Sydhavnen var for kvaeg – nu er den
I dag går turen i datid til ”Kødbyen” og ”Kalvaerksgrunden” og kommer hjem i den nutid, der er under opførelse.
Idag kigger vi ud over noget af Sydhavnen. Sort/hvid-fotoet er fra 1953 og fotograferet fra en flyver af en ukendt fotograf. Farvefotoet er fra november 2022 og fotograferet fra en drone af JP-fotograf Casper Dalhoff.
Vi starter med at fokusere på ”Kødbyen”. Det er det areal, der afskaeres af Strandvejen, Jaegergårdsgade, Sydhavnsgade og Svendborgrampen.
På det gamle billede er der slagteri og kødforarbejdning på hele området frem til Jaegergårdsgade.
Bydelen kom nemlig netop til som ”kødby”.
Det offentlige slagtehus
»Ved optaellingen af håndvaerkere i Aarhus i 1840 var der 15 personer med ernaering som slagtere. De boede i slagtergårde, hvor de levende kreaturer til slagtning blev holdt i stald, og hvor hele processen med slagtning og forarbejdning til pølser, røget flaesk mv. var samlet. Kødvarerne
blev solgt på byens torvepladser eller direkte fra slagtegårdene. Indtil 1800-tallet var hygiejnen i byerne generelt dårlig, og slagtegårdene med deres dyrehold og affaldsproduktion var en af de største kilder til drikkevandsforurening, skadedyr m.v.«
»Byslagterne henvendte sig i 1892 til Aarhus Byråd med et forslag om at etablere et offentligt slagtehus. Formålet var at skabe en myndighedsgaranteret kvalitetsstandard i kødforsyningen. Byrådet tilsluttede sig tanken, og det offentlige slagtehus i Aarhus for svine-, fåre- og kalveslagtninger blev oprettet i 1895 og fik adresse ved den nuvaerende Strandvejen.«
Sådan skriver Aarhuswiki om etableringen af det offentlige slagtehus i Aarhus.
På grunden øst for det offentlige slagtehus blev der i 1907 oprettet et nyt kvaegtorv, som erstattede det gamle kvaegtorv på Vesterbro Torv.
Flaeskehallen og Østergaard
Og udviklingen fortsatte. Udlejningen af plads hos det offentlige slagtehus gav i 1930’erne rum til en raekke private firmaer: Handlende med kødvarer en gros, talgsmelteri, fedtraffinaderi, tarmhandel og flere virksomheder med tilknytning til slagterbranchen kom til.
Men også Aarhus Flaeskehal, som blev oprettet i 1934, og Viggo Østergaards kødhandelsfirma kom til. Østergaard gjorde sig i slagteriprodukter og beslaegtede varer. Han havde oprettede sit firma i 1927, og det oparbejdede blandt andet en betydelig eksport af grisetaeer til Ghana. Under Anden Verdenskrig oprettede Østergaard desuden et pølsemageri i Jaegergårdsgade, og efter krigen gik firmaet ind i den voksende internationale handel med frossent kød, inden det selv begyndte at producere skinker til eksport til isaer USA.
I 1970 blev navneskiltet på taget i ”Kødbyen” pillet ned, da Viggo Østergaard flyttede mange af opgaverne til Ebeltoft. Da var firmaet blevet overtaget af ØK.
Tilbagegang
En af de største aendringer i kødbranchen i Aarhus efter 1945 var nedgangen i antallet af slagteriforretninger. Tilbagegangen i detailledet slog isaer igennem i 1970’erne i sammenhaeng med supermarkedernes fremvaekst.
Det offentlige slagtehus på Aarhus Sydhavn fik mindre at lave og havde dårlig økonomi. I 1954 blev det reorganiseret på en måde, som gav brugerne forøget medindflydelse. Det gav atter fremgang, selvom slagtehuset i 1960’erne ophørte med at slagte svin og heste for i stedet at koncentrere sig om kreaturog kalveslagtning.
Der var i disse årtier desuden opbrud i slagteribranchen. Også i Aarhus. Forarbejdningen af kød flyttede vaek fra ”Kødbyen” – bl.a. til Jaka i Brabrand og til Plumrose i Viby.
Omkring 1980 blev de første af de gamle bygninger i ”Kødbyen” rømmet og gav plads til en lokal tv-station.
I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S.
Langt de fleste af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, og hele arealet ejes af Aarhus Kommune.
Området omkring Kødtorvet bruges i dag af Skraldecafeen, Reuse, Tiny Office, der bygger kontorer på hjul, og i de gamle bygninger bor blandt andre Frontløbernes Lydhavnen, instrumentbutikken Akustikken, Teater Fluks, Feedback Studiet, Guru Agency, Club Curious, Foreningen Oplysning om Gadeliv og mange flere fra kreative brancher – bl.a. har Knuds Kiosk slået sig ned i slagteriområdets gamle malervaerksted. Knuds Kiosk er et vaerkstedsfaellesskab, hvor en fotograf, en keramiker, et cykelbudfirma og en cykelimportør/cykelvaerksted har slået sig sammen og gerne stiller sit gårdareal til rådighed for kulturelle formål – bl.a. jazzfestivalen.
Det er sådan lidt Christania-agtigt?
»Ja, bare uden hash,« som de siger inde i kiosken.
30.000 dyr per år
I dag er det kun cirka en tredjedel af ”Kødbyens” areal, der bruges til slagteri.
Eneste levende, tilbagevaerende virksomhed i kødbranchen er Skare Beef Aps, der bor på nederste venstre fjerdedel på billederne.
Nu skrev vi ”levende” – det er måske lige smart nok – i hvert fald kan 30.000 årlige køer, kvier og kalve brøle op om det stik modsatte. Det er nemlig maengden af dyr, der en