Kriser, krig og klima på DI’s topmøde: »Nøgleordet er reformer«
Royal Arena dannede tirsdag rammen om Dansk Industris topmøde. Energikrise, inflation og manglen på arbejdskraft var øverst på agendaen, mens behovet for reformer gik igen.
Velkomsten var ikke tage fejl af.
Lyset blev slukket, og en raekke pulserende skaerme blaeste en mosaik af billeder af Volodymyr Zelenskyj, vindmøller og Vingegaard ud til de 2.000 deltagere til DI’s topmøde i Royal Arena i København.
»Intet er, som det var i går, og det kraever nye løsninger,« lød de første ord, da lyset igen taendte.
Og netop dét var afsaettet for DI’s topmøde.
Der var to skridt op på scenen for DI’s adm. direktør, til at
Lars Sandahl Sørensen, men det skridt, han lagde op til, at dansk erhvervsliv skal tage, er noget større.
Op til DI’s topmøde har erhvervsorganisationen nemlig lanceret sin nye 2030-plan Ambitioner for Danmark. Planen indeholder en raekke forslag, som skal hjaelpe Danmark frem mod at mindske CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Som et nyt mål i DI’s plan skal Danmark vaere fri for naturgas i 2030.
Men den plan kraever ifølge Lars Sandahl Sørensen konkrete arbejdsmarkedsreformer.
»Jeg er optimist, men vi skal også vaere oprigtige. Vi er ved at løbe tør for økonomi og tør for arbejdskraft,« sagde han.
Mangel på arbejdskraft
Og selv om verden er forandret, hvis ikke vendt helt på hovedet, siden sidste års DI topmøde, hvor man talte opsving og fremgang, så var manglen på arbejdskraft igen i år et af hovedbudskaberne ved DI’s topmøde.
»Vi skal motivere flere til at arbejde yderligere. Ved at få de unge ind på arbejdsmarkedet fra start. Ved at se på de mange tidligere tilbagetraekningsordninger. Ved at saenke skatten. Ved at hjaelpe dem på kanten af arbejdsmarkedet. Og ved at uddanne ambitiøst og virkelighedsnaert,« sagde Lars Sandahl Sørensen fra talerstolen og lovede, at DI ville vaere en konstruktiv medspiller til en til enhver tid siddende regering.
Men selv om de samarbejdende arbejdshandsker fra DI’s adm. direktør var trukket på op mod en forestående valgkamp, røg fløjlshandskerne også af undervejs.
»Det går ikke med en laengerevarende tredje regeringsperiode på stribe uden reformer,« sagde han og efterspurgte mod blandt politikerne til at fortaelle danskerne, at vi befinder os i en tid, hvor man ikke kan få mere af alting.
På scenen fortalte Ørsteds adm. direktør, Mads Nipper, om energivirksomhedens udfordring. Fra scenen harcelerede han mod forslaget fra regeringen om en saerskat på energivirksomheders overnormale profitter.
»Det kan udløse hele sektorens kollaps,« sagde han.
På scenen med Mads Nipper var også den adm. direktør for Arla, Peder Tuborgh, som trods klimaambitionerne på dagen fortalte, at omstaendighederne i verden har tvunget mejerigiganten til at investere 100 millioner kroner i at kunne holde produktionen kørende med olie.
»Det, der kan få mig til at ligge søvnløs om natten, er, at vi på alle vores mejerier er afhaengige af gasforsyningen,« sagde han.
Ønske om reformer gik igen
Selv om stolene på scenen skiftevis blev indtaget af toperhvervsfolk som Peder Tuborgh og Mads Nipper samt adm. direktør i Danske Bank Carsten Egeriis, der skitserede bare en lille del af de udfordringer, som dansk erhvervsliv står over for, så var deltagerlisten også spaekket med politikere, der netop var mødt op for at give deres bud på løsningerne.
Og faelles for de politiske input var reformer.
Blandt talerne var statsminister Mette Frederiksen, der ligesom erhvervslederne tegnede et dystert verdensbillede. Mette Frederiksen kom til topmødet direkte fra møde om laekagerne på gasledningerne Nord Stream 1 og 2, fortalte hun.
Endnu et eksempel, sagde Mette Frederiksen, på behovet for den grønne omstilling. Alligevel var der lyspunkter at finde i Mette Frederiksens tale.
»Der er grund til at vaere optimist, når man er dansker. Dansk økonomi har klaret sig enestående godt igennem coronakrisen. Fordi vi har gjort det, så kommer vi også til at håndtere den her krise, sagde Mette Frederiksen og uddybede:
»Nøgleordet er reformer,« sagde hun og fremhaevede regeringens forslåede uddannelsesreformer, og at regeringen allerede har fremlagt flere reformer, der skaffer de
ekstra haender til arbejdsmarkedet.
Skattestop og -lempelser
Også Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, forsøgte fra scenen at tage livtag med den grønne omstilling og den manglende arbejdskraft.
»I mangler arbejdskraft, og den grønne omstilling mangler haender,« sagde han henvendt til erhvervslederne og kom med sit bud på, hvordan det skal lade sig gøre.
»Vi skal have respekten for dansk erhvervsliv tilbage. Vi skal lette skatten på arbejde for personer med lave indtaegter, lette selskabsskatten og lette topskatten,« sagde Søren Pape Poulsen.
Der var også reformstemning hos Venstres Jakob Ellemann-Jensen, da han stillede sig bag talerpulten og lovede, at Venstre ville lede en reformregering.
»Nu er det tid til skattestop og skattelempelser. Vi går til valg på, at danskerne kan beholde flere af deres egne penge. Der er brug for reformer, og vi skal bruge hver eneste krone i den offentlige sektor på den bedst mulige måde.«
Også Radikales Sofie Carsten Nielsen, Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne og Lars Løkke Ramussen fra Moderaterne var på scenen med en iøjnefaldende enighed om behovet for reformer og behovet for udenlandsk arbejdskraft.
Udenlandsk arbejdskraft
DI’s 2030-plan laegger blandt andet op til en reform af tilbagetraekningsordningerne på arbejdsmarkedet, en reform af SU-systemet og en permanent saenkning af beløbsgraensen i et forsøg på at gøre det lettere at tiltraekke udenlandsk arbejdskraft.
Med de dystre udsigter som raekken af talere brugte dagen på at tegne op, er det måske ikke overraskende, at der var langt mellem klapsalverne og bekymrede folder i ansigterne på de mange tilhørere.
Der var dog begejstrede klapsalver, da Lars-Peter Søbye takkede af efter 14 år som bestyrelsesformand og gav depechen videre til den nyudnaevnte bestyrelsesformand, Klaus Holse, som er bestyrelsesformand i softwarevirksomheden EG og sidder i flere andre bestyrelser.
På scenen gav Lars-Peter Søbye ham en afskedsgave. Selv om de nok begge havde ønsket, at det var reformer, måtte Klaus Holse i første omgang nøjes med et kompas.
»Det er godt, når man skal navigere. Men det er ikke et almindeligt kompas. Kompasnålen er en flyvemaskine. Og det er for at huske, at man skal holde sig i højden med et godt overblik,« sagde Lars-Peter Søbye.
Vi er ved at løbe tør for økonomi og tør for arbejdskraft. LARS SANDAHL SØRENSEN, ADM. DIREKTØR, DI