres i dyr,« siger Randrup Thomsen.