Kaere investor, gør nu ikke noget dumt
Det er svaert ikke at se rødt i det nuvaerende marked. Men det dummeste, man kan gøre, er at saelge i panik. Det naestdummeste er ikke at gå ind, når der er aktier på udsalg.
Det gør mere end dobbelt så ondt på psyken at tabe 1.000 kr., som det gør godt at vinde det samme beløb. Det kan vi også maerke som fondsforvaltere i det aktuelle investeringsklima – kunderne er bekymrede og sidder på haenderne, selv om det lige nu faktisk er et bedre tidspunkt at investere på, end det var for ni måneder siden. Men hjernen spiller os et puds og agerer frygtsomt i krisetider. Aktier er noget af det eneste, man nødigt køber på udsalg.
Man forstår selvfølgelig godt frygten. For hvad nu, hvis de i forvejen røde tal bliver endnu mere røde? Og det er absolut en relevant bekymring, men ikke desto mindre en, man som langsigtet investor bør sparke til hjørne. For lige meget hvad, krybdyrshjernen fortaeller os, bør vi gribe muligheden for at købe kvalitetsaktier, når de er på tilbud, praecis som vi gerne køber alt muligt andet, når prisen er i bund, og der er gule klistermaerker på emballagen.
Historien har nemlig igen og igen vist os, at dem, der vinder på den lange bane, er dem der er konstant investeret over laengere tid. Det er jo egentlig logisk nok: Du får kun glaede af et opsving, hvis du er investeret. Og de helt rigtige højdespringermåneder er yderst vigtige for din porteføljes performance … og samtidigt umulige at forudsige. Så kun ved at blive i markedet, også når det smerter, er du sikker på at ramme rigtigt.
Et blik på de seneste 30 år viser os, at du – hvis du ikke var investeret i de bare 12 bedste måneder i den periode, faktisk har reduceret dit afkast til taet ved nul, selv om du var i markedet i samtlige de 348 resterende måneder. Tankevaekkende, ikke? Tiden er din bedste ven på aktiemarkedet.
Men hvad hjaelper det, når markederne virker så enormt risikable lige nu? Alle nye investorer, der gjorde deres første erfaringer med aktier under coronakrisen, oplever nu for første gang, at pilen peger alvorligt nedad. Det er klart, man bliver nervøs.
I den sammenhaeng er min vigtigste opgave som rådgiver at forklare, hvorfor det er vigtigt, at du praecis i dette klima bør fortsaette med at købe op og rebalancere – eller som et absolut minimum i hvert fald skal sidde stille og ikke traekke pengene ud. For der skal nok komme sorte tal og fin fremgang igen. Det har trods alt vaeret tilfaeldet hver eneste gang, markedet har gjort ondt, i al den tid der har vaeret et marked. Aktierne er historisk altid kommet igen.
Det handler om tålmodighed. Til trods for de store fald i år har aktiemarkedet faktisk belønnet dem, der er forblevet investerede de seneste tre år, med ca. 10 pct. afkast om året. Ganske paent med tanke på de taesk, der blev uddelt både i år og i foråret 2020. Gennemsnitligt har det taget omtrent to år, før et marked i frit fald atter har vist positive takter. Markedet har altid villet frem og op.
Så det eneste forkerte, du kan gøre, er at lade vaere med at investere.
Adm. direktør, Skagen Fondene Danmark