Jyllands-Posten

FAKTA OM NORD STREAM

- Kilder: Nord Stream, dpa, Informatio­n, Energistyr­elsen og Reuters

Nord Stream 1 løber fra

Vyborg i Rusland til Lubmin i Tyskland. Det første rørsystem åbnede i november 2011, mens det andet blev taget i drift i oktober året efter.

Nord Stream 1 blev lukket et par gange hen over sommeren, angiveligt på grund af tekniske problemer. 5. september blev forbindels­en lukket permanent.

Nord Stream 2 løber fra Ust-Luga i Rusland til Lubmin og er ligeledes omkring 1.200 km lang. Den 22. februar i år besluttede Tyskland at bremse processen med at godkende rørledning­en. sikkerheds- eller sundhedsma­essige risici som følge af laekagen, så bliver den sikkerheds­politiske situation taget dybt alvorlig.

Tirsdag formiddag meddelte Energistyr­elsen, at beredskabs­niveauet for el- og gassektore­n i Danmark blev haevet til det naesthøjes­te niveau af fem, orange. Konkret betyder det, at energisels­kaber skal vaere opmaerksom­me på sikkerhede­n omkring deres anlaeg.

Den nationale operative stab (NOST) trådte også tirsdag sammen for at drøfte håndtering­en af gaslaekage­n i Østersøen.

»Når NOST’en samles for at drøfte håndtering­en af gaslaekage­n, er det efter min vurdering, fordi det er så politisk og sikkerheds­politisk betaendt. F.eks. hvis der er tale om sabotage foretaget af Rusland,« fortaeller Frank Jensen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretni­ngstjenest­e (PET) og i dag analytiker hos TV2.

Han uddyber, at NOST kun samles, når der er tale om store kriser og haendelser:

»Det her er større end et normalt incident. Det betyder, at regeringen også vil sidde med for at se, hvad der foregår. Det skulle også vaere maerkeligt andet, end at Danmark også er i gang med at kommuniker­e med lande som Polen og Tyskland på den side af Østersøen, om de har hørt noget, og hvad de kan bidrage med.«

PET er en del af NOST, og efterretni­ngstjenest­en oplyser til Jyllands-Posten, at den følger situatione­n nøje og bidrager sammen med en raekke andre myndighede­r i NOST. Ifølge Frank Jensen kan efterretni­ngstjenest­ens rolle meget vel vaere overvågnin­g af herboende russiske spioner.

»Det mest sandsynlig­e er vel, at russiske diplomater og spioner, der er i Danmark, tager fat i deres kontakter,« siger Frank Jensen.

Tirsdag eftermidda­g var partileder­ne hasteindka­ldt til en orienterin­g om gaslaekket i Østersøen i Statsminis­teriet.

Morten Messerschm­idt fra Dansk Folkeparti gik fra orienterin­gen med en formodning om, at der ikke bare er tale om et rent geologisk faenomen:

»Jeg blev bekraeftet i, at vi har at gøre med en aktivitet, der har en vis størrelse. Det er ikke bare noget en civil gruppe kan stå bag. Men hvem de er, er ikke til at sige endnu.«

I den borgerlige lejr anes allerede nu en vis fortvivlel­se over endnu en pludseligt opstået krise, som Mette Frederikse­n kan forsøge at bruge til at samle vaelgerne bag sig som statsminis­ter i en urolig tid på samme måde, som det skete under coronakris­en.

Både V-formand Jakob Ellemann-Jensen og K-formand Søren Pape Poulsen prøvede at mane til ro i opslag på det sociale medie,

Twitter. De understreg­ede, at de danske gaslagre er naesten fyldt op, og at der ifølge myndighede­rne ikke er risiko for mangel på gas pga. laekagerne.

Alt imens bobler havet ud for Bornholms kyst stadig løs. Hvor laenge, det vil gøre det, er uvist.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark