Et mindretal bestemmer, hvordan Aarhus skal udvikle sig arkitektonisk

Bevaringsvaerdige huse rives ned for at give plads til utilpasset modernistisk byggeri.

Der tales for tiden ofte om elitens saloner. Jeg formoder, at der taenkes på fora, hvor mindre grupper i overbevisning om egen fortraeffelighed traeffer beslutninger uden at interessere sig for den brede befolknings ønsker. I så fald kan jeg bekraefte salonernes eksistens. De findes dér, hvor man bestemmer over byggeriet: i bedømmelsesudvalg, ekspertgrupper, kommunale forvaltninger – og på arkitekternes tegnestuer.

I befolkningen er der en udbredt traethed (eller ligefrem fortvivlelse) over det atmosfaereløse boligbyggeri. Jeg er overbevist om, at denne holdning deles af et solidt flertal. Jeg kan ikke bevise det, men der er heller ingen, der kan bevise det modsatte. Hvis man antager, at mindst halvdelen af befolkningen synes, at forstaederne er kedeligere end de aeldre bykerner, kunne man så ikke forvente, at kun halvdelen af nybyggeriet var i den saedvanlige modernistiske byggestil, og at den anden halvdel var i en mere hyggelig og klassisk byggestil? Men sådan forholder det sig jo ikke. I salonerne bestemmer den faglige elite, at det, som mange mennesker helst vil have, er ”pastiche”. Det er ikke fint.

Noget lignende ville aldrig kunne ske med biler, møbler, tøj eller fødevarer. Der bestemmer markedet, og udbyderne må indrette sig efter befolkningens ønsker. Men der er ikke frit forbrugsvalg i boligmarkedet; man må tage det, der findes dér, hvor man gerne vil bo. Derfor kan den herskende klasse slippe af sted med at gøre, som det passer den.

En af de vaerste ”saloner” er Teknik- og Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune. Mon ikke et flertal af byens borgere gerne vil passe på byens fine bymiljø? Det har tilsyneladende ikke bekymret forvaltningen. Kommunen har tilladt nedrivning af 60 bevaringsvaerdige huse i perioden 2016-2021 med den begrundelse, at husene jo ikke var fredede. I stedet for de hyggelige gamle huse kommer utilpasset modernistisk byggeri.

Saloner er således ikke et specielt københavnsk faenomen.

Formand for Arkitekturoprøret