Flere apoteker og lavere indtaegt skal give billigere medicin til forbrugerne

Vi betaler for meget for medicin, fastslår Konkurrencerådet, men Apotekerforeningen afviser kritikken.

Forbrugerne betaler for meget for den medicin, som de henter på apotekerne, og det skyldes, at konkurrencen ikke fungerer tilstraekkelig effektivt.

Det fastslår Konkurrencerådet i en ny analyse udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den indeholder seks anbefalinger til at skaerpe konkurrencen mellem apotekerne og dermed sikre forbrugerne lavere medicinpriser, bedre service og måske flere nye produkter. Samtidig bør det vaere lettere at købe medicin via nettet, lyder det.

Analysen viser bl.a., at apotekejernes indtjening er steget og er høj på trods af, at der er indført regler, som begraenser deres avance. En apotekejer tjener nu i gennemsnit 2,3 mio. kr. om året, og i 2019 forrentede apotekerne deres egenkapital med 26 pct.

Den høje indtjening skal ses i sammenhaeng med, at apotekerne har monopol på at saelge receptmedicin – et monopol, der delvist er finansieret af det offentlige – og at den økonomiske risiko ved at drive et apotek er begraenset, påpeger formand for Konkurrencerådet Christian Schultz.

Hverken Konkurrencestyrelsen eller Konkurrencerådet tør sige, hvor meget den enkelte forbruger betaler for meget for medicin.

»Men der er en regulering, som begraenser konkurrencen, og der er god evidens for, at hvis man løsner op for konkurrencen på et marked, vil det komme forbrugerne til gode i form af lavere priser og produktudvikling,« siger kontorchef Niels Enemaerke fra Konkurrencestyrelsen.

Ny ordinationsmåde

Et af de redskaber, som skal løsne konkurrenceknuden, er at indføre såkaldt generisk ordination, når laegerne udskriver recepter. Det betyder, at laegerne ikke laengere som udgangspunkt skal gå ind via en liste i deres it-system og vaelge et konkret laegemiddel fra en bestemt medicinalvirksomhed, men i stedet skal bestemme, hvilket aktivt indholdsstof patienten skal behandles med, i hvilken dosis og behandlingens varighed – så er det op til apotekerne at tilbyde forbrugerne det billigste laegemiddel inden for denne produktgruppe.

Forslaget om at lade laegerne ordinere et indholdsstof og ikke et konkret praeparat får stor ros fra Laegeforeningen, hvor naestformand Anna-Mette Nathan, der samtidig er formand for foreningens laegemiddeludvalg, ser flere fordele.

»Dels vil det spare laegerne tid – og tid er en mangelvare i praksis – og dels vil det øge patientsikkerheden, fordi det netop er apotekernes spidskompetence at finde det rigtige praeparat til den billigste pris,« siger hun.

En anden anbefaling fra Konkurrencerådet er at indføre maksimale priser frem for faste priser – dermed kan apotekerne saelge medicinen billigere, hvis de ønsker det. Desuden bør det ikke laengere kun vaere farmaceuter, der kan eje et apotek, ligesom det skal vaere nemmere at åbne apoteker. Bl.a. skal reglen om, at apotekere kun må åbne nye apoteker inden for 75 km fra hovedapoteket, afskaffes.

»Vi vil ikke gøre apotekermarkedet til det vilde vesten. Der skal stadig vaere krav om en ansvarlig farmaceut og andre reguleringer, der sikrer, at medicin stadig bliver udleveret på den rette måde og er tilgaengelig over hele landet. Men vi mener ikke, at den faglighed behøver at vaere knyttet op på, hvem der ejer apoteket, men hvem der har ansvaret for at drive apoteket. I andre brancher kan ejerkredsen sagtens vaere andre end dem, der står for at drive forretningen,« siger Niels Enemaerke, som peger på, at også samfundsøkonomien vil have fordele af lavere medicinpriser, idet medicintilskuddene er knyttet op på prisen.

Fordele for forbrugerne

I Forbrugerrådet Taenk er der medvind til anbefalingerne fra Konkurrencerådet, og cheføkonom Morten Bruun Pedersen ser fordele for både forbrugerne og samfundet i at modernisere vilkårene for landets apoteker.

»Der er ingen tvivl om, at forbrugerne i dag betaler for meget for deres medicin, og at prisen vil falde maerkbart, hvis anbefalingerne føres ud i livet,« siger han og understreger, at det ikke skal forstås som modstand mod, »at nogen tjener gode penge«. Cheføkonomen fortsaetter: »Men fortjenesten skal jo komme, fordi man er dygtig og udvikler sin forretning, og ikke fordi gamle regler begraenser konkurrencen til skade for forbrugerne,« siger han, der ikke et øjeblik er betaenkelig ved f.eks. forslaget om, at andre end uddannede skal have mulighed for at eje et apotek.

»Man kan sagtens vaere dygtig til at drive apotek uden at vaere farmaceutisk uddannet. Den faglige ekspertise skal jo selvfølgelig vaere der, men den behøver ikke at ligge hos ejerne,« siger Morten Bruun Pedersen.

Apotekerforeningen er ganske og aldeles uenig i Konkurrencerådets anbefalinger – faktisk er det alene idéen om, at den praktiserende laege ikke skal ordinere et konkret praeparat, som får opbakning, og her konstaterer vicedirektør Dan Asmussen i et skriftligt svar, at apotekerne allerede i dag konverterer 80 pct. af laegernes recepter til et billigere produkt – det svarer til 21 mio. gange om året.

Samtidig går han i rette med vurderingen af apotekernes høje indtaegter, som han mener er vurderet ca. 1 mio. kr. for høj i gennemsnit, og her henviser han til en analyse fra analysefirmaet Copenhagen Economics.

Idéen om et loft over medicinpriserne forkaster Apotekerforeningen også med argumentet om, at det vil øge uligheden i sundhed, fordi apoteker i landdistrikterne og på små øer ikke har mulighed for at saenke prisen, og dermed skal borgere i disse områder betale mere end i de større byer.

Flere apoteker

Forslaget om at andre end farmaceuter kan eje et apotek får også kniven med henvisning til, at det vil gøre apoteker til en del af den almindelige detailhandel og dermed fjerne dem som en del af sundhedsvaesenet. Heller ikke idéen om mere fri etableringsret falder i smag, og her peger vicedirektøren på, at der siden den seneste liberalisering af området i 2015 er åbnet 68 pct. flere apoteker.

Apotekerforeningen køber heller ikke Konkurrencerådets overordnede pointe om, at danskerne betaler overpris for medicin. Dels ligger de danske priser lavt i forhold til andre europaeiske lande, dels er de akutelle priser ikke steget i samme takt som inflationen, påpeger Dan Asmussen.

Dårlige erfaringer fra Norge

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, kalder det for