Europas omstridte gasmotorvej er måske begravet for stedse

Nord Stream-rørledningerne er økonomisk blandt de største infrastrukturprojekter i Europa, der måske aldrig kommer i brug igen.

En laekage i en gasrørledning er ikke så usaedvanlig, men tre laekager inden for et døgn er mere end usaedvanligt.

Tilmed er den ene rørledning nybygget og endnu ikke taget i brug.

Ikke desto mindre er det, hvad der er sket med naturgasrørledningerne Nord Stream og Nord Stream 2 i Østersøen ud for Bornholm.

»Vi har set, at det er en del af den russiske krigsstrategi at lege kispus med gasmarkedet. Ligesom Nord Stream blev lukket under skumle omstaendigheder, ved vi, at Putin kan finde på hvad som helst,« lød det fra Tysklands viceøkonomiminister, Patrick Graichen, tirsdag.

Nord Stream-rørledningerne er blevet etableret for at kunne sikre stabile naturgasleverancer fra Rusland til

Europa uden om bl.a. Ukraine, der gennem mange år har vaeret uenig med Rusland om priserne på såvel naturgas som transporten gennem Ukraine.

Nord Stream og Nord Stream 2 består hver af to parallelle og identiske rørledninger. Den samlede årlige transportkapacitet er på 110 mia. kbm, eller hvad der svarer til Danmarks naturgasforbrug i naesten 50 år.

I Rusland leveres naturgassen, der skal eksporteres til Tyskland, gennem en mere end 900 km lang rørledning på land til Vyborg og Portovaja 140 km nordvest for Sankt Petersborg.

Kommer fra arktisk gasfelt

I Vyborg ligger den kompressorstation, der pumper naturgassen ned i Nord Streamrørledningen, der løber langs bunden af Østersøen til Greifswald i Tyskland. Den undersøiske rørledning består af to identiske strenge, hver på 122 cm i diameter, en gennemsnitlig vaegtykkelse på 38 mm og et arbejdstryk på 220 bar.

I Tyskland er Nord Stream koblet til det europaeiske naturgasnet, og planen har vaeret at forsyne Europa med russisk naturgas frem til i hvert midten af dette århundrede. Naturgassen kommer bl.a. fra det arktiske gasfelt Bovanenkovo på Jamalhalvøen, der vurderes at rumme 5.000 mia. kbm. naturgas.

Den første streng i Nord Stream blev sat i drift i november 2011, og den anden streng i oktober året efter. Hver streng har en årlig transportkapacitet på 27,5 mia. kbm eller ca. det tidobbelte af Danmarks årlige naturgasforbrug.

Hver streng består af ca. 100.000 stålrør beklaedt med armeret beton, der hver vejer 24 tons. Ud over at forsegle rørledningen leverer betonen den vaegt, der er nødvendig for at sikre, at rørledningen – fyldt med naturgas, der er lettere end luft – forbliver liggende på bunden af Østersøen.

Ingen pumpestationer

Til forskel fra landbaserede naturgas-rørledninger er Nord Stream designet til ikke at have pumpestationer undervejs. Det betyder, at naturgassen alene via kompressorstationen i Portovaja ved Vyborg, der består af seks kompressorer, pumper naturgassen hele vejen til Greifswald med et tryk på op til 220 bar.

Nord Stream er som virksomhed hjemmehørende i Zug i Schweiz. Samme sted ligger kontrolcenteret, der overvåger rørledningen.

Nord Stream kostede 7,4 mia. euro (55 mia. kr.) at bygge, hvoraf aktionaererne stillede med 30 pct. af finansieringen, mens de resterende 70 pct. blev finansieret via det kommercielle lånemarked.

Nord Stream 2 har kostet 9,5 mia. euro (70 mia. kr.) og er faerdigbygget.

Hvis den samlede kapacitet i de to rørledninger blev udnyttet, kunne de opvarme godt 50 mio. europaeiske hjem.

Nord Stream har stået stille siden slutningen af august. Ifølge Gazprom på grund af ”vedligeholdelsesarbejder”.

Nord Stream 2 aldrig er blevet sat i drift, fordi forbundsregeringen i Tyskland standsede godkendelsesprocessen den 22. februar – blot to døgn før Ruslands invasion af Ukraine.

På det tidspunkt var rørledningen fyldt med 330 mio. kbm naturgas,.

Som reaktion på den tyske regerings beslutning, gik konsortiet bag Nord Stream 2 i betalingsstandsning, der dog af retten i Zug i Schweiz er sat i bero frem til januar 2023, fordi ejeren – Nord Stream 2 AG – har opnået et moratorium med sine långivere.

Fald på 82 pct.

Da EU har truffet principbeslutning om hurtigst muligt at gøre sig fri af fossile braendsler fra Rusland og forcere omstillingen til vedvarende energi, er det ikke usandsynligt, at de to rørledninger aldrig kommer i drift igen.

Dermed går investeringer på 125 mia. kr. tabt.

Siden årsskiftet er Ruslands eksport af naturgas til Europa faldet 82 pct.

»I fjor stod Rusland for 40 pct. af naturgasimporten i EU. I år er importen faldet til 9 pct.,« sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin nylige tale i Europa-Parlamentet om Unionens tilstand.

Ikke kun Nord Stream-rørledningerne ligger stille. Det samme gør Jamal-rørledningen gennem Belarus og Polen, som der ikke er strømmet naturgas igennem siden midten af maj.

Udviklingen omkring de to Nord Stream-rørledninger bliver fulgt med stor interesse i den internationale olieog gasindustri, men endnu større interesse i den globale forsikringsindustri.

Andre steder i verden er der undersøiske gasrørledninger, og ligegyldigt hvad årsagen måtte vaere til laekagerne i Østersøen, ønsker alle at vide besked.

Er der tale om sabotage, er det essentielt at vide, hvordan den er foretaget, da det implicit vil indebaere en akut revurdering af alle sikkerhedsforanstaltninger.

Er det tale om haendelige uheld, eventuelt brud i de anvendte materialer, vil det prompte udløse inspektioner af rørledninger over alt i verden.

Vi har set, at det er en del af den russiske krigsstrategi at legekispus med gasmarkedet. PATRICK GRAICHEN, STATSSEKRETAER, TYSKLANDS ØKONOMIMINISTERIUM