Kun en fremmed stat kan stå bag sabotage i Østersøen
Sabotageaktioner mod Nord Streamrørledningerne ved Bornholm vil vaere så komplicerede, at kun en stat kan stå bag, siger eksperter.
Det kan godt lade sig gøre at forøve sabotage mod de to Nord Stream-rørledninger ved Bornholm og spraenge huller i rørene. Men det kraever topprofessionelt udstyr, toptraenede maend og en solid militaer logistik.
Sådan lyder meldingen samstemmende fra militaere eksperter. Af samme grund går tyske sikkerhedskilder ud fra, at hvis der er sabotage bag laekagerne ved Bornholm, så kan kun en statslig aktør komme på tale som bagmand. Kun en stat råder over, hvad der skal til af udstyr, maend og materiel, hedder det.
Rørledningerne på bunden af Østersøen er sat sammen af sektioner af 12 meters laengde. De er lavet af stål i tre-fire centimeters tykkelse, hvilket populaert sagt svarer til pansringen af en gennemsnitlig kampvogn. Stålrørene er tillige indkapslet i et lag armeret beton.
Der skal med andre ord betydelige spraengladninger til, hvis en sabotageaktion på bunden af Østersøen skal lykkes. Det er ikke noget, som enkeltpersoner har kapacitet til, lyder analysen fra sikkerhedskilder.
Nord Stream-rørledningerne ligger på 50-60 meters havdybde ved Bornholm. De er ikke decideret gravet ned og dermed usynlige. Mange steder vil de ligge i havbunden, men flere steder vil de også vaere synlige, hedder det.
Militaere kampsvømmere og frømaend fra en specialkommando kan ifølge eksperter sagtens klare dybder af denne kaliber, men de skal ved en sabotageaktion også transporteres til og fra positionen, og det skal foregå uden at blive opdaget, f.eks. via satellit.
»Kraftige eksplosioner«
Tirsdag meddelte Sveriges nationale seismiske center, SNSN, at målestationer i både Danmark og Sverige mandag registrerede kraftige eksplosioner under vandet i samme område som gaslaekagerne fra de to Nord Stream-ledninger.
»Der er ingen tvivl om, at det er spraengninger,« sagde Björn Lund, lektor i seismologi og leder af SNSN.
Hvordan det naermere er foregået er foreløbig uafklaret. Transporten til og fra kan foregå enten med et overfladeskib eller -båd eller med en miniubåd, oplyser militaeranalytiker Anders
Puck Nielsen, Forsvarsakademiet.
»Kampdykkere kan uden problemer placere en spraengladning på rørene og bringe den til spraengning,« siger han til TV 2.
Et saerligt aspekt er, at der er tale om tre laekagesteder på rørene. Hvis det er en koordineret aktion, må den have fundet sted nogenlunde samtidig. Om der så har vaeret flere sabotagehold i aktion på samme tid, tør ingen udtale sig om.
Der er også andre ubesvarede spørgsmål: Er et overfladeskib eller en båd blevet observeret undervejs? Hvordan kunne sabotører vide sig sikre på at slippe vaek igen?
I sidste uge meddelte Norges største olie- og gasselskab, Equinor, at uidentificerede droner var observeret ved mindst seks Equinorinstallationer i Nordsøen, herunder det gigantiske Johan Sverdrup-oliefelt.
Hvis der vitterlig har vaeret tale om spraengninger, vil det efter alt at dømme også vaere registreret af den løbende monitorering af ledningerne i ejerselskabet Nord Stream AG’s hovedkvarter i kantonen Zug i Schweiz. Men herfra foreligger endnu ingen officiel melding.
Fokus på Rusland
Sabotageaktioner kan også vaere registeret på anden vis, f.eks. via militaere hydrofoner på havbunden, der normalt bruges til at registrere skibs- og ubådstrafik.
»Vores fantasi raekker ikke til, at det ikke skulle vaere en målrettet sabotageaktion. Alt taler imod, at det skulle vaere et tilfaelde,« siger en embedsmand til den tyske avis Tagesspiegel.
I Tyskland vaekker meldingerne fra Østersøen betydelig opsigt.
»Det må vaere temmelig klart, at der har fundet en sabotageaktion sted. Bortset fra Rusland kan ingen egentlig have en interesse i det,« siger sikkerhedseksperten Johannes Peters fra Christian-Albrechts-Universität i Kiel til nyhedsmagasinet Der Spiegel.