Colin Farrell og Brendan Gleeson stråler i veloplagt irsk komediedrama
”The Banshees of Inisherin” er en vidunderligt morsom film om svaere venskaber.
KOMEDIEDRAMA
IRLAND, ENGLAND, USA, 2022 Instruktion: Martin McDonagh 1 time og 54 minutter
Premiere den 26. januar »Alt var fint i går.« Sådan lyder den lakoniske tagline på Martin McDonaghs uhørt charmerende dramakomedie ”The Banshees of Inisherin”.
Hvis man hverken ved, hvad banshees (saerlige kvindelige ånder i den irske mytologi) eller Inisherin (en til lejligheden opfundet ø på den irske vestkyst) er, så må man ikke lade sig afskraekke, for sit meget specifikke udgangspunkt til trods fortaeller ”The Banshees of
Inisherin” en helt vidunderlig, almengyldig historie.
Alt var netop fint i går for den sagtmodige Padraic (Colin Farrell), som ikke aner uråd, da han som hver eneste dag kl. 14 går hen for at hente sin ven, Colm (Brendan Gleeson), på vej til pubben. Vi befinder os på en vindblaest og vejrbidt lille irsk ø i 1924, og venskaberne, dyrene og øllene er det eneste, der holder sammen på tilvaerelsen. Derfor fyldes Padraic med undren, da Colm pludselig fuldkommen ignorerer hans besøg. Den gamle mand naegter simpelthen at tale med sin gamle ven, og der er tilsyneladende ingen grund. Padraic kan i hvert fald ikke huske, at de har skaendtes. Men det må de jo have gjort, konkluderer folk omkring ham, for ellers stopper man vel ikke bare sådan med at vaere venner.
Staedig duel mellem maend
Men uanset hvor meget Padraic forsøger at komme på god fod med Colm igen, er det uden held. Efter utallige opfordringer til forklaring konstaterer Colm endelig, at han ikke gider at spilde mere af sit liv på Padraic, fordi han er så kedelig. Nu vil han dedikere al sin tid til musikken. End ikke Padraics søster, Siobhan (fantastiske Kerry Condon), som ellers er klar til at dømme sin søde bror som den naestmindst kvikke på den lille ø, kun overgået af den imbecile Dom (Barry Keoghan), kan forstå Colms hårde dom, men sådan må det blive. Og afvisningen bliver startskuddet til en afdaempet, men uforsonligt staedig duel mellem de to maend.
McDonagh imponerede senest med den dobbelte Oscar-vinder ”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” (2017), og den engelske instruktør har med ”The Banshees of Insherin” begået en lige så varm og tragikomisk film, bare med nogle helt andre tematiske og aestetiske fortegn.
De irske kyster spiller førsteviolin i McDonaghs tavse drama, og mens konflikten mellem de to staedige maend eskalerer – det skal ikke afsløres, hvilke midler Colm tyr til for at bevise, hvor traet han er blevet af sin gamle ven, men det er ikke småting, kan jeg forsikre – bruser bølgerne og siger alt det, der ligger bag de kontante ord.
Farrell, der indledte sin karriere som smukt ansigt, har for laengst bevist, at han er meget mere end det, og at se ham i samspil med Gleeson er forrygende. ”The Banshees of Inisherin” ligner en lille film. Men det er den på ingen måde. Den er voldsom, inderlig, smuk og helt afsindig morsom.