Et boblende hav af gas har efterladt statschefer med mange spørgsmål

Danmarks kriseberedskab trådte tirsdag sammen, mens statsminister Mette Frederiksen hasteindkaldte partiledere til orientering i Statsministeriet. Tre uforklarlige gaslaek i Østersøen fik tirsdag alle alarmklokker til at ringe, og det bredte sig hurtigt t

Tirsdag blev Danmark uforvarende placeret som en helt central brik i et internationalt storpolitisk drama, som både politisk og bogstaveligt talt sendte rystelser gennem landet. Historien begyndte allerede mandag. Piloter fra Forsvarets F-16-afvisningsberedskab på Bornholm konstaterede som de første en gaslaekage sydøst for øen på gasforbindelsen Nord Stream 2. Tirsdag blev der fundet to yderligere laekager på Nord Stream 1-forbindelsen nordøst for Bornholm – i dansk og svensk kontrolleret områder.

En video filmet fra F-16-flyene, som Forsvaret offentliggjorde tirsdag, viser bobler fyldt med gas vaelte op i vandoverfladen med så voldsom kraft, at en stor, hvid plamage af skum bredte sig med en diameter på en kilometer det bredeste sted.

Ligner sabotage

Fundet ved Bornholm skabte hurtigt dyb undren hos fagfolk herhjemme.

Som Kristian Rune Poulsen, energianalytiker fra brancheorganisationen Green Power Danmark, udtrykker det til JyllandsPosten, er en laekage usaedvanlig, men tre er praktisk talt usandsynligt:

»Det er meget, meget usaedvanligt, at der går hul på en gasledning, og det er endnu mere usaedvanligt, at der går hul på tre ledninger med så kort interval. Det er helt naturligt, at der spekuleres i, hvem der er skyld i det her. Pilen peger meget på en eller anden form for sabotage, det er der ingen tvivl om.«

»Jeg kan ikke mindes andre laekager. Det er ret alvorligt, for der er stor brandfare forbundet med det, så sikkerheden er i forvejen stor,« lyder det fra Kristian Rune Poulsen.

Mette Skak, Rusland-ekspert og professor på Aarhus Universitet, peger med en vis forsigtighed pilen mod Rusland:

»Det kan vaere flere forskellige afsendere, men det, man nok umiddelbart har som hypotese, er, om Rusland står bag. Den hypotese vil jeg bestemt ikke afvise, men man skal også vaere klar over, at i denne tid kan der vaere private, kriminelle aktører, som kan stå bag med saerlige dykkerhold. Så man skal vaere lidt forsigtig med straks at sige, at det er en statslig aktør, som står bag, og at den aktør er Rusland,« siger hun.

Ifølge militaerforsker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, kan en russisk begrundelsen for sabotage vaere at lukke fuldstaendig for gassen gennem rørledningerne.

»De prøver at bruge gassen som våben i krigen,« siger han til Ekstra Bladet.

Lektor hos Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen laegger heller ikke skjul på, at tanken om russisk indblanding har strejfet ham, men han har omvendt svaert ved at se, hvad gevinsten skulle vaere for russerne. Samtidig saetter han spørgsmål ved

Ruslands kapacitet med landets massive tilstedevaerelse i Ukraine

»Så spørgsmålet er, om de har de relevante styrker i Østersøen, når de er meget presset i Ukraine,« siger han.

Polske beskyldninger, danske rystelser

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) bekraeftede tirsdag aften, at der hhv. mandag kl. 02.03 og kl. 19.03 blev registreret to rystelser i Østersøen. Den første rystelse målte 2.3 på Richterskalaen, den anden målte 2.1.

Tidspunkterne og lokationerne passer med tidspunkterne for gaslaekagerne fra Nord Stream 1 og 2.

Signalerne fra rystelserne ligner ikke jordskaelv. Signalerne er i stedet sammenlignelige med de signaler, der ses ved spraengninger.

Boblerne ved Bornholm og det usaedvanlige laek spredte sig internationalt og udviklede sig i løbet af tirsdagen til udenrigspolitiske beskyldninger. Uden forbehold fastslog Polens premierminister, Mateusz Morawiecki,

at det er en sabotageaktion, der har forårsaget laekagerne, da han tirsdag deltog i åbningen af gasledningen Baltic Pipe, som ikke er berørt af situationen.

Ved arrangementet deltog også den danske statsminister, Mette Frederiksen, der i modsaetning til sin polske kollega kun ville sige, at sabotage ikke kan udelukkes:

»Der er tale om tre laek. Endda med noget afstand imellem sig. Derfor er det svaert at forestille sig, at det er tilfaeldigt, det der foregår.«

Styret i Kreml vil heller ikke udelukke, at der kan vaere tale om sabotage mod gasledningerne.

»Ingen muligheder kan udelukkes lige nu,« sagde Dmitry Peskov, der er talsmand for Kreml, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Svensk politi meddelte tirsdag eftermiddag, at gaslaekagerne efterforskes som grov sabotage. Det berettede Sveriges Radio.

Udenrigsminister Jeppe Kofod oplyste tirsdag, at Danmark har orienteret Nato om situationen og er i dialog med allierede. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, pointerede tirsdag aften, at landet endnu ikke har kendskab til, hvad der ligger bag.

Folketingets Udenrigspolitiske Naevn blev orienteret i al fortrolighed om laekagerne, som ifølge Jeppe Kofod er sket i internationalt farvand – altså uden for dansk søterritorium.

To af laekagerne ligger imidlertid i det, der kaldes den danske ”eksklusive økonomiske zone”. Her har Danmark bl.a. ret til at beskytte skibe og erhvervsinteresser militaert.

Hvis der er rent faktisk er tale om sabotage, vurderer Kenneth Øhlenschlaeger Buhl, militaerforsker og ekspert i havret og maritim sikkerhed ved Forsvarsakademiet, at krigen i Ukraine er rykket ind i Danmarks baghave.

»Der ville ikke vaere tale om et vaebnet angreb på Danmark fra Rusland, men vi ville befinde os i det, man kalder indblanding i indre anliggender – intervention – som ligger et sted mellem suveraenitetskraenkelser og vaebnet angreb,« siger han til Jyllands-Posten.

»Virkelig uhyggeligt«

De to veninder Bodil Glad og Fanny Brendstrup – begge 73 år – havde tirsdag vovet sig ud i regnen og Østersøens hamrende blaest. De stod ved foden af Svaneke Fyr på Bornholm, Danmarks østligste punkt, og spejdede nysgerrigt og en anelse bekymret ud over havet. Det er derude et sted, at tusindvis af kubikmeter gas bobler op fra dybet fra et laek på gasrørledningerne.

»Det er virkeligt uhyggeligt. At det sker så taet på,« lød det fra Bodil Glad.

Ved foden af Svaneke Fyr stod der en glimtende metalcylinder og brød med de ellers mineralske farver på klippestranden. Det er et kamera – eller naermere bestemt en infrarød gasscanner, som Beredskabsstyrelsen har opstillet.

Kameraet måler, hvor meget af gassen der når Bornholms kyst, og som det så ud på det tidspunkt, var der ingen alarm, fortalte Thomas Sylvester, målespecialist i Beredskabsstyrelsen, som har sat kameraet op.

»Vi har ikke på noget tidspunkt kunne måle noget, så vi er meget trygge,« sagde han og tilføjede:

»Men vi vil vaere her i døgndrift, indtil vi er sikre.«

Jeg kan ikke mindes andre laekager. KRISTIAN RUNE POULSEN, ENERGIANALYTIKER FRA BRANCHEORGANISATIONEN GREEN POWER DANMARK

Større end normal

Forsvaret sendte også fregatten ”Absalon” og miljøskibet ”Gunnar Thorson” til området øst for Bornholm for bl.a. at sikre den maritime trafik i området og for at sikre, at skibe holder sig på afstand. Ingen af de to gasledninger var i drift, men indeholder gas.

Og mens Bornholms Lokale Beredskabsstab kan berolige med, at der ikke er lokale