»Hvis vi vil accepteres på lige fod med maend, skal vi tage det til naeste niveau«
Torsdag fremkom et politisk flertal for, at kvinder med det kommende forsvarsforlig også skal vaere omfattet af vaernepligten. Men hvad siger de, det hele handler om?
»Hvis vaernepligten skal indføres for kvinder, skal der vaere nogle andre forudsaetninger. Vi har jo menstruation og er ikke helt lige så fysisk staerke som maend,« siger gymnasieelev Klara Steen Ludvig.
Syv redebonne unge kvinder fra samfundsfagsklassen 3.D på Skanderborg Gymnasium har taget plads om det ovale bord i konferencerummet ved siden af skolens laerervaerelse. De er sat staevne for at diskutere emnet vaernepligt for kvinder.
Spørgsmålet om obligatorisk aftjening deler vandene, men alle er enige om, at Danmark har brug for et staerkt militaer. Halvdelen er klar til selv at traekke i trøjen, en enkelt er i tvivl. Og de unge kvinder kan meget vel få deres ønsker opfyldt.
Torsdag tegnede der sig et flertal for at indføre vaernepligt for begge køn, modsat i dag, hvor det kun gaelder maend. Det skete, da Socialdemokratiet foretog en kovending på spørgsmålet.
Torsdag morgen havde forsvarsordfører Simon Kollerup (S) sagt, at man ikke sikrer ligestilling »ved at tvinge flere kvinder ind i forsvaret via vaernepligten«.
Men kl. 13.41 havde Kollerup og Socialdemokratiet skiftet mening.
»I Socialdemokratiet er vi enige med Venstre og Moderaterne. Vi går ind for, at der skal vaere vaernepligt for kvinder. Men det kan ikke stå alene,« lød det fra forsvarsordføreren på Twitter.
Opgør med fordomme
Overvejelserne i konferencerummet på Skanderborg Gymnasium går isaer på, om en vaernepligt for kvinder vil kunne skabe mere ligestilling mellem kønnene – et emne, der tydeligt optager de unge kvinder.
»Vi taler meget om ligestilling, men hvis vi gerne vil accepteres på lige fod med maend, skal vi tage det til naeste niveau, hvor vi kan komme ud at vise, hvad vi kan,« siger Ishwak Herisi.
Der nikkes rundt om bordet. Emilie Schødt Henriksen tilføjer, at hun godt kunne taenke sig at se en kvindelig forsvarschef i medierne.
»Der er lidt et billede af, at det er maend, der skal ud og forsvare landet. Rent symbolsk vil det vaere en god ting at indføre den her regel for kvinder også,« siger Mathilda Jokumsen.
Emma Andersen forklarer, at selv om hun bifalder vaernepligten, synes hun ikke, at hun kan udtale sig på alle kvinders vegne, da det jo ikke er alle, der ønsker ligestilling.
Tilpasset kvinder
Birgitte Baadegaard, debattør, cand.merc. og forfatter til en bog om ligevaerd mellem kønnene, peger på, at forsvaret lige nu ikke er indrettet til kvinder. Hverken når det kommer til sikkerhedsveste, hjelme, undertøj eller tonen.
»Udstyrsmaessigt og kulturelt er der en enorm udfordring, fordi vi sender kvinderne ind i et system, der historisk er bygget af og for maend. Det er både en struktur i forsvaret, men også i resten af samfundet. Måske kan dette ligefrem blive et afsaet til at se på resten af samfundet.«
Hun mener, at der politisk skal følge økonomiske ressourcer med, så der »skabes en kultur, hvor kvinder føler sig velkommen«.
»Og det gaelder såvel ordentligt udstyr tilpasset kvinders anatomi samt biastraening og uddannelse om diversitet og inklusion i forsvaret,« siger hun.
Sure og tvaere
100 pct. af de 4.616 indkaldte vaernepligtige i 2022 var frivillige, heraf udgjorde kvinder 26,8 pct.
Med udsigt til at det danske forsvar de kommende år får voksevaerk som følge af isaer krigen i Ukraine, forventer flere partier, herunder Danmarksdemokraternes Søren Espersen, at langt flere end de nuvaerende vil blive indkaldt.
Det vil ifølge politikeren betyde, at nogle vil blive vaernepligtige mod deres vilje, og det er et problem, fordi »det kan ikke vaere lykken at blive tvunget til noget, man ikke gider«.
»Dengang jeg selv var vaernepligtig i 1970’erne, var der rigtig mange unge maend, der var sure og tvaere over at bruge 10-12 måneder på det, og sådan vil det også gå kvinderne, som skal tvinges. Vi har vaeret vant til, at 4.000-5.000 bliver indkaldt, men den situation holder ikke mere. Med det nye trusselsbillede i Europa kan vi let indkalde 15.000-20.000,« siger han og fastslår, at partiet ikke vil stemme for.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var torsdag med Folketingets forsvarsudvalg i Estland og Letland, og her kommenterede han Socialdemokratiets davaerende vaklen og fastholdt samtidig sit og Venstres ønske om at ligestille vaernepligten.
»Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg har ment det her i årevis. Det står i regeringsgrundlaget, at der skal større ligestilling i forsvaret, og det mener vi også i regeringen. Og så må vi jo se på, hvad det er for nogle yderligere ting, der skal til, for at forsvaret bliver en mere attraktiv arbejdsplads for kvinder,« sagde han.
I Skanderborg mener Emma Stig ikke, at nogen skal tvinges til at vaere i militaeret. Hun er ikke helt afklaret omkring sin holdning til vaernepligt, men påpeger, at der jo i dag allerede er mange kvinder, der frivilligt går ind i haeren.
Naia Ebbesen på 19 år synes heller ikke, man skal tvinge folk i militaeret, fordi vi i dag »har den luksus«, at mange gerne vil ind og aftjene, men kan godt forstå, at Danmark bliver nødt til at fremtidssikre sit forsvar.
»Det bunder også i, at vi måske lige nu som lille stat er lidt presset i forhold til det, der sker med Ukraine og Rusland, og skal sikre vores militaer i fremtiden,« siger Ishwak Herisi og understreger, at det er usikre tider.
Hun mener derfor, det er vigtigt at have folk klar i reserven.