Haev SU’en, så unge kan klare inflationen
De studerende skal have så tilpas SU, så de kan leve af den, også når alting stiger.
I sidste uge købte jeg seks pakker smør i mit lokale supermarked. Det var det maksimale antal pakker, man måtte købe, for der var tilbud, så en pakke kun kostede 14 kr.
Så nu er fryseren fyldt med smør, og jeg kan med god samvittighed bage madtaerter til aftensmad. Altså, bortset fra at jeg prøver at undgå at bruge ovnen for meget, da det slår ud på elforbruget, og jeg gruer for kvartalets elregning, der kommer til oktober.
Sådan er hverdagen blevet for mange og isaer for dem med de laveste indkomster. Det resulterer i en presset hverdag, hvor enderne er svaere at få til at mødes sidst på måneden. Og selv om nogle politikere gerne vil have det til at lyde, som om der findes quickfix, der kan redde vores privatøkonomier fra de hastigt voksende priser, er det naeppe virkeligheden. For sandheden er, at det her primaert rammer dem, der i forvejen er pressede på deres økonomi.
I Djøfs studielivsundersøgelse fra 2019 svarede 34 pct. af de stressede studerende, at det var økonomiske bekymringer, der pressede dem. SU’en raekker nemlig for de fleste kun lige til husleje og transport, og langt de fleste unge har derfor i forvejen brug for et studiejob eller for at optage SU-lån for at få økonomien til at haenge sammen.
Når 1.000 psykologer i et åbent brev råber op om unges mistrivsel, skal vi tage årsagerne til deres mistrivsel alvorlig. Saerligt når det er en befolkningsgruppe, der lever i relativ fattigdom i en periode praeget af inflation og energikrise.
Når prisen på basale dagligvarer og strøm og sågar huslejen stiger, og der ikke er noget råderum i budgettet, så presser det de unge yderligere og efterlader dem med udelukkende dårlige muligheder.
Enten kan de se deres studiegaeld vokse, som potentielt allerede er blevet meget høj efter to års pandemi med dårlig mulighed for studiejob. Eller også kan de arbejde endnu flere timer, end de gør i forvejen, og dermed have mindre tid til det studie, der burde vaere deres primaere beskaeftigelse. Eller de kan vaelge helt at tage en pause fra studierne eller droppe ud, fordi der simpelthen ikke er nok timer i døgnet til at vaere fuldtidsstuderende og samtidig tjene penge nok til at betale de voksende regninger.
I Danmark har vi valgt, at man skal kunne tage en uddannelse, uanset hvilken baggrund man har. Vi har valgt, at uddannelse skal vaere gratis, og at man skal have økonomisk støtte, så man ikke behøver at arbejde fuldtid ved siden af eller i årevis inden for at spare op. Men faktum er, at den støtte er så lav, at den ikke giver ro i maven til at gøre sig umage med studierne. Den er så lav, at de fleste allerede arbejder, så meget de kan, og derfor ikke kan arbejde mere nu, hvor priserne stiger.
Vi bør droppe idéen om at finde et quickfix til den nuvaerende situation og i stedet sikre, at alle har ordentlige økonomisk grundvilkår, så de faktisk kan tage lidt ekstra timer eller et ekstra lille SU-lån, når der er uforudsete udsving i priserne eller andre pludselige udgifter. Vi bør give studerende en SU, man som udgangspunkt godt kan leve af.