Quiet quitting, The Great Resignation og tang ping? Vi har fået nok af 60 timer i ugen

På bagkant af pandemien har flere bevaegelser sat spørgsmålstegn ved arbejdslivet. Den nyeste dille, quiet quitting, startede på TikTok, men breder sig som en skovbrand i Californien. Hvad skyldes det?

Det hele startede med, at en video på det sociale medie TikTok gik viralt.

Den begynder grumset under jorden i en amerikansk metrostation. Folk laener sig slapt op ad de gullige vaegge og stirrer i deres små, firkantede skaerme og så... et skifte. Til grønne traeer, en saebeboblemaskine, der spytter af bristende saebefyldte balloner, Empire State Building i solen.

»Jeg hørte for nyligt om det her begreb kaldet quiet quitting,« siger ophavsmanden Zaid Khan til lyden af lyse klavertoner.

»Man siger ikke sit job op, men man siger ideen om at arbejde røven ud af bukserne for sit job op. Man udfylder sine pligter, men abonnerer ikke laengere på the hustleculture-mentality.«

Et amerikansk begreb, der daekker over den idé, at man skal arbejde hele dagen hver dag for at opnå sine professionelle mål.

»Om at arbejde skal vaere dit liv,« som Zaid Khan siger.

Videoen er siden den sensommerdag, hvor den blev publiceret, set over 3,5 mio. gange. Flere lignende videoer er kommet til, og quiet quitting er blevet et faenomen, som har fundet vej til både britiske, amerikanske og danske medier.

Studier har vist, at rammerne for vores arbejde vokser med tiden. I sin essens handler quiet quitting om at lave om på det. Om at tegne graenserne for sit arbejde tilbage til kernen, tilbage til jobbeskrivelsen. Om ikke at gå videre end det, man får løn for, og i stedet laegge sine kraefter og identitet et andet sted end i sin kontorstol.

Pandemiske epifanier

Quiet quitting er blot det seneste af en raekke eksempler på det, en af verdens førende forskere i organisationsog arbejdspsykologi, Anthony C. Klotz, på en zoom-forbindelse fra London kalder »en global, kollektiv revurdering af vores forhold til vores arbejde«.

I 2021 var han, der i dag er associeret professor ved UCL School of Management i London, med til at opdage og forklare den største opsigelsesbølge i USA nogensinde. Folk skiftede simpelthen job i massevis, og The Great Resignation (den store opsigelse), som han navngav tendensen, kunne sågar spores herhjemme. Fra marts 2021 til februar 2022 fik 1 millioner danskere et nyt job, viser en opgørelse, som Danica Pension har foretaget på baggrund af tal fra Jobindsats.dk.

En stor undersøgelse fra analyseinstituttet Gallup viste i år, at vi på tvaers af kontinenterne engagerer os mindre i vores arbejde end før coronapandemien. Selv kineserne er under kampråbet tang ping (at laegge sig fladt ned) begyndt at protestere mod 9-9-6-modellen (arbejdstider fra 09 til 21, seks dage om ugen). De vil ikke laengere lade fritidslivet suse forbi som et japansk højhastighedstog uden passagerer.

Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager, som hvert år foretager en analyse af danskernes arbejdsliv, ser flere ting, der peger i retning af, at vores arbejde rykker ned på livets rangliste. Unge ledere arbejder en time mindre end aeldre, og løn er i årets analyse vaegtet højere end kollegaer, som det, flest peger på, er det vigtigste i deres arbejde.

»Da løn gør det muligt at forløse kvalitet i fritiden, er det ikke en forskydning, man skal kimse ad,« som han siger.

Hvad er det, der sker? Svaret på det spørgsmål handler måske om, at millioner af mennesker har fået en »epidemi-epifani«, som Anthony C. Klotz siger. Men også om, at vi simpelthen er traette af at braende ud.

Krise i kontrakten

En pandemi, store sociale bevaegelser i USA, Metoo, en krig i Ukraine og en energikrise. Det er ifølge Anthony C. Klotz ikke tilfaeldigt, at

Quiet quitting minder om andre begreber, man inden for arbejdspsykologien har observeret. Kort sagt handler både disengagement, tilbagetraekning og ligegyldighed om det, man gør, hvis man sidder fast i et forhold, man ikke bryder sig om at vaere i. For at bevare sig selv begynder man at investere mindre af sig selv i forholdet. Om det så er et kaerligheds- eller arbejdsforhold.

Quiet quitting adskiller sig fra tidligere observerede begreber ved ikke at handle om at vaere doven eller lave mindre, når man er mødt, men om kun at lave det, man skal, og tegne graenserne tilbage til kernen i arbejdet.

arbejdsåbenbaringen kommer netop nu. Inden for psykologien taler man om terrormanagement. Det, at vi, når vores liv og helbred trues, begynder at reflektere over, hvorvidt vi lever det liv, vi ønsker.

I det meste af vores voksne liv arbejder vi uden at taenke naermere over det. Men de seneste to år har med deres kriser og saerligt nedlukningerne, fortaeller Anthony C. Klotz, netop givet os mulighed for at taenke og reflektere over den vej, vi vandrer ad.

»Jeg tror, mange så pandemien som en pause og en mulighed for at gøre ens arbejdsliv bedre. Den fik os til at spørge os selv, hvorfor det egentlig var fedt at dedikere hele sig selv til et job tidligt i ens karriere for senere at føle sig berettiget til en vigtig stilling. Mange unge og egentlig også aeldre er begyndt at sige: ”Nej, jeg vil nyde min tid nu og her.”«

Det er det, der ifølge ham har fået millioner af mennesker til at saette spørgsmålstegn ved vores arbejdsliv – og f.eks. forestillingen om, at arbejde i sig selv har vaerdi og anseelse. I 2019 var der i endnu højere grad end i dag, siger han, en glorificering af arbejde.

»Man bar sin travlhed som en aeresmedalje, men der var tegn på, at vores arbejdsliv ikke var helt baeredygtigt,« siger han – stress og det, som den amerikanske forfatter og journalist Jennifer Moss i en bog har kaldt »en udbraendthedsepidemi«.

Og måske er det netop de seneste års fokus på stress og mental trivsel, som har skubbet på en tendens, hvor vi bliver mere opmaerksomme på os selv i arbejdet. Det tror Paul Maurice Conway, associeret professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der i mange år har forsket i stress og udbraendthed.

»I dag er der en større social bevidsthed om de konsekvenser, stress kommer med. Tidligere tog folk det for givet, at man skulle arbejde røven ud af bukserne,« siger han og peger også på en anden mulig forklaring.

Nemlig, at meget få i dag starter og dør i det samme job. Når vi skifter mellem mange kortvarige jobs, falder vores engagement i det enkelte job også.

Det er Annette Kamp, professor MSO ved Center for Arbejdslivsforskning på RUC, enig i. Der er sket et skred historisk set, fortaeller hun. Tidligere havde vi en form for tid-for-arbejde-kontrakt. I dag giver vi i stedet vores engagement og fleksibilitet. Til gengaeld får vi udvikling og meningsfuldhed i arbejdet. Det har ført til det, som Annette Kamp kalder arbejdssamfundet.

Og hun ser quiet quitting som en form for protest mod det.

»Det er et udtryk for, at der i lang tid har vaeret en form for krise i den kontrakt. Saerligt i nogle brancher fører det, at man selv har ansvaret for sit job, til overengagement, stress og udbraendthed,« siger hun.

Men hvorfor ikke sige sit job rigtigt op, hvis man er traet af det?

Saerligt amerikansk

I 2021, hvor The Great Resignation tog fart, var økonomien god. Men nu er der tegn på, at den måske går ind i en svaerere tid.

»Taenk over det,« Anthony C. Klotz.

»Med en god økonomi kan man nemt finde et andet job. En dårlig økonomi gør det svaerere, så formentlig vil antallet af opsigelser nu igen begynde at falde. Hvis man ikke kan lide sit job, er den ultimative beslutning at sige op, men hvad hvis det ikke er en mulighed? Så quiet quitter man.«

Anthony C. Klotz påpeger, at det er svaert at sige, hvor udbredt faenomenet er i det virkelige arbejdsliv, fordi det siger har taget fart på sociale medier.

»Quiet quitting er blevet defineret som et mentalt skifte, hvor ens identitet ikke skal vaere bygget op omkring ens arbejde. I den amerikanske kultur er arbejdet en meget stor del af vores identitet. Jeg vil derfor gaette på, at det er mere udbredt i USA, for i Europa, herunder Danmark, har man ofte en identitet, der ikke i samme grad vaegter på ens arbejde,« siger han.

Det billede kan Paul Maurice Conway fra Københavns Universitet genkende. Han kom til Danmark fra Italien for ti år siden og lagde som det første maerke til balancen mellem arbejds- og privatliv. Kulturen og strukturerne i Danmark gør det i højere grad muligt at fokusere på en god balance, siger han og mener, at man skal holde sig for øje, at presset fra en øget globalisering ikke påvirker det i en negativ retning.

For et højere arbejdspres og en dårlig work-life-balance uden tid til at laegge arbejdet på hylden for at restituere leder til stress og udbraendthed, forklarer han. Og det har ikke kun konsekvenser for den enkelte, men også for virksomhederne.

»Vi lever i en verden med en stor praestationskultur. Man skal hele tiden praestere, vaere den bedste og gå den ekstra mil. Virksomhederne tror, det er positivt, men i det lange løb viser forskning, at hvis man går den ekstra mil dag efter dag, braender man ud. Sker det, kan man ikke arbejde mere. Så en lille smule quiet quitting bør vi alle engagere os i – i hvert fald fra tid til anden,« siger han.

Jeg tror, mange så pandemien som en pause og en mulighed for at gøre ens arbejdsliv bedre. ANTHONY C. KLOTZ, ORGANISATIONS- OG ARBEJDSPSYKOLOG