Professor Jesper Rangvid, CBS: Banker får større tab end de 4,4 mia. kr., som er sat af til krisen
De største banker har sat 4,4 mia. kr. til side til at daekke tab under den forestående økonomiske nedtur. Ifølge professor Jesper Rangvid, CBS, er det ikke nok.
De fem største danske banker har sat op imod 4,4 mia. kr. af til at daekke tabene under den forestående økonomiske krise. Det viser en gennemgang af deres regnskaber og finansielle meddelelser. Men det er ifølge en af landets førende eksperter i finansielle og økonomiske kriser ikke nok.
»Vi er på vej ind i en økonomisk recession, som jeg forventer bliver vaerre end coronakrisen, men ikke så slem som finanskrisen. Jeg tør godt sige, at bankerne får større tab end 4,4 mia. kr., men jeg tør ikke saette tal på,« siger Jesper Rangvid, professor på CBS og formand for den ekspertgruppe, som for den davaerende regering undersøgte årsagerne til finanskrisen i 2013.
Dengang dokumenterede ekspertgruppen, at de danske banker nedskrev 174 mia. kr. som følge af finanskrisen. De nedskrivninger blev taget fra 2008 til 2012.
»Det interessante er, hvad der ligger foran os. For krisen er slet ikke slået igennem endnu. I det lys er 4,4 mia. kr. ikke meget,« siger Jesper Rangvid.
Naeppe store nok
Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank, er enig i den vurdering.
»Jeg er ikke overbevist om, at de hensaettelser, der er foretaget, er store nok. For øget inflation og nye rentestigninger har forvaerret de økonomiske vaekstudsigter yderligere, siden de blev foretaget,« siger han.
Han peger ligesom Jesper Rangvid på, at det bliver afgørende, hvor dyb og langvarig krisen bliver.
»Hvis vi kun får en mild recession, bliver bankerne nok ikke voldsomt hårdt ramt, fordi deres underliggende kreditkvalitet er god,« siger Mikkel Emil Jensen.
Officielt var der under coronakrisen recession i USA i to måneder. Den kommende økonomiske nedtur ventes at blive anderledes langvarig.
»Recessionen bliver vaesentlig laengere end under corona, og det kan ikke udelukkes, at enkelte pengeinstitutter ikke overlever. Men der er ikke udsigt til, at vi får så voldsomt et økonomisk tilbageslag som f.eks. under finanskrisen,« siger Jesper Rangvid.
Han peger på, at nogle husholdninger får svaert ved at betale de kraftigt stigende energipriser, og at detailhandlen bliver presset.
Det vil føre til tab i bankerne.
»Men jeg ser ikke noget for mig, der bare ligner finanskrisen, hvor hver tredje pengeinstitut forsvandt,« siger Jesper Rangvid.
Heller ikke Finanstilsynet forventer, at scenariet under finanskrisen gentager sig for bankerne.
»Selv om vi ryger ind i et økonomisk tilbageslag, behøver det ikke blive så slemt set gennem bankernes briller, fordi udgangspunktet er godt – både når vi taler om bankernes kapitalforhold, dansk økonomi, ledighed og boligmarkedet,« siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.
Det skyldes ifølge ham isaer reguleringen, som har tvunget bankerne til at polstre sig bedre.
»Vi møder en eventuel ny krise med en vaesentlig bedre kapitalisering i bankerne, fordi vi heldigvis har fået bygget deres kapitaloverdaekning op i gode tider,« siger Kristian Vie Madsen.
Flere banker har omdannet en del af den økonomiske polstring, de har sat til side under coronakrisen, til en buffer til at daekke tab under den kommende nedtur.
Derfor bliver det ifølge Finanstilsynet ikke et problem for bankerne at finde pengene til at møde krisen med.
»Når der nu er en forøget risiko for, at det kommer til at gå lidt dårligere for samfundsøkonomien, så skal bankerne hensaette flere penge. Omvendt bliver en del af de penge, som er hensat til at håndtere covid-19-tab, ført tilbage, fordi bankerne ikke har lidt tab på dette i det omfang, som man frygtede. Disse penge kan bruges til at håndtere den makroøkonomiske usikkerhed,« siger Kristian Vie Madsen.
Traditionel krise
Tilsynsmyndigheden opfordrer bankerne til at gå deres udlånsportefølje igennem og øge hensaettelserne til tab, hvis direktionen finder det nødvendigt.
»Bankerne skal saette penge til side, når de kan se svagheder i deres portefølje. Det kan ske via ledelsesmaessige skøn, hvis man vurderer, at der er risiko for en dårligere samfundsøkonomi,« siger Kristian Vie Madsen.
Jesper Rangvid kalder den forestående økonomiske recession en traditionel krise, som er kendetegnet ved, at bankerne skal foretage stigende hensaettelser daekke tab.
Finanskrisen var anderledes, fordi den traditionelle krise fik følgeskab af en likviditetskrise, som ramte de store banker.
Den gjorde sit indtog, da den amerikanske storbank Lehman Brothers gik konkurs i 2008 og skabte mistillid i hele det finansielle system.
Den form for krise er der til at ifølge Jesper Rangvid ikke udsigt til denne gang.
»Men nogle gange bliver man overrasket. Vi har netop oplevet, at en helt uansvarlig økonomisk politik i England fik landets renter til at eksplodere. Det førte til, at den engelske centralbank måtte gribe ind med den begrundelse, at der var vaesentlige trusler mod den finansielle stabilitet. Det udviklede sig på tre-fire dage. Der kan ske
noget vildt på de finansielle markeder, som kan få det hele til at eksplodere på ingen tid,« siger han.
Banker fik børsbank
Senest kom der mandag en kraftig reaktion fra de finansielle markeder, som barberede en stor del af markedsvaerdien af de børsnoterede danske banker.
Det skete som følge af bekymringer for sundhedstilstanden i den schweiziske storbank Credit Suisse. Under finanskrisen mistede de finansielle aktører tilliden til hinanden, og det fik store konsekvenser for hele den finansielle stabilitet.
Som den eneste af de store banker har Jyske Bank ikke udspecificeret, hvor stor en del af bankens hensaettelser på 1,2 mia. kr. til makroøkonomiske risici, som relaterer sig til den kommende økonomiske nedtur. Men banken har afsat 1 mia. kr. mere i dag, end da coronapandemien gjorde sit indtog. Der er dog stadig hensaettelser til corona indeholdt i beløbet.
Danske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord har tilsammen hensat 3,4 mia. kr. til krisen i år.