Banker i kamp om din opsparing

I flere år har bankerne gjort alt, hvad de kunne for at få kunderne til at bytte opsparing ud med investering. Men indlån er igen blevet noget, der kan tjenes penge på.

Mon ikke mange danskere med opsparing har følt sig lidt til grin de seneste år, når de har skullet betale for at have penge i banken. Nu kan de samme opsparere glaede sig over en genopstået interesse fra bankerne for at holde på deres indlån. Om ikke andet så for at sikre, at kunder med opsparing ikke flytter over til en af konkurrenterne.

Efter de første to renteforhøjelser fra Den Europaeiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken vil bankerne give op til 0,75-0,8 pct. i rente for privatkunders opsparing, der enten er ubunden eller er bundet maksimalt en måned. Og det kan da varme lidt i en periode, hvor mange dårligt tør taende radiatoren eller forlade et rum, hvor lyset er taendt.

Dermed er de store banker – Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank – pludselig mere end konkurrencedygtige med mange af de specialbanker, der ellers gennem en årraekke har modtaget milliarder af kroner i indskud fra danske bankkunder på jagt efter positiv indlånsrente. Faktisk er to af disse banker – Norwegian Bank og Ikano Bank – slet ikke begyndt at tage imod nye indlån igen.

Børneopsparing, børnebørnskonti og mange pensionskonti står også som hovedregel til renter på 0,750,8 pct., og bl.a. Nordea er på vej med tilbud om opsparing, der er bundet laengere tid til højere renter.

Ikke en ideel opsparing

Høje opsparingsrenter er en gave til de investorer, som i forvejen ikke havde meget lyst til at investere, men valgte at gøre det for at undgå negative renter. Disse investorer har fået taesk i 2022, hvor både aktier og obligationer er faldet kraftigt i vaerdi.

Som opsparer bør man vaere opmaerksom på, at det ikke er nogen ideel opsparingsform at saette penge i banken på grund af den høje inflation. Det er et meget lille plaster på såret at få et afkast på 0,75 pct. med en inflation meget taet på 9 pct. Men det er dog markant bedre end både at skulle betale negative renter og få opsparingen udhulet.

For langt den største del af de knap 1.080 mia. kr., som danske lønmodtagere og pensionister har i banken, vil indehaverne dog skulle kigge langt efter et positivt afkast. Mens der er små forskelle på tilbuddene til opsparing, så er bankerne som med én mund enige om at forrente almindeligt indlån med 0 pct.

Udlånsrenten til private er generelt steget 1,25 pct. point, svarende til de to renteforhøjelser, som Nationalbanken har foretaget i juli og september – mens renten på almindelige indlån altså er steget noget mindre. Det giver både en større forskel på ind- og udlånsrenten samt en større forskel på, hvad man giver kunderne i rente for deres opsparing, og hvad pengene kan placeres til.

For bankerne er det et meget stort ønske at få udvidet rentemarginalen, som blev snaevret mere og mere ind i de år, da renten blev ved med at falde, mens indlånsrenten til private allerede var nede på 0.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterer i rapporten ”Konkurrencen om private bankkunder i Danmark” fra august 2022, at rentemarginalen er faldet til ca. 3,5 pct.

»Den faldende rentemarginal medfører isoleret set pres på indtjeningen, men skal dog ses i lyset af, at bankernes nedskrivninger i de seneste år har vaeret lave, samt at bankernes indtaegter fra andre kilder end renter, bl.a. gebyrer, har vaeret stigende,« hedder det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport.

ECB – og Nationbalbanken – ventes at fortsaette med at haeve renten over de kommende måneder for at bekaempe inflationen. Tiden må vise, hvor laenge der vil gå, før renten på de almindelige lønkonti og opsparingskonti haeves igen.

I mellemtiden skal kunder på jagt efter positive renter huske at tjekke datoen for det nye renteregime i deres bank, før de handler.

Som Jyske Bank skriver med fremhaevet tekst på sin hjemmeside, skal kunderne her vente med at saette penge ind på opsparingskontoen til den 1. oktober, hvis de vil undgå negativer renter.

Regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indgik den 29. juni en aftale om »justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i boligforeninger m.v.«

Skatteministeriet har nu udarbejdet et udkast til de lovaendringer, som skal udmønte den politiske aftale i den nødvendige lovgivning på området.

Formålet med aftalen er – som det siges i aftalen – at »saette yderligere skub i udbredelsen af el-firmabiler.«

Omlaegning af fri bil-beskatningen i 2020

Aftalen blev indgået med udgangspunkt i den omlaegning af skattereglerne om fri bil (firmabiler), som blev vedtaget i 2020. Omlaegningen indebar, at det såkaldte ”miljøtillaeg” blev vaegtet højere, og købesummen for bilen blev vaegtet mindre ved opgørelsen af vaerdien af fri bil.

Ved miljøtillaegget forstås efter loven den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillaeg, der skal betales for bilen efter braendstofforbrugsafgiftsloven eller efter vaegtafgiftsloven.

Med omlaegningen blev opgørelsen af vaerdien af fri bil aendret successivt fra 2. halvår 2021 til 2025. Udgangspunktet var, at vaerdien af fri bil blev opgjort som 25 pct. af den del af bilens vaerdi, der ikke oversteg 300.000 kr. og 20 pct. af resten, dog mindst 160.000 kr. og med tillaeg af miljøtillaegget med tillaeg af 50 pct. samt, for eldrevne biler m.v., et midlertidigt nedslag i 2020 på 40.000 kr.

Med omlaegningen blev satserne på 25 pct. henholdsvis 20 pct. successivt aendret til én fast sats i 2025 og fremefter på 22,5 pct., og medregning af miljøtillaegget med tillaeg af 600 pct.

Aftalen mellem partierne i rød blok om justering af bilbeskatningen indebaerer, at der for alle nulemissionsbiler (el-biler) gives et fradrag på 15.000 kr. for 2023-26 ved opgørelsen af vaerdien af fri bil efter de ovenstående regler.

Aftalen indebaerer videre, at der for lavemissionsbiler, typisk plug-in-hybridbiler, for 2023-2026 indføres et tillaeg på 30.000 kr. ved opgørelsen af vaerdien af fri bil.

Strøm til private biler på arbejdspladsen

Aftalen fra juni 2022 om justering af firmabilbeskatningen omfatter endvidere en aftale om skattefritagelse i tilfaelde, hvor arbejdsgivere tilbyder helt eller delvis vederlagsfri opladning af medarbejdernes private biler på arbejdspladsen.

En sådan vederlagsfri opladning af medarbejderes private biler er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode for medarbejderne, og bagatelgraenserne for skattefri personalegoder antages ifølge den politiske aftale normalt ikke at ville kunne føre til skattefrihed i denne situation.

Med den politiske aftale og nu lovudkastet vil vaerdien af privat benyttelse af ladestandere, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på arbejdspladsen til opladning af egen bil, imidlertid blive skattefritaget i perioden 2023-26.

Det skal bemaerkes, at skattefritagelsen alene omfatter vaerdien af hel eller delvis vederlagsfri opladning på arbejdspladsen. Skattefritagelsen vil således ikke omfatte en arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved medarbejderens bopael.

Aftalen om justering af bilbeskatningen fra 29. juni 2022 omfattede to yderligere elementer, som ikke indgår i det nu foreliggende lovudkast, men som fortjener en omtale i forbindelse med lempelserne af firmabilbeskatningen for nulemissionsbilerne (elbiler).

Ved aftalen fra juni 2022 blev således for det første aftalt at afsaette en yderligere pulje på 92,5 mio. kr. i perioden 2023-25 til medfinansiering af ladestandere i boligforeninger. Ifølge aftalen skal der afsaettes 36,5 mio. kr. i 2023, 38 mio. kr. i 2024 og 18 mio. kr. i 2025. Puljen kan søges af almene boligafdelinger og andelsboligforeninger, og der skal ifølge aftalen afsaettes 80 pct. af puljens midler til almene boligafdelinger og 20 pct. til andelsforeninger inden for et givent år.

Tilskuddet kan udgøre op til 25 pct. af projektets totalomkostning. Hvis der i en ansøgningsrunde søges om flere midler, end der er afsat, prioriteres midlerne blandt andet ud fra hensynet til boligafdelingens/-foreningens størrelse samt geografisk afstand til offentligt tilgaengelige opladningsmuligheder.

Puljen administreres af Bolig- og Planstyrelsen.

Ved aftalen fra juni 2022 blev det endvidere aftalt at afsaette en pulje på 2 mio. kr. årligt i 2023-25, i alt 6 mio. kr., til videncenter for ladeinfrastruktur.

Udviklingsforsøg med roadpricing

Ved aftale om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020 blev det aftalt at igangsaette et udviklingsforsøg med roadpricing for personbiler med en bevilling på 20 millioner kroner til et offentligt-privat udviklingssamarbejde om forsøget.

For at understøtte forsøget yderligere er der med aftalen fra 29. juni 2022 afsat yderligere 1,5 mio. kr. i 2023 til udvikling af forsøget