Tunge og vigtige emner venter ved statsministerens møde med Biden
Her er de tre vigtigste, udenrigspolitiske emner, der givet kommer på bordet, når Mette Frederiksen mødes med USA’s praesident, Joe Biden.
Det var noget af en hvid kanin, statsminister Mette Frederiksen sent torsdag aften dansk tid trak op af den berømte valghat.
Det skete, da Statsministeriet pludselig kunne meddele, at USA’s praesident, Joe Biden, har inviteret statsministeren på besøg i Det Hvide Hus. Med formentlig få ugers aftraek til et kommende folketingsvalg skal besøget med USA’s praesident ikke mindst ses i den sammenhaeng.
Det står dog samtidig klart, at der er masser af tunge udenrigspolitiske emner, som de to stats- og regeringsledere kan kaste sig over. Ja, faktisk står de naermest i kø.
Med besøget laegger Mette Frederiksen sig i en lige linje af andre danske statsministre, der har fået adgang til det berømte ovale vaerelse på Pennsylvania Avenue i det centrale Washington. Både Helle ThorningSchmidt og Lars Løkke Rasmussen har vaeret der.
I flere kredse var det begyndt at blive et emne, at Mette Frederiksen trods sine lidt over tre år som statsminister endnu ikke var blevet begunstiget med et besøg. Det bliver der så rådet bod på, når statsministeren ser ud til at få et tiltraengt udenrigspolitisk boost, før valgkampen for alvor traekker ind over Danmark.
Der er dog en lille joker med i spillet. Biden har en ekstremt travl kalender op til det afgørende midtvejsvalg til november, og her står et dansk statsministerbesøg bestemt ikke øverst på listen. Måske er det derfor, at det endnu ikke er oplyst, hvornår mødet praecist skal finde sted.
Til gengaeld er der tre sikre punkter, som de to statsledere med sikkerhed kommer til at diskutere, hvis alt falder på plads.
Det første er krigen i Ukraine og energikrisen i Europa.
Joe Biden har siden sin ankomst til Det Hvide Hus med nye alliancer i både Asien og i Europa understreget, at kampen mod et stadigt mere aggressivt Kina og Rusland er førsteprioriteten i USA’s udenrigspolitiske strategi.
Den del af strategien blev for Mette Frederiksens vedkommende kronet i februar, da Danmark indgik en højst opsigtsvaekkende forsvarsaftale med USA. Aftalen betyder, at amerikanerne kan placere soldater og materiel på dansk jord, hvilket er et nybrud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det betyder dog ikke, at Danmark bag de indre linjer kun kan forvente ros af USA. Embedsmaend i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har tidligere kritiseret, at Danmark trods en ny forsvarsaftale først i 2033 lever op til Natos målsaetning om at investere to pct. af bruttonationalproduktet i forsvaret.
Hvilket leder os hen til punkt nummer to: det altid vigtige forhold til Grønland. I 2019 kostede forholdet til Grønland Mette Frederiksen et møde med USA’s tidligere praesident Donald Trump.
Sådan kommer det ikke til at gå denne gang. Men det betyder ikke, at USA’s forhold til Grønland er blevet mindre vaesentligt.
Klimaforandringerne rundt i verden har gjort Arktis og Grønland til et nyt højrisikoområde i kampen mellem Rusland, Kina og USA. Det samme gaelder den strategisk vigtige Thule Air Base, der i de kommende år vil få en ikke mindre afgørende betydning for USA’s sikkerhedspolitik.
Det sidste punkt er klimaforandringerne.
Joe Biden har fra starten af sin praesidentperiode sagt, at han ser klimakrisen som et af de største problemer, USA står over for lige nu. Han har alligevel haft et vaeld af problemer med at få sin nedbarberede klima- og sundhedspakke gennemført.
Hvordan det så bliver håndteret på et kommende møde mellem de to statsledere, kan man kun gisne om. Men det vigtigste for Mette Frederiksen er, at hun endelig – ligesom sine forgaengere – har fået billetterne i hus til de hellige haller i Washington.
Alt andet ville også have vaeret et politisk problem.
Der er masser af tunge udenrigspolitiske emner, som de to stats- og regeringsledere kan kaste sig over. Ja, faktisk står de naermest i kø.