Simon Spies Plads skal måske have et nyt navn

Politikere i Helsingør er uenige om, hvorvidt pladsen skal omdøbes efter det fornyede mediefokus på rejsekongen Simon Spies. Nu bliver byens borgere spurgt.

Kan man have en plads opkaldt efter Simon Spies?

Det skal borgerne i Helsingør Kommune nu vaere med til at afgøre.

Mandag vedtog et flertal i Helsingør Byråd nemlig at saette en proces i gang, som i sidste ende kan resultere i en navneforandring.

Nu vil borgerne blive spurgt, om pladsen skal aendre navn, og hvad den i så fald skal hedde. Det sker, efter at der er kommet fornyet fokus på rejsekongen i medierne i blandt andet en DR-dokumentar.

Peter Poulsen, der sidder i byrådet for Socialdemokratiet, stemte imod forslaget om en borgerproces.

»Jeg tager afstand fra det, der er kommet frem. Men historien kan vi nu engang ikke aendre ved. Og historien er skrevet på et tidspunkt, hvor der var andre holdninger end dem, der er i dag. Og skal vi bedømme historien på nutidens holdninger, så tror jeg, at vi får rigtig meget at se til. Og jeg tror, at det bliver en glidebane,« siger han til Jyllands-Posten.

Kommer med en pris

Peter Poulsen fremhaever, at kommunen netop har vedtaget et budget med besparelser på op mod 50 mio. kr.:

»Så skal vi bruge tid og energi og ressourcer og kommunale kroner på at saette sådan en proces i gang. Jeg synes, at det er fuldstaendig spild af gode arbejdstimer.«

Hvad koster det da at lave sådan en proces?

»Det kan jeg jo ikke svare på, men man skal ud og annoncere i aviser for at indkalde forslag fra borgerne og ... Altså. Det ryger da lynhurtigt op i en 100.000 kr. eller mere, kunne jeg forestille mig. Uden at jeg ved det praecist.«

Ifølge kommunens pressekontakt stemte 18 af de 25 byrådsmedlemmer for at igangsaette borgerprocessen.

Pladsen blev indviet i 1993, efter at Simon Spies Fonden havde bekostet en renovering af pladsen.

Det var Helsingør Kommune selv, der havde rettet henvendelse til fonden, og et enigt byråd vedtog at opkalde den efter bysbarnet, der døde i 1984. Inden da hed pladsen Svingelport Plads.

Navnet har vaeret til debat, siden DR i august udsendte dokumentarudsendelsen ”Spies og morgenbolledamerne”, der havde Simon Spies og hans relationer til unge piger og kvinder som omdrejningspunkt.

Hyklerisk

Peter Poulsen noterer sig, at kommunen for blot fire år siden fejrede pladsens 25-års jubilaeum med »stor festivitas« og tale fra borgmesteren akkompagneret af Helsingør Pigegarde. Og han mener, at mange må have haft en fornemmelse af Simon Spies’ gøren og laden, laenge før dokumentaren udkom.

»Så synes jeg, at det er hyklerisk, at man kommer i dag og siger, at nu må man lave pladsens navn om,« siger han.

Men medieomtalen har bragt ny viden frem for nogle. Det gaelder eksempelvis SF’s Bente Borg Donkin, der er fortaler for et navneskifte. Det fortalte hun mandag under byrådsdebatten, beretter Helsingør Dagblad.

»Det bliver ofte bragt til torvs, at alle vidste det om Simon Spies. Men jeg vidste ikke, at det handlede om systematisk udnyttelse af helt unge kvinder. Der er altså forskel på 18-årige og 15årige. Min personlige holdning er, at vi skal tilbage til det historiske navn, Svingelport,« sagde hun ifølge Helsingør Dagblad.

Også den konservative borgmester, Benedikte Kiaer, har talt for at bringe pladsens tidligere navn i spil i lyset af den seneste tids omtale.

Jeg tager afstand fra det, der er kommet frem. Men historien kan vi nu engang ikke aendre ved. PETER POULSEN (S), BYRÅDSMEDLEM I HELSINGØR