Natteravne kritiserer SSP's indsats overfor feststemte unge, der skaber utryghed
Natteravnene i Hadsten, Hinnerup og Hammel undrer sig over, hvorfor de ikke møder kommunale SSP-mearbejdere i nattelivet.
Problemer med alt for festglade unge, som larmer og dermed generer naboer, har de forudgående par somre fyldt så meget i Favrskov, at byrådspolitikerne i sidste års budget afsatte 500.000 kroner i 2022 og i 2023 for at komme problemet til livs.
Pengene skulle begraense uønsket uro og haervaerk og medvirke til øget tryghed for borgere i Favrskov Kommune.
De 150.000 kroner ud af den halve million skulle bruges på videoovervågning på kritiske spots for at undgå haervaerk.
De resterende 350.000 kroner gik til Ungdomsskolen. Pengene skulle bruges på »en intensiveret og fleksibel voksen tilstedevaerelse fra Ungdomsskolen på kritiske spots i perioder med uro og i perioder med forventet øget uro,« hed det, og desuden skulle åbningstiden i Ungdomsskolen øges.
Derudover skulle samarbejdet med Natteravnene intensiveres, og flere natteravne rekrutteres. Desuden skulle Natteravnene og de runderende medarbejdere fra Ungdomsskolen sørge for at vidensdele.
Nu langer både Erik Øster Saerkjaer (S), byrådspolitiker og natteravn, samt Heidi Siem, formand for Natteravnene i Hadsten, Hinnerup og Hammel, en kritik af Ungdomsskolens indsats.
»Når vi har gået vores runder, er det ganske, ganske sjaeldent, at vi er stødt på SSPmedarbejderne fra Ungdomsskolen. Det kan selvfølgelig godt vaere, at vi bare ikke har kunnet spotte dem, men de har i hvert fald heller ikke fundet lejlighed til at sige hej til os. Derfor undrer jeg mig over, om de overhovedet har vaeret på gaden,« siger Erik Øster Saerkjaer og fortsaetter:
»Da den her løsning blev søsat, var det ellers vigtigt for mig, at vi gik fra, at det var nogle firkantede vagter, som runderede, til nogle, der havde en paedagogisk tilgang, og som kunne bringe eventuelle problemstillinger videre til familien, hvilket vi natteravne jo ikke gør.«
Konkret naevner han Hammel Hestemarked, hvor ingen SSP-medarbejdere var at syne.
»Derfor opfordrer jeg Børn og Skoleudvalget til at følge op på, hvorfor vi natteravne slet ikke har set dem? Hvis indsatsen skal vaere den samme naeste år, så skal vi jo vide, at pengene bliver brugt rigtigt. Ellers er det spild af penge,« siger Saerkjaer.
Heidi Siem er enig:
»De skulle have vaeret langt mere ude blandt de unge. Og vi burde have haft et langt større samarbejde, hvilket vi har ytret ønske om,« siger hun.
60 runderinger
Ungdomsskoleleder og leder af SSP i Favrskov, Palle Andersen, reagerer på følgende måde på udsagnet om, at Natteravnene ikke har mødt de runderende SSP-medarbejdere:
»Det er sikkert rigtigt nok. For vi har heller ikke mødt dem.«
Men I har altså vaeret ude at rundere?
»Selvfølgelig har vi runderet. Dels er vi selv kørt ud for at kigge, dels har vi reageret på de opkald, vi har fået på vores SSP-telefon. Og det har vi dokumentation for,« siger Palle Andersen, som har sendt redaktionen en kalender med markeringer af, hvornår man har runderet.
Ifølge kalenderen har SSPmedarbejderne vaeret afsted 19 gange på foranledning af en opringning og 41 gange på eget initiativ fra april til 20. september.
»Vi har jo ikke nogen koordinering med natteravnene og skal heller ikke have det, så det kan sagtens vaere, at vi er kørt forbi dem. Derfor har de ikke noget overblik over, hvor meget vi har vaeret ude,« siger lederen.
Fokus på høj musik
Nu naevner Erik Øster Saerkjaer specifikt Hammel Hestemarked. Burde I ikke vaere til stede dér?
»Vi har aldrig vaeret hverken dér eller på Lilleåmarked før. Det kan man selvfølgelig altid diskutere. Men vores fokus i år har vaeret på ’musik til ulempe’. Det er det, som vi har brugt vores kraefter på. Vi har to SSP-medarbejdere, og det er begraenset, hvor mange steder vi kan vaere. I forhold til ballade på hestemarkedet så er det jo politiets opgave,« siger Palle Andersen.
Men har I ikke en tryghedsskabende rolle sådan et sted?
»Jo, men nu har vi vaeret på arbejde rigtig mange weekender op til, så jeg synes egentlig, det er fair nok, at vi ikke var afsted dér også.«
Natteravnene efterspørger mere vidensdeling, som de ikke mener, har fundet sted. Hvad siger du til dette?
»Det har vi ikke hørt udtrykt fra Natteravnene. Vi har ikke hverken set eller hørt noget fra dem, men jeg vil efterspørge dette i forhold til Børne- og Skoleforvaltningen.«
»Når vi har gået vores runder, er det ganske, ganske sjaeldent, at vi er stødt på SSP-medarbejderne fra Ungdomsskolen. ERIK ØSTER SAERKJAER (S), BYRÅDSPOLITIKER OG NATTERAVN