Sådan kan man forvandle hjemmets glemte skatte til kontanter
Flere saelger deres ting på brugtmarkeder og auktioner. Her kan man laese, hvad der saelger bedst.
Der kan vaere gode penge at tjene ved bruge nogle timer på at rydde op på loftet. Eller ved at tage et grundigt kig i skabe og skuffer. Interessen er fortsat høj blandt auktionshusenes kunder.
»Der er staerk efterspørgsel på moderne kunst og design, på vin og på luxury som ure, håndtasker og smykker. Men helt grundlaeggende handler det om – uanset tidsperiode – at have noget af god kvalitet,« forklarer Kasper Nielsen, salgs- og vurderingschef ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Han naevner samtidskunstnere som Tal R, Anette Harboe Flensburg, Cathrine Raben Davidsen og Michael Kvium.
Når det gaelder urene, er det maerker som Patek Phillippe, Rolex og Audemars Piguet, der opnår de bedste priser.
Rift om det eksklusive
Direktør Mette Rode Sundstrøm, Lauritz.com, konstaterer, at køberne saerligt efterspørger den mere eksklusive kunst, de dyrere klassiske møbler, de mest anerkendte vintage-ure eller de luksuriøse biler.
»Vores købende kunder efterspørger fortsat isaer de klassiske møbler og lamper, moderne og aeldre kunst af god kvalitet, porcelaen, keramik og sølv samt vintage ure og smykker. Som en nyere tendens stiger interessen og efterspørgslen markant på klassiske biler og vintage fashion,« oplyser Mette Rode Sundstrøm.
Lauritz.com har lige nu en online-auktion over klassisk vintage biler.
Det behøver ikke at vaere et problem at få maleriet eller de klassiske stole vurderet. De to auktionshuse giver begge mulighed for gratis online-vurdering ud fra et uploadet billede. Men det er også muligt at møde op med tingene. Eller at få besøg af en vurderingsekspert.
Mens aktier og obligationer er styrtdykket i år, siger de to auktionshuse, at deres priser stadig er nogenlunde stabile med mange købere, der foreløbig ikke er ramt af de stigende omkostninger hos danske familier.
»Købernes lyst til de dyreste kunstvaerker falder normalt med aktiekurserne. Under – og umiddelbart efter covid-19 – aendrede dette billede sig totalt. Selv om aktiekurserne faldt, kunne priserne på vores auktioner stige,« siger Kasper Nielsen.
Han fortaeller, at de første auktionsdage af 3. kvartals internationale traditionelle auktion i denne og naeste uge har bekraeftet, at køberne fortsat er i markedet med høje priser.
Øget fokus på genbrug
Mette Rode Sundstrøm fortaeller, at trafiktallene på 1,5 mio. online-besøg om måneden og ca. 10.000 kunderegistreringer om måneden stadig er stabile, men at man holder taet øje med udviklingen. Hun mener, at der er kommet en ny type kunder til.
»Det paene prisniveau på vores auktioner afspejler den voksende interesse for at købe og indrette sig med genbrug. Vi ser blandt køberne en ny generation – forstået mere som holdning end i alder – der foretraekker at købe isaer brugte møbler, lamper og porcelaen, men også personlige accessoires som ure, smykker og vintage fashion frem for nyt,« vurderer Mette Rode Sundstrøm.