Lagkagehuset har det største vaekstår nogensinde
Lagkagehuset har allerede over 100 butikker i Danmark, og nu udvider kaeden heftigt i både USA og England.
Mens et til to danske bagerier om ugen må lukke pga. de stigende energi- og fødevarepriser, har Lagkagehuset fuld fart på. I Danmarks største bagerkaede har ingen af bagerierne måttet lade livet, og i sidste måned åbnede den sin butik nummer 108 i Illum i København.
Endnu bedre ser det ud i USA og England, hvor Ole & Steen – som butikkerne hedder i udlandet – skyder op flere steder.
I London har Lagkagehuset lige åbnet sin butik nummer 21, og der kommer tre-fire stykker mere, inden året er omme. Et stort bageri, der kan forsyne op til 60 butikker, er også lige på trapperne i det sydøstlige London.
»Vi har vaeret meget fokuserede på at udvide kaeden uden for Danmarks graenser. Isaer vores udvidelse i London
med bageriet har vaeret en signifikant investering i Lagkagehuset,« fortaeller den adm. direktør Jason Cotta.
Den første Ole & Steenbutik åbnede i London i 2016. Tre år senere åbnede kaeden en butik på Manhattan i New York. I USA har bagerkaeden også fuld gang i forretningen.
»Vi har set en stigning i vores salgstal, og vores tre butikker på Manhattan klarer sig bedre end i 2019. Det har givet os selvtillid i forhold til markedet, og det betyder, at vi tør udvide,« siger Jason Cotta.
Nye butikker i New York
Lagkagehuset har for nylig underskrevet aftaler, der betyder, at tre nye butikker åbner i 1. halvår af 2023.
»Vi fordobler antallet af butikker naeste år med tre virkelig gode lokationer,« fortaeller Jason Cotta.
De nye butikker kommer til at ligge taet på Rockefeller Center, 9/11 Memorial mindeparken og i Upper East Side-kvarteret.
Jason Cotta har tidligere udtalt, at Lagkagehuset forventer, at 2022 bliver det år med højest vaekst nogensinde, og at der skal investeres rekordmeget. På trods af de høje energi- og fødevarepriser ser den forudsigelse ud til at holde stik.
»Det bliver et taet kapløb for at nå vores målsaetninger. Isaer hvad angår butiksåbninger, men som det ser ud nu, bliver 2022 året med allermest vaekst,« siger direktøren.
Den høje vaekst skyldes primaert den internationale ekspansion, og at selskabet har strømlinet forretningen.
»Vi har virkelig gjort meget for at optimere vores forretning og vokse. Det har givet os selvtillid til at udvide på trods af de hårde tider,« fortaeller han.
Ejet af kapitalfond
Siden 2017 har kapitalfonden Nordic Capital ejet Lagkagehuset. Sidste gang, kaeden fik en kapitalindsprøjtning, var i december 2020. Lige nu er der ikke yderligere planer om en investering, fordi der ligger en klar plan for 2023, forklarer direktøren.
Der er heller ikke noget i støbeskeen, hvad angår åbninger i nye lande.
»Lige nu er vi tilfredse med at udvide i USA og England, men selvfølgelig kigger vi ind i fremtiden og overvejer, om vi f.eks. vil ind i et nyt europaeisk land eller udvide i USA,« fortaeller Jason Cotta.
De sidste fire år har Lagkagehuset kørt med massive underskud og tabt mere end 400 mio. kr. I virksomhedens sidste regnskab for 2021 lød underskuddet på godt 82 mio. kr.