Der er stadig bånd, der binder ham
Disney spiller virkelig med musklerne i Robert Zemeckis’ fantasifulde og overdrevne nye version af ”Pinocchio”.
Alle kender historien om den lille dreng af trae, der så frygtelig gerne vil vaere en rigtig dreng.
I årevis har Disneys 1940version af Carlo Collodis italienske børneklassiker fra 1838 vaeret den primaere kulturelle reference, når det kommer til ”Pinocchio”, og selv Disneys version ses sjaeldent i sin helhed, men reduceres ofte til den nuttede passage, som vi år efter år kan ses i ”Disneys juleshow”, hvor Pinocchio går på scenen i landevejsteatersvindleren Strombolis teater og synger ”Der’ ingen bånd, der binder mig”.
Jeg har altid syntes, at ”Pinocchio” var en af de mindst børnevenlige børnefilm og fortaellinger. Jeg har aldrig kunnet få nogle af mine børn til at blive siddende, når de fraekke, pjaekkende drenge forvandles til aesler, eller når Pinocchio på sin faerd ud i verden med Jesper Fårekylling (stemme af Joseph Gordon-Levitt) ved sin side som samvittighed bliver lokket vaek fra dydens smalle sti af den skumle raev og hans makker. Pinocchio har en naesten karnevalsk uhygge over sig, som bestemt ikke er børnevenlig.
Det fantastiske
Nu er Disney+ klar med en såkaldt live action-udgave af ”Pinocchio”, der er instrueret af ingen ringere end Robert Zemeckis, kendt for bl.a. ”Tilbage til fremtiden”filmene og ”Forrest Gump” (1994).
Det er tydeligt at se, at Zemeckis hang til det fantastiske får frit råderum i ”Pinocchio”, der i langt højere grad end den originale tegnefilmversion er forvandlet til et regulaert spektakel.
Vi har set mange klassiske eventyr og Disney-film få live action-behandlingen i de senere år, men i denne omgang bliver vi ikke overvaeldet af beundring, som det eksempelvis var tilfaeldet med ”Junglebogen” (1967 og 2016) eller ”Løvernes konge” (1994 og 2019), for vi har vaennet os til de tekniske landvindinger, der gør det muligt at skabe overbevisende magi i en grad, så de store stilistiske armbevaegelser mere føles som fernis på et temmelig spinkelt udgangspunkt.
Noget af det charmerende ved den originale ”Pinocchio” er dens enkelhed. Den har Zemeckis forladt til fordel for et voldsomt show. Geppetto (Tom Hanks) sidder i sit vaerksted, hvor han som en intertekstuel reference til Disneys storhed omgiver sig med kukure fra gamle Disney-film, ved sin huggeblok med et stykke pinjetrae.
I sorg over den søn, han engang har mistet, ønsker han sig højt for sig selv, at den dreng, han snitter i trae, vil kunne blive til en rigtig dreng. I ly af natten får stjernestøv fra ønskestjernen den gode fe til at åbenbare sig, og Geppettos ønske går i opfyldelse.
ANIMATION PINOCCHIO USA, 2022 Instruktion: Robert Zemeckis Kan streames på Disney+ 1 time og 52 minutter
KATRINE SOMMER BOYSEN
Den originale Pinocchio
Men Pinocchio (der får stemme af Benjamin Evans Ainsworth) vil kun kunne blive ved med at vaere en rigtig dreng, hvis han får en samvittighed. Og det er svaert, når verden er så fuld af fristelser, som den er.
Når man traekker Pinocchio-figuren ud af tegnefilmuniverset og over i animeret live action-regi, så er det tydeligere, at den lille dreng af trae adskiller sig fra sine omgivelser.
Det er sjovt, og den lille Pinocchio ligner den originale så meget, at det vaekker en vis nostalgisk fryd. Men fordi Zemeckis har valgt at satse på det overdrevne, så bliver omgivelserne hurtigt vaesentlig mere fantasifulde end Pinocchio selv, og det drukner historien, selv om det ser flot ud.
Det er sjovt, og den lille Pinocchio ligner den originale så meget, at det vaekker en vis nostalgisk fryd.