Prisloft kan ikke forhindre elregningerne i at vokse

Politikernes nye energipakke, der skal laegge låg på danskernes elregning, bliver ramt af markante prisstigninger på elnetselskabernes transportudgifter, som ikke er omfattet af det lovede prisloft.

Et prisloft, der skulle skabe tryghed og forudsigelighed om danskernes energiudgifter, kan ikke forhindre, at regningerne den kommende tid bliver større.

I sidste uge besluttede et politisk flertal en frivillig indefrysningsordning, som gør det muligt for danskerne at låne af energiselskaberne til at betale den del af el- eller gasregningen, som overstiger regningerne fra 4. kvartal 2021.

Da statsminister Mette Frederiksen praesenterede indefrysningsordningen på et pressemøde fredag, kaldte hun ordningen et »loft over danskernes energiregninger her til vinter«.

Hun sagde også, at danskerne med ordningen »kan få et overblik over, hvordan priserne kommer til at udvikle sig, så man kan føle sig økonomisk tryg ind i vinteren og få lagt et budget, som man kan regne med«.

Aftale daekker ikke afgifter

Men låneordningen omfatter kun prisen på den rå energi. Elkunder skal stadig betale moms og afgifter af det fulde beløb, ligesom de såkaldte nettariffer på elregningen heller ikke indefryses.

Det viser det lovforslag, som regeringen har sendt i hastehøring i slipstrømmen på den politiske aftale.

Selve strømmen udgør saedvanligvis omkring halvdelen af private kunders elregning.

Energiafgiften saettes fra årsskiftet ned fra 69,7 øre til 0,8 øre per kWh, men netop nu er elnetselskaberne i faerd med at implementere markante prisstigninger på nettariffen, som kunderne betaler for at få transporteret strømmen ud i stikkontakterne.

Et eksempel er landets største elnetselskab, Radius, der er ejet af Andel Energi, og som forsyner en million hjem og virksomheder med strøm bl.a. i hovedstadsområdet.

Radius har for nylig varslet nye priser og ny prisstruktur fra den 1. januar 2023, der betyder, at kunderne (husholdninger og mindre erhvervskunder) alene i nettarif skal betale 191,35 øre per kilowatttime (kWh) mellem kl. 17 og 21, hvor der er allermest pres på elnettet.

I dag betaler de samme kunder 95,64 øre i spidsbelastningsperioder. Det svarer til et prishop på 100 pct.

Stigning på 1.200 kr. årligt

Anders Houmøller, energiekspert og tidligere chef for den danske afdeling af elbørsen Nord Pool, kalder stigningen i elnetselskabernes nettariffer for voldsom og direkte ødelaeggende for det nye prisloft.

»Naturligvis ophaever stigningerne i nettarifferne i større eller mindre grad regeringens prisloft. Kun de fremtidige markedspriser på el vil afgøre, hvor stor en procentdel af regeringens prisloft, der ophaeves af stigningen i

Distribution Nettarif og netabonnement 13 pct. nettarifferne,« siger Anders Houmøller.

Ifølge Elpris.dk bruger en familie på fire personer i et parcelhus typisk mellem 4.900 og 5.800 kWh om året, men Radius påpeger, at prisen falder i andre perioder. Derfor skønner selskabet, at prisstigningerne vil medføre en ekstraregning for en gennemsnitlig husstand på cirka 1.200 kroner om året.

Tilsvarende prisstigninger er varslet i Andels andet elnetselskab, Cerius, der har 400.000 kunder primaert på Sjaelland.

Og det stopper ikke dér.

Flere stigninger på vej

Både Cerius og Radius vil allerede i denne uge varsle flere prisstigninger fra den 1. februar, fortaeller funktionschef i begge selskaber Cäthe Bay-Smidt:

»Jeg er ret ked af, at prisstigningerne kommer på så dårligt et tidspunkt, og jeg ville ønske, at vi kunne afbøde dem, men det er vi desvaerre forhindret i, og derfor har vi vaeret nødt til haeve priserne ganske markant,« siger hun.

Prisstigningerne forklares med, at en mindre maengde 2 pct. strøm altid går tabt under transporten, og den skal elnetselskaberne selv daekke ved at købe op i markedet.

Så når prisen på strøm går op, så stiger elnetselskabernes omkostninger til transport af strømmen også.

Behov for mere daekning

Ifølge Cäthe Bay-Smidt er de årlige omkostninger til nettab i Cerius og Radius på få år steget fra 170 mio. kr. i 2020 til i dag 1,7 mia. kr., og de omkostninger skal selskaberne have daekket af kunderne, siger hun.

Som naevnt er de stigende nettariffer ikke omfattet af indefrysningsordningen, men Cäthe Bay-Smidt ser gerne en løsning, så de ekstraordinaert store udgifter til nettab kan smøres ud over kunderne i en laengere årraekke, hvilket ifølge branchen ikke er en mulighed i dag.

Samme ønske kommer fra Vores Elnet, der er en del af Energi Fyn. Også her er der udsigt til prisstigninger, som selskabet dog endnu ikke er klar til at løfte sløret for.

»Vi har kunder, som er virkelig pressede, så jeg synes, der er et behov,« siger økonomidirektør i Energi Fyn, Dorthe Kaysen.

Brancheorganisationen Green Power Denmark oplyser, at den er i dialog med Energistyrelsen om at få aendret reglerne.

Lunken mad

I brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, siger politisk direktør Kristian Nørgaard, at branchen står i en meget vanskelig situation.

»Vi gør meget for at rådgive i at mindske energiforbrug, men vi kan jo ikke slukke for energien og sige, at nu serverer vi kun lunken mad, for det er nu engang sjovest at få varm mad, når man er på restaurant,« siger han.

Selv om indefrysningsordningen ikke omfatter moms og afgifter og nettarif, mener Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Taenk, at det stadig er en god ordning.

»Det er fortsat sådan, at man får en mulighed for at få den største del af stigningen løftet af, men man skal selvfølgelig vaere opmaerksom på, at det ikke er det hele,« siger han.

Det er ikke lykkedes Jyllands-Posten at få en kommentar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen inden deadline.

Kun de fremtidige markedspriser på el vil afgøre, hvor stor en procentdel af regeringens prisloft, der ophaeves af stigningen i nettarifferne. ANDERS HOUMØLLER, ENERGIEKSPERT