Coronaår lunede i privatøkonomi
Danskernes indkomster tog et markant hop opad i de to coronaår 2020 og 2021, viser nye tal.
Mens inflationen i dag aeder så lystigt af danskernes købekraft, at man skal mange årtier tilbage i tiden for at finde noget tilsvarende, kan danskerne varme sig lidt ved tanken om, at deres indkomster top et markant hop opad i coronaårene 2020 og 2021 og dermed traditionen tro nåede nye rekordniveauer. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
»Sidste år var et sandt jubelår for danskernes privatøkonomi, hvor indkomsterne tog et solidt spring op og fik pengepungen til at bugne,« lyder det fra Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.
Ser man på alle danskere over 15 år, der har en indkomst, lå deres gennemsnitlige indkomst i 2019 på 338.100 kr. før skat. Dette tal steg i 2020 til 353.700 kr., og indkomsterne før skat nåede i gennemsnit op på 379.900 kr. i det forgangne år.
Samlet set steg indkomsterne i de to coronaår med 7,3 pct. eller 3,6 pct. pr. år, når der korrigeres for inflation. Til sammenligning steg indkomsterne i perioden fra 2011 til 2019 med 1,4 pct., når der korrigeres for prisudviklingen, viser tallene.
»Det er yderst imponerende, at indkomstvaeksten har vaeret så høj set i lyset af at de seneste to år har vaeret praeget af coronakrisen. Den høje indkomstfremgang understreger, at danskernes privatøkonomi er kommet godt ud på den anden side af coronakrisen,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.
Der er isaer to forklaringer på det markante indkomsthop. For det første blev tallet trukket op, fordi beskaeftigelsen steg, og derudover bidrog de ekstraordinaere udbetalinger af indefrosne feriepenge også til at sende indkomsterne op.