Klaus Wehage fra Amager laerer virksomheder at taenke globalt
Gennem den seneste halve snes år har 40årige Klaus Wehage arbejdet og drevet virksomhed i Silicon Valley. Her laerer han virksomheder at taenke internationalt.
Når man taenker på store og succesfulde virksomheder som Microsoft, Apple, Google samt Amazon, kan det undre, at det er en dansker, der skal laere amerikanerne at taenke globalt. Ikke desto mindre er det tilfaeldet for 40-årige Klaus Wehage, der gennem de seneste 10 år har vaeret en del af såvel opstartssom techmiljøet i Silicon Valley i Californien.
I hans øjne er mange amerikanske virksomheder i virkeligheden det, man kalder hjemmefødninge.
»Man kan selvfølgelig ikke generalisere, men mange virksomheder ser først på hjemmemarkedet og har svaert ved at taenke internationalt samt globalt. Det hjaelper vi dem med. Vi arbejder dog ikke kun med amerikanske virksomheder, og gennem årene har jeg gennem min virksomhed, 10X Innovation Lab, supporteret mere end 1.500 opstartsvirksomheder fra hele verden,« forklarer Klaus Wehage, der i dag er amerikansk gift og har to sønner på tre og fem år.
MBA i San Francisco
Lige siden han var ung, har han vaeret fascineret af den internationale forretningsverden, så studier i Business Language and Culture ved CBS i København var en god ballast for ham, da han satte kursen mod udlandet.
Blandt andet arbejdede han en tid for Carlsberg i Vietnam, hvor han med base i Hanoi hjalp bryggerigiganten med at lancere nye produktstrategier.
En periode var han derefter hjemme i Danmark.
»Men jeg kunne maerke, at jeg skulle ud igen, og jeg søgte derfor ind på Hult International Business School i San Francisco, hvor jeg tog en MBA i International Business for at rette mit fokus mod innovation og ivaerksaetteri,« forklarer Klaus Wehage.
Siden blev han ansat i nonprofit organisationen Silicon Valley Forum som Business Development Manager, hvor han arbejdede med det lokale økosystem i Silicon Valley.
Erfaringen fra de mange acceleratorprogrammer gav ham for godt fire år siden modet på at starte egen virksomhed i det amerikanske. Det gjorde han sammen med den amerikanske medstifter Aaron Mcdaniel, der er en del af fakultetet på Berkeley’s Haas School of Business, hvor han underviser i entrepreneurship.
Det burde vaere et godt afsaet for det videre arbejde med innovation og ivaerksaetteri.
»Det har det bestemt også vaeret, og man kan vel sige, jeg tog min egen medicin, da jeg for godt fire år siden selv startede en acceleratorvirksomhed, der i dag arbejder globalt,« siger Klaus Wehage og fortsaetter:
»Problemet for mange virksomheder – store som små – er nemlig, at de laver de samme fejltagelser igen og igen. Blandt andet forstår de ikke at hyre de rigtige folk til at håndtere den internationale ekspansion.«
Problemet for mange virksomheder er, at de laver de samme fejltagelser igen og igen. KLAUS WEHAGE
Det rette mindset
Det handler nemlig ikke kun om at vaere innovativ samt at have nogle interessante produkter eller ydelser. Det er faktisk endnu vigtigere at have den rette tilgang til de