Vesten tager historisk gearskifte i Ukraine, der kaemper mod uret
Med historiske beslutninger i både Washington og Berlin om at sende kampvogne til Ukraine optrapper Vesten den militaere støtte til et ny niveau, der kan få uforudsigelige konsekvenser i krigen mod Rusland.
Vestens allerførste traek var fordømmelser og økonomiske sanktioner mod Rusland, da Vladimir Putins styrker for snart et år siden indledte den blodige invasionskrig i Ukraine.
Herefter fulgte de første forsigtige leverancer af lettere våben og militaert udstyr fra vestlige lande til ukrainerne.
En raekke bidrag var hemmelige, og flere lande tøvede med den militaere støtte. Tyskland blev internationalt hånet for kun at love 5.000 hjelme i krigens begyndelse. Det blev dog hurtigt fulgt op af løfter fra Berlin om Stinger-missiler og panservaernsvåben.
Skridt for skridt er Vestens militaere bidrag på den måde blevet tungere og tungere.
Men onsdag skete det hidtil mest markante gearskifte, som bringer både krigen mod Rusland og Vestens rolle ind i en helt ny og uforudsigelig fase.
Med en historisk beslutning, som for de fleste var utaenkelig for bare få uger siden, har flere vestlige lande besluttet at levere de slagkraftige og topavancerede kampvogne, som Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, laenge har presset på for at få, og som kan få afgørende indflydelse på krigens udvikling.
Det store gennembrud kom, da den tyske kansler, Olaf Scholz, efter lang tids tøven og hårdt internationalt pres onsdag meddelte, at Tyskland vil sende 14 Leopard 2-kampvogne til slagmarken i Ukraine. Få timer senere meddelte den amerikanske praesident, Joe Biden, på et pressemøde, at USA vil donere 31 M1 Abrams-kampvogne til ukrainerne, som hidtil har forsøgt at forsvare sig med gamle kampvogne fra sovjettiden.
Biden understregede samtidig , at støtten »ikke er en offensiv trussel mod Rusland«. Styret i Kreml har omvendt langet hårdt ud efter den vestlige optrapning med kampvogne og kaldt det en »ekstremt farlig beslutning«, som kan forlaenge krigen.
International korrespondent
Ophaever eksportforbud
Tyskland har samtidig ophaevet et eksportforbud, så allierede lande kan sende de tyskproducerede Leopard 2-kampvogne afsted. Polen er allerede klar med 14 kampvogne, mens Spanien angiveligt vil bidrage med 20. Også Norge, Finland og Holland overvejer et kampvognsbidrag, mens briterne sender 14 Challenger 2-kampvogne.
»Denne beslutning er i overensstemmelse med vores velkendte linje, hvor vi har støttet Ukraine efter bedste evne. Vi handler i taet koordination med vores internationale partnere,« sagde Olaf Scholz om den banebrydende beslutning.
Den tyske regering har sat et mål om »hurtigt« at samle to kampvognsbataljoner sammen med andre lande. I Tyskland består en kampvognsbataljon af 44 kampvogne, så i alt er der tale om 88 Leopard 2-kampvogne. Lagt sammen med de 14 britiske Challenger 2-kampvogne og 31 amerikanske stiger antallet af vestlige kampvogne til Ukraine til 133.
Men på trods af oprustningen står ukrainerne over for gigantiske udfordringer og en kamp mod uret. En mulig russisk offensiv kan vaere på vej i foråret, og før de vestlige køretøjer kan tages i brug, skal ukrainske soldater uddannes i at bruge flere forskellige typer af kampvogne i den offensiv, som Ukraine selv har planer om for at erobre sit territorium tilbage.
I efteråret lykkedes det to gange ukrainerne at tilbageerobre store landområder fra de russiske invasionsstyrker, men de mange avancerede våbensystemer, som Vesten sender til Ukraine, stiller landet i et nyt dilemma: Hvornår skal de slå til?
I sidste uge beskrev nyhedsbureauet Reuters, hvordan topfolk i den amerikanske administration forsøger at overbevise ukrainerne om at udskyde en militaer offensiv, indtil soldaterne er traenet i at bruge de nye våben.
Lige nu laerer ukrainske soldater eksempelvis at operere de amerikanske Bradleykampkøretøjer på anlaegget Grafenwoehr i Tyskland. USA donerer ca. 100 køretøjer, og traeningen tager »adskillige uger«, fordi de skal laere at integrere køretøjerne med andre våbensystemer. I det sydlige USA bruger andre ukrainerne også »adskillige måneder« på traening i det avancerede missilsystem Patriot, som både USA, Tyskland og Holland donerer.
Selvom den tyske regering oplyser, at uddannelsen af ukrainske soldater på Leopard-kampvognene begynder »hurtigt«, kan der gå mange måneder, før de er på plads i Ukraine.
I den danske haer tager det op til to år at uddanne en kampvognssoldat, men den tidligere chef for Haerens Kampskole oberst Lars Møller vurderer, at en erfaren ukrainsk kampvognssoldat kan omskoles på tre-seks måneder, hvis danske arbejdstidsregler tilsidesaettes.
»Leopard 2-kampvognen er så avanceret, at du skal traene, indtil det virkelig ligger på rygraden, for ellers kommer det ikke til at virke på det tidspunkt, hvor du går i kamp og er bange og stresset,« siger Lars Møller.
Ukrainsk dilemma
For ukrainerne indebaerer det en risiko at vente alt for laenge med en offensiv.
»De har et vindue, der går fra maj og frem til oktober, hvor de kan lave disse militaere operationer. Hver måned, de venter med at ivaerksaette deres offensiv, giver dem en måned mindre, før vinduet lukker,« siger Anders Puck Nielsen, militaeranalytiker hos Forsvarsakademiet.
Venter ukrainerne eksempelvis til august for at få kampvognene med, risikerer de at drukne i mudder, før en offensiv når sit mål. Venter de ikke, risikerer de at løbe mod en russisk mur uden den nødvendige kampkraft til at bryde igennem.
Leopard 2-kampvognen er så avanceret, at du skal traene, indtil det virkelig ligger på rygraden. LARS MØLLER, OBERST, TIDLIGERE CHEF FOR HAERENS KAMPSKOLE