Nye energilån ventes at blive en dyr affaere

Lovforslaget bag den nye energipakke kaldet vinterhjaelp er netop sendt i høring. Virksomheder og private ventes at låne i alt 45 mia. kr., der vil føre til tab på cirka 4,3 mia. kr.

Energikrisen stikker allerede nu så dybt, at partierne bag den nye energipakke til traengte el-, gas- og varmekunder ventes at føre til tab på 10 pct. af de husholdninger, der tager imod tilbuddet om et statsgaranteret energilån.

»Det forudsaettes, at staten over perioden finansierer ca. 2,1 mia. kr. til afdaekning af tab for ordningen rettet mod husholdninger,« fremgår det af aftalen, der blev landet sidste uge.

Samlet skønnes det, at private vil udskyde betaling af el- og varmeregninger for omkring 20 mia. kr. fra den 1. november i år til den 1. november naeste år.

Tilsvarende ventes det i samme periode, at virksomheder vil udskyde betaling af el- og gasregninger for i alt 25 mia. kr. Det ventes at føre til et samlet tab på ca. 2,2 mia. kr.

Mens tab på privatkunder ender i statskassen og dermed ultimativt hos skatteyderne, ventes virksomhederne dog selv at betale de tab, som vil opstå.

Tab finansieres af renter

Modsat privatkunders energilån, der har en rente på 2 pct., kommer virksomheder til at betale 4,4 pct. i årlig rente af udskudte energiregninger, og det er afkastet herfra, som politikerne bag den såkaldte vinterhjaelpepakke venter at bruge til at daekke tab opstået på virksomheder.

»Afdaekningen (af det forventede tab, red.) heraf finansieres ud af virksomhedernes rentebetalinger, der afhaenger af den konkrete udnyttelse af ordningen,« lyder det i den 12 sider lange aftale.

Når det gaelder virksomheder, tegner der sig dog et broget billede af, hvor mange som ender med at udnytte ordningen.

Mens DI kalder den nye energipakke for »en god statslig garantiordning, der letter udgifterne på den korte bane«, er SMVdanmark, som er talerør for 18.000 små og mellemstore virksomheder, »grundlaeggende bekymret« for aftalen.

Begyndede konkursbølge

»Mange små og mellemstore virksomheder er voldsomt ramt af, at deres energiregning er eksploderet, og vi ser allerede nu en begyndende konkursbølge inden for byggeriet. Nu får virksomhederne så en lånemulighed, og det er en nødvendig hjaelp, men den hjaelper kun midlertidigt,« lød det fra adm. direktør Jakob Brandt i slipstrømmen på offentliggørelsen af den nye aftale.

Aftalen har samtidig fået en blandet modtagelse i organisationernes bagland, som ultimativt er der, hvor den skal vise sit vaerd.

Isaer synes der at vaere stor

Mange små og mellemstore virksomheder er voldsomt ramt af, at deres energiregning er eksploderet, og vi ser allerede nu en begyndende konkursbølge inden for byggeriet. JAKOB BRANDT, ADM. DIREKTØR I SMVDANMARK

skuffelse blandt mindre virksomheder over, at energipakken alene er en lånepakke uden ekstra penge eller likviditet.

Skuffet over hjaelpepakke

En af Danmarks store energiforbrugende virksomheder, jernstøberiet Mat Dania i Aars, ser ingen hjaelp i tilbuddet om et statsgaranteret energilån.

Politikerne skulle hellere bruge kraefter på at afkoble de skyhøje gaspriser fra elprisen, lyder det fra Mat Dania-topchef Jørn Krogager.

»Jeg kan ikke forstå, at politikerne ikke går den vej i stedet for at bruge kraefter på hjaelpepakker, som i bund og grund ikke hjaelper,« siger han.

Lovforslaget bag den nye hjaelpepakke er netop sendt i høring. Forventningen er, at ordningen med energilån allerede kan traede i kraft den 1. november.

Ordningen løber i 12 måneder.

sammen med den energikrise, som krigen i Ukraine var med til at udløse,« siger adm. direktør og senior partner i PwC, Mogens Nørgaard Mogensen.

Hav en buffer stående

Selv om Ida Moesby håber, at inflationen snart har toppet og begynder at flade ud, så skal man ikke regne med, at prisniveauet falder til et niveau, hvor det tidligere har vaeret. Derfor gør danskerne klogt i at have et par ekstra kroner stående på kontoen.

»Selv hvis priserne fortsat stiger, og du derfor får det billigere nu, er det en god idé, at man i stedet prioriterer en økonomisk buffer, så man har lidt ekstra at stå imod med,« siger Ida Moesby.

Der er heller ikke foreløbig udsigt til, at tingene vender, og forbrugsgoderne igen ryger ned fra hylderne.

»Der er svaert at spå om fremtiden, men beregningerne viser, at man nok skal vente tre år eller mere, før at lønningerne har indhentet inflationen, og danskernes købekraft igen vender tilbage til det tidligere niveau,« forklarer Ida Moesby.