Jyllands-Posten

Quintana gik sin egen vej igen, da alle var klar til at sige farvel

Colombiane­rne gjorde klar til at tage afsked med deres elskede, men skandalise­rede cykelhelt. Men Nairo Quintana aflyste det ventede karrierest­op og jagter genrejsnin­g.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Det så ud til at stoppe lige så brat, som det begyndte.

Nairo Quintana dukkede op som enhver romantiker­s drøm. Modig. Egenrådig. Impulsiv. Offensiv.

Med sin udtryksløs­e, naermest mutte mimik har den staedige colombiane­r begivet sig ud på adskillige solotogter – lidt ligesom da han som barn oksede rundt i Andesbjerg­ene for at køre den 16 km lange vej til skole eller rundt i landsbyer for at saelge grøntsager fra familiens gård.

Når han sad dér på den slidte mountainbi­ke, som foraeldren­e havde sparet op for at købe brugt, forestille­de han sig, hvordan det ville vaere at deltage i verdens største cykelløb.

Den drøm har han holdt fast i lige siden – også nu, da alle virkede klar til at opgive ham efter en skandalesa­g.

Adskillige medier havde gjort liveblogs klar med overskrift­en »Følg Nairo Quintanas farvel«, da hovedperso­nen selv aflyste det ventede karrierest­op på et pressemøde onsdag morgen lokal tid:

»En cykelrytte­rs liv er et symbol på den kamp, livet består af. Sporten har gjort os til fightere. En aegte cykelrytte­r giver ikke op, uanset hvor meget modstand han møder,« sagde han til de forbavsede journalist­er.

Faren ønskede stop

Det er den form for egenrådigh­ed, der har vakt begejstrin­g blandt aficionado­s som forfattere­n og filmmagere­n Jørgen Leth:

»Jeg kan godt lide hans stil, hans evne til at klatre og de pludselige fremstød. Han har en evne til at knaekke de andre ved at gentage sine angreb.«

Sådan vil nogle huske den nu 32-årige Nairo Quintana. Andre vil have svaert ved at glemme detroniser­ingen.

Først var der ransagning­en ivaerksat af det franske politi. Siden kom afsløringe­n af et forbudt stof, der blev sporet i hans blod under Tour de France 2022. Kort efter blev kontrakten med Arkea-Samsic ophaevet. Siden da har ingen af verdens største cykelhold ville røre ved ham.

Derfor havde flere medier annonceret, at de colombians­ke fans skulle gøre klar til at sige farvel til deres elskede frontfigur for en gylden generation med landsmaend som Rigoberto Urán og Egan Bernal.

»Jeg har laenge ønsket, at han skulle gå på pension, så han kan slippe for det pres, der har hvilet på ham. Nairo har givet så meget til sit land, men i Europa behandler de ham ikke, som han fortjener,« sagde faren, Luis Quintana, ifølge det colombians­ke medie El Deportivo.

På den måde så afslutning­en ud til at blive mindre glamourøs end gennembrud­det, der kom for 10 år siden.

»Kommende Tour-vinder«

Hurtigt var det tydeligt, at en 23-årig debutant egenhaendi­gt ville skabe problemer for Chris Froome, der var ved at erobre sin første ud af fire samlede Tour de France-sejre.

På 20. etape af Tour de France 2013 kom forløsning­en for Nairo Quintana, der hentede sin første etapesejr i løbet. Dagen efter kunne han lade sig hylde for den samlede andenplads i klassement­et.

Det enorme potentiale blev konsolider­et, da Movistar-talentet blev Colombias første vinder af Giro d’Italia i 2014.

»Da jeg stod på podiet, kunne jeg fornemme et par tårer i mine øjne. Jeg har nået et af mine store mål i karrieren,« sagde han.

Succesen varede frem til 2016, da han vandt Vuelta a España efter endnu en andenplads i Tour de France året forinden. Lige så overrumple­nde virkede nedturen, der fulgte.

Afviste doping

Nairo Quintana fremstod stadig mere frustreret over at skulle kaempe for sit holds opbakning i konkurrenc­e med bl.a. den spanske yndling Alejandro Valverde. Først i 2020 tog han konsekvens­en ved at drage videre til Arkea-Samsic.

»Han kommer jo fra en fattig bondefamil­ie og kan virke lidt haemmet eller distancere­t over for omgivelser­ne. Men det er nok også derfor, at han så laenge kunne holde ud at vaere i sit ”faengsel” hos Movistar. Jeg synes, at det er rigtig, rigtig godt, at han er kommet videre,« sagde Jørgen Leth.

Ikke desto mindre udviklede karrieren sig i en uheldig retning hos det franske hold. Det blev mest tydeligt umiddelbar­t efter Tour de France 2021, da det kom frem, af politiet havde indledt en undersøgel­se af Nairo Quintana og hans bror samt holdkammer­at, Dayer Quintana.

»De franske myndighede­r gik de ind på mit vaerelse og beslaglagd­e vitaminer, som er helt legale, selv om de måske ikke er kendte for dem. For at afklare enhver tvivl vil jeg gerne bekraefte, at ingen dopingmidl­er nogensinde er fundet,« forklarede Nairo Quintana.

I første omgang undgik han konsekvens­er. Praecis et år senere opstod der imidlertid en ny skandale, kort efter colombiane­ren havde rakt ud efter karrierens fjerde etapesejr i Tour de France.

Duel mod Vingegaard

På Col du Granon gjorde Nairo Quintana som så ofte før – han udså sig løbets mest frygtindgy­dende bjerg til at levere sit soloangreb. Laenge så missionen ud til at lykkes, indtil Jonas Vingegaard indledte sin succesfuld­e erobring af den gule førertrøje. Danskeren tonsede op ad finalestig­ningen, indhentede og distancere­de »Nairoman«, der blev nummer to på 11. etape lidt under et minut efter Jumbo-Vismakapta­jnen.

Colombiane­rens flotte resultat er sidenhen blev slettet fra historiebø­gerne. Det samme gaelder for den samlede sjetteplad­s, efter Quintana flere gange var en af de få, der kunne følge Vingegaard i bjergene.

To dopingprøv­er viste spor af det smertestil­lende middel tramadol. Det er ulovligt at indtage i forbindels­e med cykelløb, fordi det har en sløvende effekt, der øger risikoen for styrt eller andre uheld.

Nairo Quintana protestere­de på ny, men denne gang uden held. Kort efter blev kontrakten ophaevet med Arkea-Samsic. Det indvarsled­e et brat stop. Ikke alle mente, at afslutning­en ville vaere trist.

»Jeg vil endelig kunne slappe af, når jeg ikke skal taenke på alle farerne ved det liv, og at han ikke laengere er så langt vaek fra mig,« siger Luis Quintana til den spanske avis El Pais.

Nu ser faderen ud til at måtte indstille sig på, at Nairo Quintana atter gør klar til at finde sin egen vej.

»Jeg har fortsat ikke et hold, men jeg giver mig stadigvaek fuldt ud på vejen. Jeg har altid rejst mig og blevet ved med at traede i pedalerne, kaempet mig tilbage og ofret alt. Jeg vil fortsaette med at kaempe og fortsaette på cyklen, indtil min krop og mit hoved siger fra,« sagde hovedperso­nen på pressemøde­t onsdag, da han fandt en ny måde at overrumple alle.

 ?? ?? Nairo Quintana i udbrud på 11. etape i Tour de France 2022, inden han rakte ud efter etapesejre­n i duel med Jonas Vingegaard. Foto: Claus Bonnerup /Ritzau Scanpix
Nairo Quintana i udbrud på 11. etape i Tour de France 2022, inden han rakte ud efter etapesejre­n i duel med Jonas Vingegaard. Foto: Claus Bonnerup /Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark