Nordea spår et fald i huspriserne på 8 pct. i år
Efter et par staerke år skiller de danske og svenske boligmarkeder sig nu ud for store prisfald.
Efter flere år med ekstraordinaer styrke placerer SEB og Nordea nu både dansk og svensk økonomi blandt de hårdest ramte i år.
Det, som for alvor skiller de to økonomier ud fra maengden, er ifølge bankerne ekstraordinaert store boligprisfald, som laegger en daemper på forbruget.
Selvom det isaer i Danmark ligner noget, man så under finanskrisen, og som dengang trak krisen i langdrag, afviser begge banker, at vi vil se en gentagelse.
»Situationen med faldende priser, stigende liggetider og lavere byggeaktivitet ligner på overfladen en gentagelse af finanskrisen. Her faldt priserne med mere end 20 pct., og nedgangen på boligmarkedet var en vaesentlig årsag til, at dansk økonomi havde svaerere ved at slippe fri af krisen sammenlignet med vores nabolande,« skriver Jan Størup Nielsen.
»Der er dog flere faktorer, der gør, at den nuvaerende situation adskiller sig markant – og at der ikke kommer en gentagelse af forløbet fra 2009,« fortsaetter han.
De to store nordiske banker har begge sat isaer den svenske, men også den danske økonomi blandt de svageste i deres prognoseunivers. SEB forudser et fald i det svenske bruttonationalprodukt (bnp) på 1,2 pct. i år, mens vaeksten i Danmark løftes til et rundt nul. Nordea regner med et fald på 1,8 pct. i svensk bnp og et fald på 0,5 pct. i dansk økonomi.
For Nordeas vedkommende er vaekstprognosen for Sverige den svageste af samtlige de godt 20 lande og områder i bankens univers. Dernaest kommer et fald på 0,9 pct. i Storbritannien, og så følger udviklingen i dansk økonomi som den tredjesvageste i 2023.
Boligmarked i fokus
I SEB’s prognoseunivers på 19 lande og områder rangerer bnp-faldet i Sverige – sammen med et lignende dyk i Storbritanniens økonomi – som det naeststørste vaeksttab. Kun Ruslands bnp, som ventes at miste 3 pct. i år, bliver hårdere ramt.
Dansk økonomi er trods en lille opjustering stadig nummer fem fra bunden i dette univers.
Centralt i de to bankers prognoser for dansk og svensk økonomi er udviklingen på deres respektive boligmarkeder. De skilte sig ud under pandemien ved at have nogle af de største prisstigninger. 2 0
−2
−4
−5 Nu skiller de sig ud ved at have nogle af de mest dramatiske prisfald.
Nordea regner med, at priserne på enfamiliehuse i Danmark vil falde 8 pct. i 2023.
Det vil bringe prisfaldet op på i alt 15 pct. fra toppen i februar 2022.
Ejerlejligheder ventes at falde med i alt omtrent 17 pct., så man naeste år er tilbage på niveau med priserne, fra lige før pandemien startede.
Banken venter, at de svenske boligpriser falder med 20 pct. fra toppen.
Fald i realløn
SEB regner også med et fald i de svenske boligpriser på i alt mindst 20 pct. frembragt af hastigt stigende renter og et reallønsfald, som lander på ikke mindre end 11 pct. tilsammen i 2022 og 2023, skriver banken.
Reallønsfaldet er større end under krisen i starten af 1980’erne, og boligprisfaldet er på højde med krisen i starten af 1990’erne. Den gennemsnitlige rente på et kort svensk realkreditlån vil gå fra 1,4 pct. i slutningen af 2021 til 4,2 pct. i dette forår.
Banken ser også yderligere svaghedstegn på det danske boligmarked og forudser bl.a., at boliginvesteringerne herhjemme falder med et tocifret procenttal i første halvår af 2023.
»Selvom faldende boligpriser er dårligt for forbruget, så er de finansielle risici helt anderledes, end da man så det samme ske sidste gang i 2008 og 2009,« skriver SEB’s økonomer om det danske boligmarked.
»På toppen var boligpriserne højere end under finanskrisen relativt til indkomster. Men gaelden var meget lavere,« skriver økonomerne.