2.453 mia. kr. er gemt i mursten – men du skal låne af dig selv
Der er muligheder for at hjaelpe sig selv midt i den accelererende energikrise.
2.453 mia. kr. Så mange penge skulle danske boligejere have stående i de mursten, der omfavner deres 19 grader dyrt opvarmede hjem.
Vi taler om den frivaerdi, som bankernes paraplyorganisation, Finans Danmark, på en eller anden ukendt måde har regnet sig frem til.
Jeg foretraekker at dele ordet i to, nemlig til ”fri vaerdi”. Det er mere daekkende, for pengene kan kun aktiveres, hvis vi saelger boligen eller belåner den yderligere. Det er vel at maerke penge, vi låner af os selv.
Og vi kan altså låne 2.453 mia. kr. – af os selv.
Hvorfor overhovedet beskaeftige sig med den frie lånevaerdi? Det er, fordi boligejere har muligheden for mere eller mindre at låne sig igennem den krise, der uanset støtteordninger hamrer privatøkonomien i bund og varmeregningen i top.
Det er en mulighed ,og den er blevet udnyttet tidligere.
Mange har brugt frivaerdien til at tage ungerne med til fremmede og eksotiske destinationer og betalt for det ved at optage et tillaegslån. Jeg indrømmer gerne. Vi gjorde det for ca. 20 år siden, hvor to måneder i parcelhushaven blev erstattet med to måneder i landet med Ayers Rock, koralrev og kolde Fosters.
Det er en af de bedste investeringer, denne familie har foretaget – noget bedre end eksempelvis investering i en bil, der taber 50.000 kr. i vaerdi, så snart man rammer indkørslen hos bilhandleren.
Verdenshistoriens billigste boliglån, det 10-årige -0,5 pct.-lån, har vaeret staerkt medvirkende til, at der i højere grad er kommet balance mellem varigheden af lånet og aktivets vaerdi.
Husk, at lånet stadig er meget billigt. Den effektive rente er beskedne
2,56 pct.
Kursen er blot 8687, men det kurstab behøver man ikke bekymre sig alt for meget om, da meningen er at beholde lånet til udløb.
10-årige lån er de seneste år blevet brugt til ny bil, nyt badevaerelse eller køkken.
Ja, og I laeste rigtigt. Badevaerelse og køkken har en levetid på ca. 10 år. Den aktuelle køkkentrend blandt yngre boligejere er en højglanshvid eller sort skabsog skuffeplamage med for lidt plads. Det sidste giver sig selv, fordi overskabe er fravalgt – det er trendy – for at skaffe plads til den runde bakke med olivenolie og salt fra Laesø Saltsyderi.
Det giver ”kant”, som man siger i boligprogrammerne. At højglans og sort ikke er fedtede børnefingre-optimalt, er en ”laeringsproces”, som det hedder i dag, når man har haft en dårlig oplevelse.
I alle tilfaelde er der tale om lån til livskvalitet, og det gør vi altså uden at tøve. Men at have gulvvarme i badevaerelset, 21 grader i hele huset og benzinoverskud til at besøge familien er i høj grad også livskvalitet.
Det koster at belåne sin egen frie vaerdi. Det kommer vi ikke udenom. Omkostningerne kan holdes nede hos de mange, der har ubrugte, tinglyste stempler i deres bolig.
Hvis gaelden i boligen er 2 mio. kr., men der på grund af gamle pantebreve er stempler for 3 mio. kr., kan man bruge den sidste million til modregning. Det betyder, at man i stedet for at skulle betale 1,45 pct. for hver krone, man låner ekstra, skal betale nul.
Måske er det også på tide i højere grad at overveje de såkaldte prioritetslån. Det er dybest set en kassekredit med sikkerhed i boligen. Det vil sige, at den nedbringes, hver gang man får løn og stiger ved slutningen af måneden.
Dermed belastes den daglige økonomi ikke, og når tiderne vender, får man jo overskud til at indfri den helt eller delvist.
For det er alvor nu. Fyringsrunderne i virksomhederne er så småt begyndt. De er ramt af stigende råvarepriser og rekordhøje energiudgifter.
Der dukker flere og flere historier op om danskere, der er kommet i varme- og elklemme. Kvinden, der lukker for varmen, men taender for ovnen, når strømmen er billig, for i det mindste at have varme i de timer. Den enlige mor, der lukker for overetagen og har varslet sine børn om, at de skal vaenne sig til at sidde med taepper i stuen.
Hvad med den unge mand, der i stedet for de uopnåelige traepiller nu køber solsikkepiller, der forurener 20 gange så meget. Der er også pensionisten, der ganske opsigtsvaekkende siger: »Jeg vidste ikke, man kunne blive fattig i dagens Danmark.«
Endelig har jeg set et indslag med en bager fra Nordjylland, der fik tårer i øjnene, da han fortalte, at en kunde havde lagt 90 kr. i drikkepenge.
Det er første gang nogensinde, at jeg har set en mand fra Nordjylland med tårer i øjnene.
De pågaeldende optraeder ikke med selvmedlidenhed. De handler. Respekt!
Dette er ikke en opfordring til at låne, men at gøre opmaerksom på en mulighed, som mange boligejere med garanti overser.
Jeg har altid lagt vaegt på ikke at blive afhaengig af de offentlige kasser. En saenkning af elafgifterne er rettidig omhu. Men ellers drysser valgkampsklaedte politikere almisser ud af det, de automatisk betragter som deres personlige frie vaerdi.
Det er også gratis for dem, for ligesom med et boliglån er det os, der kommer til at betale regningen. Det er vores penge, og hvis vi fik dem, kunne vi selv bestemme, hvad de skulle bruges til.
Det er ingen overdrivelse, at vi lever i usikre tider. De er naermest historisk usikre. I stedet for at lade usikkerheden gro og vokse i den lille familie kan vi boligejere i høj grad selv sikre os tryghed via en økonomisk buffer.
Valget er den enkeltes, men der er måske 2.453 mia. gode grunde til at handle nu.