Kaere politikere, stil jer endelig på vores side – men ikke kun på sejrsskamlen
Hvis politikerne bliver enige om at skaere yderligere, så vakler fundamentet under dansk eliteidraet mere, end det allerede gør i forvejen.
Det giver fantastisk meget mening at vaere eliteatlet. En ting er selve konkurrencemomentet. Viljen til at vinde og til at vaere den bedste eller i hvert fald komme så taet på som overhovedet muligt.
Noget andet er oplevelsen af at kaempe i rødt og hvidt. Stoltheden over at repraesentere Danmark. Og intet slår det, der sker, når alt går op i en højere enhed, og sporten – vores sport – samler hele Danmark. Fra Gentofte til Gellerup. Fra miniputter til ministre, overlaeger og opvaskere. Det var sådan en sportssommer, vi oplevede i år og i øvrigt også sidste år.
Helt personligt nyder vi sportsfolk selvfølgelig hyldesten og anerkendelsen fra de danske fans. Og vi er glade og stolte af den anerkendelse og de skulderklap, der kommer fra det politiske Danmark, når det går os godt. Det er et billede på, at vi lykkedes med at bidrage til det, der får os til at haenge sammen som nation. Så ja tak til rådhuspandekager og selfies med politikere og andre, der vil have billeder og omtaler os og vores kollegaer paent på deres sociale medier.
Desvaerre er der et men.
For sommeren er da i den grad forbi. Den sluttede med, at regeringen fremlagde et finanslovsudspil, der skaerer 4,1 mio. kr. om året fra dansk eliteidraet.
Det forstår vi ingenting af.
Vi har lige haft folkefest i det danske sommerland, der lagde asfalt til verdens største cykelløb, og det hele endte med en nordjyde øverst på skamlen i Paris. Her taenker vi ikke på Mette Frederiksen, som afbrød sin ferie for at drage til Paris for at stå side om side med Vingegaard på podiet. Mette Frederiksen var ikke det eneste medlem af regeringen, der fyldte de sociale medier til randen med billeder af Vingegaard.
Mange politikere fra andre partier deltog selvfølgelig også i hyldesten. Det samme gjorde de, da vi danske atleter drog til Tokyo og formåede at hive medaljer med hjem fra OL, og da fodboldherrerne imponerede til EM sidste år. Og det er alt sammen godt, og vi er oprigtigt glade over at blive set og anerkendt på højeste politiske niveau.
Vi vil gerne have toppolitikerne på vores side. Billederne af atleterne suppleres som regel med lovprisninger om sportens helt saerlige evne til at samle os som folk på trods af forskellige politiske, sociale og kulturelle baggrunde. Og vi er helt enige: Sporten er noget saerligt. Det skal vi da vaerne om i stedet for det modsatte.
For det er da underligt, at regeringen kun stiller sig side om side med os, når kameraerne ruller, og sejrschampagnen stadig er kold.
Selv om det måske tager noget af det romantiske ud af sporten, så er det fakta, at medaljer koster penge. Derfor er det ikke uden konsekvenser, når regeringens ministre og andre politikere med den ene hånd knipser selfies og fortaeller os på Facebook, hvor dygtige vi er, imens den anden hånd fører sparekniven. Skaerer man i eliteidraetten, vil faerre danske atleter stille sig øverst på podierne i fremtiden.
Det tyder det på, at regeringen er klar til, og det er, samtidig med at vores konkurrenter fra andre lande investerer massivt i sporten.
For os er det faktisk ikke et spørgsmål om, hvorvidt man bør skaere eller ej. Man bør tilføre penge til dansk eliteidraet, for økonomien er i forvejen spaendt til bristepunktet. 44 pct. af alle atleter tjener mindre end 100.000 kr. om året, og mange må låne penge af familie og venner for bare at dyrke deres sport.
Nogle af underskriverne af dette indlaeg er på et niveau og i en sport, hvor det er lykkedes at etablere sig økonomisk. Men for andre af os er det stadig svaert at få økonomien til at raekke, selv om vi sportsligt er med i den internationale top.
Kort sagt, så kaemper mange – rigtig mange – danske atleter med at få hverdagen til at haenge sammen. Isaer naeste generation af atleter, der skal vaere med til at vinde medaljer til Danmark, har det svaert. Og vi kan nu se ind i en fremtid, hvor det kan blive endnu svaerere.
Situationen er uholdbar, og hvis politikerne bliver enige om at skaere yderligere, så vakler fundamentet under dansk eliteidraet mere, end det allerede gør i forvejen flere steder.
Så derfor, kaere politikere: De her problemer kan ikke knipses vaek med en selfie og en skåltale om Foreningsdanmark.
Vi kaemper i rødt og hvidt for medaljer til Danmark. I er meget velkomne ved vores side endnu engang. Vi saetter helt oprigtigt stor pris på at blive anerkendt på højeste politiske niveau, men vi vil gerne have, I også står der på vejen hen til podierne, hvor det hårde vedholdende arbejde skal leveres hver eneste dag. Det vil for alvor betyder noget for dansk eliteidraet.