Akutte problemer i sundhedsvaesen kraever akut handling

Vi hører det desvaerre gang på gang: Vores akutafdelinger er pressede til et punkt, hvor det ikke laengere kan haenge sammen. Senest kom et opråb fra Regionshospitalet Gødstrups akutlaeger, der oplever at have så travlt, at deres patienter risikerer at dø i ventevaerelset. Det siger sig selv, at patienter på akutafdelinger er – ja, akutte – og derfor bliver vi simpelthen nødt til at tage politisk handling!

Jeg kan forstå på sundhedsministeren, det står vaerre til i sundhedsvaesenet, end hun forventede, og at der ikke er noget quickfix. Men samtidig frygter jeg, at ministerens løsninger er med til at gøre problemet endnu vaerre forklaedt i ord som »frit valg«, der i virkeligheden betyder privatisering. Jeg er enig i, at der ikke findes hurtige løsninger på problemerne i vores sundhedsvaesen og på akutafdelingerne, men jeg tror nu godt, at vi kunne gå i gang med vaesentlige, maerkbare forbedringer allerede nu i stedet for endnu engang at sylte dem i forskellige kommissioner.

Jeg tror ikke, løsningen er privatiseringer – tvaertimod. Til gengaeld tror jeg, vi kan finde løsninger i en differentieret venteliste samt ved at øge ressourcer og personale til vores sundhedsvaesen.

Jeg tror efterhånden, de fleste er enige om, at løn- og arbejdsvilkår er vaesentlige, hvis vi skal lette presset på vores sundhedsvaesen. Vi mangler mere personale. Men det personale kan vi ikke få, fordi de ikke kan holde til at arbejde under de nuvaerende vilkår. Så de flygter: flygter til privathospitaler, til vikarbureauer, til Norge – ja, nogle endda vaek fra sundhedssektoren. En stor del af problemet er, at de offentlige sygehuse er i lønkonkurrence om personalet med privathospitaler, der kan tilbyde en højere løn til deres ansatte, og som primaert tager sig af planlagte behandlinger af de mindst syge patienter.

Grundet presset på de offentlige sygehuse og stigende ventelister sender vi flere og flere simple operationer til privathospitalerne, som derfor kan rekruttere mere sundhedspersonale. Men vi mangler selvsamme sundhedspersonale på offentlige hospitaler, hvilket gør, at vi må sende endnu flere ukomplicerede operationer til privathospitaler. Privathospitalerne må ansaette flere. Og så videre og så videre. Det er en ond cirkel, som betyder, at privathospitaler draener de offentlige sygehuse for kompetent personale, imens de tungeste og mest komplicerede patienter efterlades til de offentligt ansatte laeger og sygeplejersker.

Jeg tror, at en differentieret behandlingsgaranti er nødvendig, hvis vi skal stoppe den onde cirkel. Vi skal fortsat have udredningsgaranti til alle patienter, så patienterne hurtigt ved, hvad de fejler, og så vi kan garantere, at alvorligt syge behandles i tide. Men sandheden er, at vi har så meget pres på sundhedssystemet lige nu, at behandlingsgarantien ikke kan overholdes. Derfor synes jeg, vi skal differentiere behandlingsgarantien, så de mest syge behandles først. Hvem der er mest syge, er en laegefaglig vurdering, der ikke kan traeffes på Christiansborg.

MF, sundhedsordfører (SF)

Vi bliver nødt til at fravige fra centrale standarder om behandlingsgaranti og i stedet have tillid til, at laegerne kan traeffe den nødvendige prioritering. Vi kan ikke styre sundhedsvaesnet med centrale standarder. Der er behov for, at laegerne lokalt kan prioritere de mest syge patienter først – indtil vi forhåbentligt kan få ansat personale nok – og dermed helt få fjernet ventelisterne.

Så kaere sundhedsminister. Jeg glaeder mig til samarbejdet, og jeg håber, vi kan finde på andre løsninger end de samme gamle floskler om frit valg og privatisering. Hvis vi tør at taenke nyt, tør at saette vores sygehuse mere fri og tør at taenke sundhed i helhed, så tror jeg rent faktisk, at vi kan aendre vores sundhedsvaesen til det bedre. Skal vi ikke prøve det?

Jeg håber, vi kan finde på andre løsninger end de samme gamle floskler om frit valg og privatisering.