Rekordhøje priser på fødevarer får prisen på danske gårde til at stige
Fødevarekrisen har øget indtjeningen for nogle grupper af landmaend. Det kan vaere forklaringen på, at prisen på landbrugsjord er steget naesten 10 pct. på et kvartal.
De rekordhøje priser på fødevarer får nu prisen på landbrugsejendomme til at stige.
De høje priser løfter landmaendenes indtjening og gør dermed landbrugsjord mere vaerdifuld.
Opgørelser, som rådgivningsselskabet Agrocura har udarbejdet på basis af data fra Danmarks Statistik, viser, at salgsprisen på større landbrugsejendomme i 2. kvartal steg med hele 14.369 kr. pr. hektar.
Cheføkonom Jens Schjerning, Agrocura, vurderer, at prisen på landbrugsejendomme vil fortsaette med at stige de kommende kvartaler.
»Den aktuelle fødevare- og energikrise har sendt priserne på blandt andet korn, maelk og oksekød op på niveauer, der sikrer landmaendene en rigtig god indtjening. Størstedelen af landmaendene har udsigt til en laengerevarende periode med god indtjening, som betyder, at de kan betale en højere pris, når de køber landbrugsjord,« siger Jens Schjerning.
I en situation, hvor høje salgspriser sikrer landmaendene en god indtjening, vil man normalt se, at produktionen hurtigt begynder at stige, så priserne på landbrugsvarer bliver sendt nedad igen. Det er dog ikke sket denne gang – eksempelvis er den globale produktion af maelk vigende.
»Forklaringen er formentlig, at krigen og energikrisen skaber en masse usikkerhed, som får landmaendene til at tøve med at udvide produktionen,« vurderer Jens Schjerning. Det kan pege i retning af en laengere periode med god indtjening.
Mink-erstatninger
Jens Schjerning påpeger, at der lige nu er mange om buddet, når der udbydes landbrugsjord til salg.
»Efterspørgslen forstaerkes af, at betydelige arealer opkøbes til meget høje priser til solcelleparker. Samtidig er der grupper af landmaend, som er medejere af biogasanlaeg, der for tiden tjener rigtig gode penge. En del af de penge vil oplagt blive brugt til
JORDPRIS, KR. PR. HEKTAR jordkøb. Vi vil også se en del af de tidligere minkavlere komme til markedet, i takt med at deres erstatninger bliver udbetalt,« mener Jens Schjerning.
Han tilføjer, at der også er fonde og virksomheder, som køber dansk landbrugsjord og udlaegger det til eksempelvis skov for at klimakompensere for deres egen produktion.
I årene frem mod 2008 blev der opbygget en gigantisk prisboble i markedet for handel med landbrugsejendomme. De gennemsnitlige salgspriser nåede helt op på 262.000 kr. pr. hektar, inden boblen bristede.
Landbrugsjorden havde aldrig kunnet forrente tilnaermelsesvist så høje priser, og markedet faldt som en sten, da finanskrisen rev taeppet vaek under de landmaend og banker, der havde pustet boblen op.
Stigende omkostninger
Siden har priserne i en laengere årraekke svinget omkring 150.000 kr. og kortvarigt vaeret helt nede omkring 140.000 kr. Først nu er der tegn på, at priserne bryder ud af det langvarige dødvande med en prisstigning det seneste kvartal på 9,4 pct. til 166.400 kr. pr. hektar.
Spørgsmålet er imidlertid, om den opadgående kurve bliver knaekket af den seneste tids eksplosive rentestigninger, der gør det dyrere at finansiere jordhandler. Mange landmaend – isaer svineproducenter – kaemper nu også med eksplosivt stigende omkostninger til først og fremmest energi, som ikke efterlader megen luft til offensive ejendomshandler.
»De stigende renter øger finansieringsomkostningerne, men det vil ikke afspore prisstigningerne på landbrugsejendomme, så laenge indtjeningen i sektoren er god. Bliver renterne oppe, kan det skabe udfordringer i forhold til fortsat stigende jordpriser,« medgiver Jens Schjerning. Han venter dog, at inflation snart vil begynde at falde og traekke renterne med sig nedad.