Et tårevaedet exit skabte varig smerte: Nu er dansk OL-håb klar til comeback
Sverri Nielsen besvarer 10 spørgsmål om bl.a. sin bearbejdelse af en voldsom skuffelse og behovet for at fortryde sit karrierestop.
Det var tanken om de forventningsfulde landsmaend, der endegyldigt fik knaekket den muskuløse fyr.
»Årh, jeg skal lige have en pause,« sagde Sverri Nielsen, mens tårerne overmandede atleten den julidag i 2021.
10.000 faeringer havde siddet oppe om natten for at følge deres landsmand. Med 15 hundrededele af et sekund blev både deres og hovedpersonens drøm knust. Sverri Nielsen blev nummer fire ved OL 2020 efter tidligere at have vundet VM-sølv og OL-guld i sin singlesculler.
Midt i skuffelsen annoncerede den 27-årige roer sit karrierestop med ordene:
»Jeg synes, at jeg har gjort, hvad jeg kan, og jeg er ikke villig til at gå videre end det her.«
Et lille forbehold blev dog luftet med saetningen: »nu skal jeg ikke sige, at jeg ikke får lyst om et par år igen…«.
Nu står det klart, at pausen kom til at vare lidt over et år.
»Målet er selvfølgelig at komme på podiet til OL. Det er det, jeg vil arbejde frem imod igen. Men nu skal jeg først lige tilbage i form og på landsholdet igen,« siger Sverri Nielsen.
Hvad er den vaesentligste årsag til, at du genoptager karrieren?
»Mest af alt kan jeg bare maerke lysten til at komme i gang igen. Det er det vigtigste. Det er primaert en personlig udfordring, jeg har sat mig selv, for at se, hvor god jeg kan blive. Hvor langt jeg kan presse mig selv. Det er det, jeg taenker på hver dag. Det seneste år har jeg haft mulighed for at lave nogle andre ting, indtil jeg begyndte at maerke efter, om jeg havde lyst til at starte helt op igen.«
Smerten om natten
Hvordan har du forberedt dig på at skulle vende tilbage?
»Da jeg besluttede mig for at vende tilbage, begyndte jeg at tale med mulige sponsorer, men også traenere, fysioterapeuter og alle dem, der skal hjaelpe mig med at stå staerkest muligt. Det hele er ikke faldet på plads endnu, men det ser fornuftigt ud – både i forhold til min økonomi og mit traeningssetup.«
Vil du aendre noget i din tilgang til livet som atlet?
»Jeg bliver helt opslugt, og det kommer til at fylde meget i mit liv. Det ved jeg. Omvendt skal jeg blive bedre til at tage den lidt med ro, når jeg kan tillade mig det, og så skrue op for mit fokus i tiden op til konkurrencerne. Jeg vil prøve at saette mere pris på, at jeg kan leve som topatlet. Nyde det. Men ellers er jeg ikke tryg ved at skulle lave for meget om. Jeg synes, det fungerede ret godt frem mod OL.«
Hvordan har skuffelsen fulgt dig, siden du vendte hjem fra OL?
»De første par måneder var ikke saerlig fede. Det vaerste var faktisk om natten. Nogle gange er jeg vågnet op og er begyndt at taenke på, hvor ondt det gjorde.«
Hvad er det, der har gjort så ondt ved at misse medaljen?
»Jeg føler virkelig, at det var noget, jeg kunne have fuldført. Jeg ved ikke, om der opstår en lige så god mulighed nogensinde igen. Samtidig var det sindssygt aergerligt, at jeg ikke kunne levere et godt resultat over for alle dem, der fulgte mig. Jeg havde faktisk ikke taenkt så meget over det, indtil journalisterne begyndte at spørge mig ind til det efter finalen. Dér blev jeg virkelig presset.«
Hvad har du gjort for at komme videre siden da?
»Det har mest handlet om at lade tiden gå, mens jeg langsomt fik bearbejdet det i mit hoved. Selvfølgelig kan jeg stadig blive frustreret og indebraendt over det. Det går mig stadig på, når jeg taenker på det indimellem. Men det er ikke sådan, at jeg er ked af det eller sur laengere. Jeg fik også hurtigt travlt med en masse andre ting, så jeg blev ”tvunget” til at komme videre.«
Hvad har du lavet i løbet af det år, hvor du ikke har levet som atlet?
»Jeg begyndte at laese på fuld tid naermest lige efter OL. Jeg laeser til energiingeniør på Faerøerne. Det naeste semester tager jeg på nedsat tid, inden jeg saetter det helt på pause igen. Det har vaeret okay at leve som studerende. Men det er ikke ligefrem det samme som at vaere i gang med en karriere som eliteatlet. Selvfølgelig vil jeg gerne have nogle fornuftige karakterer, men jeg er ikke den største straeber.«
Den evige tvivl
Har der vaeret nogle ting, du har nydt at have haft mere tid til i løbet af det seneste år?
»Hmm... ikke rigtigt. Der har selvfølgelig vaeret noget mindre stress i forhold til at skulle rejse rundt hele tiden. Men jeg har altid haft fine muligheder for at leve det liv, jeg vil. Når man ser bort fra konkurrencer og traening, har jeg haft god tid til at mødes med venner og familie.«
Hvad har du savnet mest ved livet som atlet?
»Jeg har savnet at have et klart mål. At koncentrere mig om at forbedre mit niveau for hver eneste uge. Jeg har stadig holdt mig i form, men ikke på samme måde som før. Og da der var VM i roning, kunne jeg virkelig maerke savnet efter at sidde med i finalerne for at raese efter noget metal.«
Dine konkurrenter har kunnet løfte deres niveau, mens du har holdt pause. Hvad taenker du om mulighederne for at blive blandt de allerbedste i verden?
»Det er nemlig lige det – jeg ved ikke, om de andre er blevet meget bedre. Jeg ved heller ikke, om jeg kan nå tilbage til mit ”gamle” niveau. Men sådan har det faktisk vaeret hver eneste gang, jeg er startet op til en ny saeson. Når man traener alene, aner man jo ikke, hvor godt de andre står. Det finder man først ud af, når man står på startlinjen side om side. Det glaeder jeg mig til at opleve igen.«
De første par måneder var ikke saerlig fede. Det vaerste var faktisk om natten. Nogle gange er jeg vågnet op og er begyndt at taenke på, hvor ondt det gjorde SVERRI NIELSEN