Den moderne mand tror hverken på Gud eller sig selv mere

Maend må laere at aede sig selv. Glaede sig over kvindernes succes og holde op med at klynke.

Den moderne mand er i krise. Hans privilegerede position er truet, hans dominante adfaerd kritiseres, og hans eftermaele beskaemmes.

Hans overlevelseskamp emmer af toksisk maskulinitet, og han er i faerd med at grave sig ned i et hul, han ikke kan komme op af. Hvor kvindernes vej til et bedre liv er gået gennem selvstaendiggørelse, så går vejen for den moderne mands genrejsning den helt modsatte vej.

Den gamle påstand om, at manden skulle vaere det ”staerke køn” og kvinden det svage, er for laengst blevet modbevist.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Maend lever som bekendt fire år kortere end kvinder; maend, der lever i et parforhold, lever i gennemsnit syv år laengere end maend, der lever alene. Hvert år dør der 3.000 flere maend i den arbejdsdygtige alder end kvinder. 35 pct. af alle ufaglaerte mand får aldrig børn, og 70 pct. af alle maend siger, at de ønsker at leve i et parforhold, mens det kun er ca. 50 pct. af kvinder, der ønsker det.

Psykolog og forsker inden for maends sundhed Svend Aage Madsen dokumenterer, at antallet af ensomme maend stiger, og maends sundhed og trivsel er truet.

Men også på et mere eksistentielt plan kaemper drenge og maend for deres identitet og plads i samfundet. Vi ser en fremvoksende kultur af ”giftig maskulinitet”, en ”maend, der hader kvinder”-mentalitet, som langsomt er på fremmarch. Se bare på internetfaenomener som Andrew Tate, som nu heldigvis er taget af alle sociale medier. I sine videoer udgyder han sine ekstreme, kraenkende holdninger til, hvordan kvinder skal behandles.

En bekymrende gruppe af drenge og unge maend, uden tydelige faedre og mandlige rollemodeller, overlades i stigende grad til sig selv, og de finder faellesskab med andre frustrerede unge maend på lukkede internetplatforme eller på de sociale medier, hvor vreden kan få frit løb. Hvide, vrede maend, der har laert af Trump, at man både kan vaere offer og kraenker på en og samme tid.

Siden ’68 har der vaeret en frigørelse for kvinder i samfundet, hvor de langsomt er blevet frigjort af den økonomisk afhaengighed af maend, de kommet på arbejdsmarkedet osv. De har nu laengere uddannelser end deres maend, de vinder frem alle steder og siger også fra over for maendenes dominerende sexistiske adfaerd. Frie og staerke kvinder.

Men hvor kvindernes vej til et bedre liv måske gik gennem en frigørelse, så går maendenes gennem det at indgå i faellesskab med andre maend, som Svend Aage Madsen påpeger det.

Alt for mange maend har kun én samtalepartner i livet, og det er oftest hans kone, og når hun skrider, så har han ingen. Vejen til et bedre og meningsfuld mandeliv går gennem det at indgå i faellesskaber med andre maend, siger forskningen. Fra frigørelse til forpligtelse.

Men den moderne mand tror hverken på Gud eller sig selv laengere. Han lever i et samfund, hvor vi har tabt de store fortaellinger og en større mening med livet af syne. Måske frie, men uendeligt alene. Den moderne mand er blevet en ensom ulv, der ikke kan finde ud af at indgå i forpligtende faellesskaber med andre og ender med gå hylende omkring og flår uskyldige kvinder fysisk eller verbalt.

Men: Maend må laere at aede sig selv. Glaede sig over kvindernes succes og holde op med at klynke over tabte privilegier og fortrin. Han bør i stedet melde sig ind i en klub, traene et fodboldhold, elske sin kvinde, tage sig af sine børn og gå i kirke om søndagen. Gå ind under de mange befriende pligter og forpligtende faellesskaber.

Eller som den franske filosof Albert Camus har sagt et sted: »Friheden udgøres ikke primaert af privilegier, men af pligter.« Det er vejen til mandens genrejsning.

Den moderne mand er blevet en ensom ulv, der ikke kan finde ud af at indgå i forpligtende faellesskaber.