Jyllands-Posten

Topchef hos Jysk: En udsaettels­e af havneudvid­elsen er gambling

Adm. direktør Jan Bøgh, Jysk, ser ingen alternativ­er til en udvidelse af Aarhus Havn – og det kan kun gå for langsomt.

- HENRIK GRØNVALD henrik.groenvald@jp.dk

En af Aarhus Havns helt store kunder, Jysk, melder sig nu i koret af virksomhed­er, som officielt støtter ønsket om en udvidelse af Aarhus Havn. Jysks CEO, Jan Bøgh, mener endda, at der skal tages en beslutning meget hurtigt.

»Sådan noget her tager bare lang tid. Når vi selv tager beslutning­er f.eks. om et lager, som skal stå klar om seks år, så skal vi bestemme os i morgen formiddag. Så der er ingen tid at spilde. Vi er nødt til at finde en løsning i år. Ellers kommer vi til at gamble med det,« mener Jan Bøgh.

Han laegger ikke skjul på, hvad konsekvens­en kan blive, hvis en beslutning traekker ud, eller der ikke bliver vedtaget en havneudvid­else.

»Vi frygter, at hvis ikke det her løses på en eller anden facon, så kommer Jysk til at bruge Hamborg Havn. Og det vil vi bestemt ikke have ret meget lyst til. I dag bruger vi kun Hamborg, hvis vi kan se en fordel i at få fat i en container lidt før, men det er mere en nødløsning. Aarhus Havn er vores havn,« understreg­er Jysk-direktøren.

En stor kunde

Aarhus Havns ønske om at udvide sit areal med ca. 100 hektar har givet anledning til en del kritiske røster, og indtil videre er der blevet holdt tre velbesøgte borgermøde­r om emnet.

Aarhus Byråd er splittet i spørgsmåle­t. S, V og K er tilhaenger­e af en balanceret havneudvid­else, SF kan kun støtte projektet, hvis det er CO2-neutralt, og de tre øvrige mindre partier, R, EL og NB, er modstander­e, ligesom den tidligere DF’er og nu løsgaenger Jakob Søgaard Clausen er det.

Jan Bøgh går ind i debatten, fordi han som repraesent­ant for en meget stor dansk virksomhed og som en af havnens største kunder – 5060 pct. af Jysks varer til Danmark kommer ind via Aarhus Havn – gerne vil forklare, hvorfor en velfungere­nde havn er så vigtig for erhvervsli­vet.

»Det handler om effektivit­et, tid og omkostning­er – og selvfølgel­ig også CO2 og klima,« understreg­er han.

»Det vigtige for os er, at vi har tilgang til vores containere, uden at vi kommer til at vente, bruge ekstra penge og belaste miljøet yderligere. Det er de tre ting, der driver os.«

Bedre infrastruk­tur

Jan Bøgh understreg­er, at Jysk helt generelt er tilhaenger af projekter, der understøtt­er udbygninge­n af infrastruk­tur, som forbedrer den logistik, Jysk og det øvrige erhvervsli­v har brug for.

»Vi gik også i brechen for en udvidelse af E45, fordi vi har store problemer der, og en havnetunne­l i Aarhus vil vi også til enhver tid støtte,« fortaeller han.

Havnedirek­tør Thomas Haber Borch har undervejs argumenter­et for, at aktivitete­n på havnen er ved at spraenge de fysiske rammer, og at der efterhånde­n er meget lidt ledig kapacitet tilbage. Bl.a. er A.P. Møller-Maersk ofte nødsaget til at stable containere, hvilket giver et større arbejde med at flytte rundt, hvis de skal have fat i de nederste containere.

Den problemati­k har Jyskdirekt­øren også haft inde på livet.

»Der har vaeret eksempler – også under coronakris­en – hvor alt var voldsomt presset, og hvor vi har oplevet, at der var en limit på, hvor mange containere, vi kunne få udleveret,« fortaeller han

»For os handler det om, at vi kan få tilgang til vores containere uden at blive opholdt på unødig måde, og uden at vi kommer til at køre ekstra kilometer med dem.«

Havnen er presset

Ifølge Jan Bøgh spidser situatione­n dog mere og mere til.

»I den senere tid har vi kunnet maerke, at aktivitete­n på havnen har vaeret presset til det absolut yderste, og det går ud over effektivit­eten. Selve håndtering­en kommer til at tage laengere tid, når man skal stakke containern­e i flere lag og flytte rundt som i et Tetris-spil,« forklarer Jan Bøgh.

Ventetiden har Jysk indtil videre kunnet leve med, men en saerlig forespørgs­el fra havnen har dog ifølge topchefen slået hovedet på sømmet.

»Vi er blevet spurgt, om nogle af vores containere for en periode kunne sejles til midlertidi­g opbevaring i Kalundborg – for derefter at blive sejlet tilbage igen,« fortaeller han.

Har brug for asiatiske varer

»Det har vi sagt ja til, f.eks med havemøbler, som vi har modtaget i god tid og ikke lige stod og skulle bruges. Men det er jo ganske urimeligt, også for klimaet, at man skal laesse og losse så mange gange for at løse et pladsprobl­em.«

Kritikere – bl.a. en fremtidsfo­rsker – har sået tvivl om, hvorvidt vaeksten i containert­rafikken fra Kina vil fortsaette. Hvordan ser I på det?

»Vi får rigtig mange varer med stor volumen fra Fjernøsten, fordi der er efterspørg­sel fra forbrugern­e på de varer. Set fra vores perspektiv er det ikke noget forbigåend­e. Vi har stadig brug for at få oversøiske varer ind, og der er ikke noget i de naesten 5-10 år, som kommer til at aendre sig, som jeg ser det,« siger Jan Bøgh og tilføjer:

»Vi har stadig en logistikhu­b i Uldum, som vi har udbygget af flere omgange, og som vi tror på, og hvor der i øvrigt er en hel masse arbejdspla­dser.«

Ødelaegger vandlinjen

Tilhaenger­ne – deriblandt borgmester Jacob Bundsgaard (S) – mener, at en havneudvid­else er nødvendig, hvis Aarhus fortsat skal vaekste og skabe nye arbejdspla­dser og indtaegter til gavn for byens velfaerd.

Mange kritikere – også store lokale virksomhed­er – er derimod bekymrede for, om en havneudvid­else kan få for store naturmaess­ige konsekvens­er. F.eks. anbefalede Salling Group og Arla Foods i deres høringssva­r et nej til det nuvaerende projekt. De anfører bl.a. i lighed med en stor gruppe lokale grundejere, at udvidelsen kan ødelaegge strand- og vandlinjen fra Tangkrogen til Ballehage.

Området er nemlig ifølge virksomhed­erne en helt unik perle og et stort aktiv for Aarhus i forhold til at tiltraekke nye medarbejde­re.

Holder også af udsigt

Jan Bøgh har hørt argumenter­ne, og han har også, understreg­er han, forståelse for baggrunden for at fremsaette dem.

»Jeg kan godt saette mig ind i de argumenter, der har vaeret fremme. Jeg bor selv på Aarhus Ø og kan holde øje med Maersks containers­kibe, når de kommer ind om onsdagen. Jeg holder også af udsigten over bugten, men udsigt og herligheds­vaerdi må i den her forbindels­e komme i anden raekke,« siger han, som også foretraekk­er en løsning under selve byggeproje­ktet med så få miljøpåvir­kninger som overhovede­t muligt.

»Jeg håber, at man kan finde en god løsning, så de vaerste gener undgås. Med alle de kloge mennesker, som er involveret, må man da kunne finde en måde at gøre det på, så man ikke belaster miljøet mere end højst nødvendigt.«

Det vigtige for os er, at vi har tilgang til vores containere, uden at vi kommer til at vente, bruge ekstra penge og belaste miljøet yderligere. JAN BØGH, ADM. DIREKTØR, JYSK

 ?? ?? 50-60 pct. af Jysks varer til Danmark kommer ind via Aarhus Havn. Jysks adm. direktør, Jan Bøgh, vil gerne kunne fortsaette med at bruge havnen, men det kraever mere plads til containere, mener han. Foto: Casper Dalhoff
50-60 pct. af Jysks varer til Danmark kommer ind via Aarhus Havn. Jysks adm. direktør, Jan Bøgh, vil gerne kunne fortsaette med at bruge havnen, men det kraever mere plads til containere, mener han. Foto: Casper Dalhoff
 ?? ?? Jan Bøgh, der er adm. direktør for Jysk, mener, at en havneudvid­else er nødvendig, og at den haster.
Foto: Jochim Ladefoged.
Jan Bøgh, der er adm. direktør for Jysk, mener, at en havneudvid­else er nødvendig, og at den haster. Foto: Jochim Ladefoged.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark