ARBEJDSUDBUD
mer, men Finansministeriet forsvarede sine regnemetoder og -principper. Man lavede et nyt notat og udsendte en pressemeddelelse om, at »Finansministeriet fastholder effekt af afskaffelse af en helligdag«.
Og her kommer Jørgen Søndergaards kommission ind i billedet. For Finansministeriet understregede, at store bededag var udregnet på samme måde, som man havde gjort i mange år. Faktisk siden Arbejdsmarkedskommissionen i slutningen af 00’erne.
»Beregningsprincipperne blev udviklet i forlaengelse af, at Arbejdsmarkedskommissionen havde beregnet virkningen på de offentlige finanser, hvis alle beskaeftigede arbejder én time ekstra om ugen,« står der i notatet.
Rapporten fra 2009 ligger fortsat online. Her stod ganske vist, at statskassen får det bedre, hvis folk arbejder mere:
»En forøgelse af arbejdstiden vil styrke den finanspolitiske holdbarhed vaesentligt. Hvis eksempelvis hver beskaeftiget arbejder én time mere om ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr.«
Men laeser man videre i den originale rapport, står der allerede i naeste afsnit, at det er lettere sagt end gjort at øge arbejdstiden: »Det er imidlertid en betydelig udfordring at øge – eller blot fastholde – den gennemsnitlige arbejdstid.«
Det forklares bl.a. med, at der ikke er nogen stor appetit på at arbejde mere:
»Hertil kommer, at kun få ønsker at arbejde mere. En interviewundersøgelse viser, at de fleste er tilfredse med deres nuvaerende arbejdstid, en hel del har ønsker om at arbejde mindre, mens kun få vil arbejde mere end i dag,« anførte kommissionen.
Ikke en konkret anbefaling
Formanden for Arbejdsmarkedskommissionen var som naevnt Jørgen Søndergaard, der er økonom og professor emeritus samt bl.a. medlem af regeringens kommission for andengenerationsreformer og senior fellow i taenketanken Kraka.
Søndergaard peger på, at Arbejdsmarkedskommissionen godt nok legede med tanken om at øge arbejdstiden, men ikke kom med det som en af sine i alt 44 konkrete anbefalinger. Bl.a. fordi kommissionens analyser viste, at det store flertal af danskerne enten var tilfredse med deres arbejdstid eller syntes, at de arbejdede for meget.
Samtidig konkluderede kommissionen, at der i sidste ende netop ikke var instrumenter, som ville kunne tvinge arbejdstiden op.
»Jeg har stor respekt for, at man fra politisk hold udstikker nogle rammer, der siger, at hvis vi vil bruge flere penge, så skal vi også finde finansieringen. Alternativet har vi jo prøvet, og det førte til store underskud. Men med hensyn til arbejdstid er min vurdering, at folk bare vil lave andre aftaler.
Der er i forvejen stor variation i, hvordan vi arbejder, og der er f.eks. kommuner, som nu har indført firedages uger,« siger Jørgen Søndergaard, som tilføjer, at en mere holdbar og
Når store bededag fjernes, forhøjes antallet af arbejdsdage i et gennemsnitligt år fra 222 til 223. Det svarer til en stigning på 0,45 pct. Finansministeriet forventer dog ikke, at der er »fuldt gennemslag«. Blandt andet, fordi nogen vil tilpasse deres arbejdstid ved f.eks. at tage mere fri eller ved at afspadsere overarbejde frem for at få det udbetalt. Derfor har Finansministeriet trukket en fjerdedel fra, så man regner med, at arbejdstiden stiger med 0,34 pct. (og ikke 0,45 pct.).
De 0,34 pct. svarer til, at 8.500 personer arbejder på fuld tid i et helt år. Dette er en varig effekt ifølge Finansministeriet.
Overvismanden og andre fremtraedende økonomer mener derimod, at effekten vil formindskes eller helt forsvinde over årene. sikker finansiering ville vaere at fjerne efterlønnen helt.
Formanden for Fagbevaegelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, opfordrer regeringen til at lytte til kritikken.
»Jeg er helt enig med Jørgen Søndergaard, og det må jo siges, at han om nogen ved, hvad han taler om. I fagbevaegelsen har vi hele tiden sagt det her og sagt, at det er tal på et stykke papir. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre,« lyder det.
Hun understreger, at regeringen med sit lovforslag griber ind i gaeldende aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere:
»Det undrer mig virkelig, at regeringen vil buldre ind på vores område pga. et hovedløst fokus på arbejdsudbud. Jeg synes, den efterfølgende diskussion har vist, at det slet ikke er gennemtaenkt.«
SF’s beskaeftigelsesordfører, Karsten Hønge, undrer sig over regeringens tro på, at den kan gennemtvinge varige aendringer i, hvor meget danskerne arbejder:
»Det er så tåbeligt at tro, at man i Danmark af alle lande i hele verden kan tvinge folk til at arbejde mere. Hvis man vil lave om på arbejdstiden, er den eneste vej frem at stable en aftale på benene mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.«
Arbejdsmarkedskommissionen er ikke det eneste, Finansministeriet har brugt som eksempel på, at man regner store bededag på samme måde, som man har gjort i årevis. Ministeriet naevner også et forslag fra 2012 om at afskaffe helligdage (som blev skrottet) og en folketingsdebat fra 2020 om at gøre valdemarsdag til en helligdag (dvs. at øge antallet af helligdage).
Og så er der et svar til Folketinget fra 2017. Også her viser det sig ved naermere eftersyn, at regeringen har brugt en kilde, hvor der rent faktisk er skepsis eller forbehold over for effekten af at øge arbejdstiden.
Dengang i 2017 havde en socialdemokrat spurgt, hvor mange helligdage man skulle afskaffe for at øge arbejdsudbuddet med 5.000, 10.000, 15.000 osv. personer. Davaerende finansminister Kristian Jensen (V) svarede, at det ville øge arbejdsudbuddet at fjerne en helligdag.
»Afskaffelse af en fri- eller helligdag kan øge arbejdsudbuddet og den strukturelle beskaeftigelse gennem en forøgelse af den årlige praesterede arbejdstid,« skrev han bl.a.
Men der blev også taget forbehold for, at effekten kan falde »over tid«, fordi folk kan forsøge at få mere fri på anden vis. Altså det samme som både overvismanden og Jørgen Søndergaard siger i dag.
»Samtidig kan der komme pres for øgede mulighed for fritid og ferie i efterfølgende overenskomstforhandlinger, som over tid kan daempe virkningen af at afskaffe en helligdag,« stod der i svaret fra 2017.
»Problematisk slingrekurs«
Svaret fra 2017 passer ikke sammen med de argumenter, som regeringen kommer med nu om en varig effekt, siger cheføkonom
Mads Lundby Hansen, taenketanken
Cepos.
»Det er inkonsistent.
I 2017 skelnede man tydeligt mellem kort og langt sigt, og det gør man ikke i dag. Dengang brugte man også – med rette – en del plads på at beskrive, hvordan fagbevaegelsen kunne kraeve ekstra ferie. Det gør man heller ikke i dag. I mine øjne er der tale om en problematisk slingrekurs,« siger han og føjer til:
»Jeg følger og støtter normalt altid Finansministeriets beregninger, men her mener jeg ikke, at de står på sikker grund.«
Finansministeriet afviser i et skriftligt svar, at det er ude i en slingrekurs. 2017svaret naevner nemlig ikke, at effekten ikke er varig, pointerer ministeriet.
»Finansministeriet vurderer, at det er mest retvisende at laegge til grund, at effekten på arbejdstiden er varig ved afskaffelse af en helligdag. I 2017-svaret forudsaettes det derfor heller ikke, at virkningerne ikke er varige,« lyder det i dag.
Ministeriet laegger vaegt på den såkaldt normdannende effekt ved at afskaffe en helligdag.
»Når en helligdag fjernes, betyder det, at normen i samfundet aendres fra, at dagen er en fridag, til at dagen er en arbejdsdag. Det har betydning for den enkeltes vurdering af fritid,« lyder det fra ministeriet, som forklarer, at der for den enkelte ikke laengere er så stor »gevinst« ved at holde fri på denne dag, »fordi der ikke laengere er sikkerhed for, at andre også har fri«.
Teori om overenskomster
Ministeriet afviser også Jørgen Søndergaard argumenter.
»Hvis man som Jørgen Søndergaard argumenterer for, at man ikke kan påvirke afvejningen mellem fritid og løn, kan man alt andet lige uden omkostninger øge antallet af helligdage. Det er ikke Finansministeriets vurdering,« lyder det.
Finansministeriet begrunder sine beregninger med følgende teori om, hvordan kommende overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforeninger kommer til at gå:
»Den umiddelbare mekaniske effekt af at afskaffe helligdagen er, at arbejdstiden stiger. I en forhandling mellem arbejdsmarkedets parter om en ekstra fridag vil omkostningen for arbejdsgiverne vaere den samme som ved helligdagen, men vaerdien af fridagen for lønmodtagerne er lavere end helligdagen, fordi der ikke ved en sådan aftale opnås koordinering om, at ”alle har fri på samme tid”. Det taler for, at en aftale ikke vil indebaere samme fordeling af fritid og løn som før helligdagens afskaffelse. Men derimod en aftale, som har mere vaegt på løn og mindre på fritid, fordi vaerdien af en fridag er lavere end vaerdien af en helligdag.«
Division ved via beskedtjenesten Telegram at have deltaget i udarbejdelsen af en håndbog, som beskriver terrorsammenslutningens formål og forventninger til medlemmer samt delt ekstremistisk materiale og bombemanualer.
På tvaers af graenser
Magnus Ranstorp kalder sagen »bekymrende«. Han mener dog ikke, at man kan saette lighedstegn mellem drengens mulige ledende rolle i Feuerkrieg Division, og at bevaegelsen skulle vaere dybere forankret i Danmark.
»Det er generelt svaert for efterretningstjenesterne at undersøge sådan et netvaerk, der arbejder på tvaers af graenser og – når de er dygtige nok – også tager højde for sikkerhedstjenesternes måde at arbejde på,« siger han.
Sagen mod den 16-årige dreng er rejst som en naevningesag, da anklagemyndigheden vurderer, at der kan blive tale om en straf på fire års faengsel eller mere.
Udover en faengselsstraf ønsker anklagemyndigheden, at den 16-årige skal idømmes et såkaldt kontaktforbud, som kan hindre drengen i at kontakte andre personer, der er dømt for overtraedelse af straffelovens terrorbestemmelser.
Sagen er sat til at begynde ved Retten i Holbaek den 14. marts 2023.