Topøkonom forudser mere tumult: Flere voldsomme op- og nedture
Vi er midt i et økonomisk regimeskift og et opgør med de tanker, som har styret verdensøkonomien siden midten af 1980’erne, mener topøkonomen Jan Loeys.
Mange føler, at de har set rigeligt med bølgegang i verdensøkonomien de seneste år. Men det markerer måske kun starten på en laengere periode med flere søsygefremkaldende bevaegelser.
Det vurderer Jan Loeys, som igennem sine nu naesten 36 år hos den amerikanske storbank J.P. Morgan har specialiseret sig i at saette ord og tal på de underliggende strømninger, der driver forandringer i markeder og økonomi.
»Finansmarkedet og centralbankerne håber alle på, at det her er en engangsforeteelse. At en opbremsning eller recession vil bringe inflationen tilbage til 2 pct. eller lavere, og at alt vil vende tilbage til normal. Men sådan bliver det ikke. Vi vil se flere hyppigere udsving i makroøkonomien fra nu af,« siger Jan Loeys til Finans.
Op- og nedture
Han forventer, at vi vil se flere voldsomme op- og nedture og kortere økonomiske cyklusser i den kommende tid.
»Hver gang økonomien falder sammen, vil vi se beslutningstagere, om det er pengeeller finanspolitiske, skynde sig ind for at bringe økonomien tilbage i fuld beskaeftigelse og folk tilbage i arbejdsstyrken. Det er det, som vil skabe større udsving,« siger han.
Jan Loeys laeste på universitetet under oliekriserne i 1970’erne, som blev kilden til en stor bølge af inflation. Han var økonom hos den amerikanske centralbank i 1980’erne, da den knuste verdensøkonomien for at komme inflationen til livs.
Det lykkedes, selvom det fremkaldte en dyb recession i det meste af verden.
Kuren blev dog også startskuddet på en lang periode, som man efterfølgende har døbt »the great moderation« (det store mådehold, red.).
Den blev kendt for sine langtrukne optursperioder, afdaempede økonomiske udsving, faldende inflation og lave renter i hele verden.
Perioden var praeget af, at centralbanker over hele verden gjorde op med 1970’ernes vattede tilgang til at bekaempe inflation. I stedet skruede de nu bissen på, så snart der var optraek til ballade.
Inflationsmål
Men efter opgøret i 1980’erne blev centralbankerne mere uafhaengige og fik råderum til at haeve deres renter for at bremse økonomien.
Den markerede også et skridt vaek fra den keynesiansk inspirerede finanspolitik, der siden Anden Verdenskrig havde skabt velfaerdsstater i forskellige afskygninger i Vesten.
Efterhånden blev man så god til at kontrollere hastigheden i økonomien, at mange centralbanker indførte inflationsmål på omkring 2 pct. – en inflation, som var naesten utaenkeligt lav i 1970’erne og 1980’erne.
Mange regeringer i Vesten fokuserede også mere på udbudsreformer, der bl.a. øgede arbejdsudbuddet i stedet for at få folk i arbejde.
Det mindskede risikoen for overophedning og inflation, men overlod mere af arbejdet til økonomien.
For lavt blus
Perioder med rolige økonomiske opsving varede nu pludselig 10 år fremfor de mere kompakte fem år, som var normalen før i tiden, fortaeller Jan Loeys.
»Den inflationsreligion varede i årtier og spredte sig til stort set alle centralbanker i verden. Mange landes forbrugere og virksomheder nød godt af det,« siger Jan Loeys.
Men der var også omkostninger ved det regime.
»Målet med pengepolitikken var at skabe en stabil inflation. Men ved at sikre at økonomien ikke overophedede, så endte man med konstant at køre den på for lavt et blus. Det betød, at ledigheden i mange lande ofte var højere, end den burde,« siger Jan Loeys.
Utilfredshed
Globaliseringen, de frie markeder og de tilsyneladende endeløse opsving skabte vindere blandt virksomheder og aktionaerer og forbrugere med penge.
Men den skabte også stigende ulighed, påpeger han. Uligheden skabte stigende utilfredshed blandt vaelgere.
Det har de seneste år fået regeringer tilbage i det aktivistiske spor og til at tage mere afstand fra globaliseringen.
Laegger man dertil de geopolitiske spaendinger mellem bl.a. Kina og USA oveni, så har man ifølge Jan Loeys opskriften på et nyt paradigmeskift med flere udsving og højere inflation.
»Pendulet er svunget tilbage fra frie markeder og uhaemmet kapitalisme til mere indblanding fra regeringer, mere industripolitik og mere modstand mod globalisering. Regeringer vil gerne have økonomierne så taet på fuld beskaeftigelse som muligt altid,« siger Jan Loeys.
Kompasset er vaek
Samtidig har centralbankerne de seneste år ifølge Jan Loeys mistet deres kompas. Det er blevet svaerere for dem at forudse den økonomiske vaekst, og hvordan den spiller sammen med inflation og renter, mener han.
I stedet bliver centralbankerne mere aktivistiske og kortsigtede og er dermed med til at skabe røre i den økonomiske andedam, mener han.
»Centralbankerne er begyndt at indse, at deres viden om, hvordan deres handlinger forplanter sig til inflationspres, ikke er, hvad de troede. De erkender nu, at de flyver blindt. Det betyder, at de bliver nødt til at gøre tingene på en ny måde,« siger Jan Loeys.