Et russisk sammenbrud er ikke naert forestående
Skrivebordskrigere soler sig i den ukrainske succes på slagmarken, og mange benytter derfor lejligheden til at angribe dem, der inden krigen manede til besindelse. Berlingske har gjort den slags angreb, blandt andre på undertegnede, til en standardvare. Men når jeg og andre har appelleret til en diplomatisk løsning, skyldes det, at krigen sandsynligvis ikke ender, som de mest optimistiske håber.
Vi vil naeppe inden for kort tid opleve en ukrainsk totalsejr og Putins afgang fra magten.
Det er behageligt at give sig hen i ønsketaenkning, men bedst at holde hovedet koldt.
De forståelige ønsker om et regimeskifte i Rusland er endda vokset til forudsigelser. Historikeren Anne Applebaum skriver i magasinet
The Atlantic, at det er tid til at forberede sig på en ukrainsk sejr, og at befrielsen af det russiskbesatte territorium vil bringe Putin til fald.
»Når russiske eliter endelig indser, at Putins imperiale projekt ikke bare var en fiasko for Putin personligt, men også en moralsk, politisk og økonomisk katastrofe for hele landet, dem selv inklusive, så fordufter også hans påstand om at vaere den legitime hersker over Rusland,« skriver Applebaum. »Vi må forvente, at en ukrainsk sejr,« fortsaetter hun, »også medfører afslutningen på Putins regime.« Men som den politiske teoretiker Mark Lawrence Schrad skriver i Foreign Policy: Forudsigelserne om Putins fald fra tinderne er staerkt overdrevne og er fejlagtigt blevet forudsagt i to årtier.
Efter den russiske invasion af
At tro at Putins dage som chef i Kreml er talte, er ren ønsketaenkning, mener Kasper Støvring. Tegning: Rasmus Sand Høyer
Ukraine er disse profetier fortsat for fuld styrke, ikke mindst efter USA’s praesident, Joe Biden, i sin Warszawa-tale i marts om Putin udtalte: »For Guds skyld, denne mand kan ikke forblive ved magten.« Dertil kommer en byge af påstande, vi har måttet høre på i løbet af krigen, som at Putin var syg eller døende. Som Schrad skriver, var alle disse påstande ikke baseret på nogen indsigt. Det var i stedet en slags langdistancediagnose på baggrund af enkelte fotos. Det var en slags forståelse baseret på karma, det vil sige et ønske om, at universet selv straffede den russiske leder for hans synder. Men Putin
»har overlevet økonomisk depression, international isolation, dårlig forvaltning af en dødbringende pandemi, forkludrede terroraktioner og en efterretningsfiasko, der førte Rusland ind i en mudret krig – og han er her stadig«.
De mere velovervejede forudsigelser om Putins snarlige afgang baserer sig på, at hans regime mister legitimitet, skriver Schrad i sit indlaeg, der delvist har polemisk adressat mod netop Applebaum. Men disse forudsigelser afslører, at vi sjaeldent forstår den form for legitimitet, et styre som Rusland betjener sig af, og at vi ikke har forstået den aendring af legitimitet, Putin har betjent sig af i de senere år. Efter de første 10 år ved magten, hvor Putin økonomisk genrejste Rusland, kom en afmatning. Men ved at bruge en kombination af gulerødder og stokke formåede Putin at ride krisen af. Herefter skete en vending, hvor Putins regime funderede legitimiteten gennem revitalisering af den nationale identitet snarere end gennem økonomiske praestationer.
Regimet blev styrket ved at bygge på en folkelig forankret identitet som forsvarer af den russiske nation, et image, der består på trods af en stadig mere katastrofal politisk og økonomisk track record. Denne nationale identitet som kilde til legitimitet – der ikke er liberaldemokratisk, som vi kender den i Vesten – er altså enorm slidstaerk.
Og skulle den ikke virke, minder Schrad os om, at Putin ligesom andre autokrater har kontrolmekanismer at traekke på, som demokratiske ledere ikke har. De kan undertrykke oppositionen, suge kritiske stemmer ind i systemet og monopolisere medielandskabet for at bevare magten. Putins fald er derfor naeppe naert forestående.
Efter de første 10 år ved magten, hvor Putin økonomisk genrejste Rusland, kom en afmatning. Men ved at bruge en kombination af gulerødder og stokke formåede Putin at ride krisen af.