Meta-beslutning om Trump igangsaetter en ny diskussion om ytringsfrihed i USA

Facebooks melding om USA’s tidligere praesident Donald Trumps genkomst på Facebook har fået isaer den amerikanske venstrefløj til at fare i blaekhuset.

Diskussionen om ytringsfriheden i USA fik et ordentlig adrenalinskud, da selskabet bag Facebook, Meta, onsdag kom med meldingen om, at USA’s tidligere praesident Donald Trump nu igen er velkommen på selskabets populaere sociale medier.

I hvad der ligner en kickstart til en ny, saerdeles kompleks diskussion om ytringsfriheden i USA, ophaevede selskabet forbuddet mod Donald Trumps adgang til både Facebook og Instagram for dermed samtidig at imødegå den stigende kritik af den såkaldte big-tech industris ifølge mange alt for store indflydelse på det amerikanske samfund.

For to år siden lukkede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, Donald Trumps konto på Facebook.

Det skete, efter at Donald Trump ifølge Zuckerberg havde overtrådt Facebooks retningslinjer ved gennem hadefulde beskeder op til angrebet på Kongressen den 6. januar 2021 at saette ild til det voldelige stormløb.

I samme omgang blev Donald Trump også lukket ude fra sin Twitter-konto. Siden da har saerligt højrefløjen i USA beskyldt de sociale medieplatforme for at knaegte ytringsfriheden i USA.

Farefuldt farvand

På sit eget sociale medie Truth Social rasede Donald Trump onsdag over Meta og de andre selskaber, der siden stormløbet mod Kongressen har udelukket ham fra de sociale medieplatforme.

»Sådan noget skal aldrig igen ske for en siddende praesident eller andre, som ikke har fortjent straffen,« skrev han og fortsatte:

»Facebook, som har tabt millioner af dollars i vaerdi efter at have fjernet jeres yndlingspraesident, mig, har lige annonceret, at de genindsaetter min profil,« skrev han.

Med beslutningen traeder Facebook ind i et saerdeles farefuldt farvand.

Det nye flertal i Repraesentanternes Hus har allerede varslet en omfattende undersøgelse af Twitter i, hvad flere republikanere betegner som en årelang bevidst politisk forfølgelse af højrefløjen i USA. Omvendt mener den amerikanske venstrefløj, at Metas ny beslutning ift. Donald Trump er forkert.

Det sagde direktøren fra borgerrettighedsgruppen NAACP, Derrick Johnson, onsdag til avisen Washington Post:

»Det er temmelig forbløffende, at man kan udspy had, give naering til konspirationsteorier og anspore til et voldeligt oprør mod vores nations kongresbygning, og at Mark Zuckerberg så stadig mener, at det ikke er nok til at blive fjernet fra hans platforme,« sagde han.

Men ifølge lederen af borgerrettighedsgruppen ACLU, Anthony D. Romeo, er Metas beslutning »den rigtige at tage.«

Det sagde han onsdag til avisen New York Times, hvor han samtidig understregede, at befolkningen skal have lov at høre fra alle politiske kandidater, herunder også fra Donald Trump, der allerede sidste år meldte sit kandidatur til praesidentvalget i 2024.

»Selvom regeringen ikke kan tvinge platforme til at sprede bestemte budskaber, betyder det ikke, at de sociale medieplatforme skal engagere sig i politisk censur,« sagde han.

Hvad det så kommer til at betyde for Donald Trumps kommende politiske valgkamp op til praesidentvalget i 2024 er et spørgsmål, der lige nu livligt bliver diskuteret i USA.

Eget sociale medie

Selv gik Donald Trump sidste år i luften med sit eget sociale medie Truth Social, hvor han lige nu er aktiv. På dette medie har han lige godt 4,8 mio. følgere, hvilket er langt faerre end de 34 mio. følgere, han i sin tid havde på Facebook.

Ifølge selskabspapirerne fra Truth Social har Donald Trump forpligtet sig til, at hans opslag skal vaere eksklusivt tilgaengelige i seks timer på Truth Social, inden han må gøre dem tilgaengelige på andre sociale medieplatforme.

Men ifølge Washington Post overvejer den tidligere praesident lige nu som en del af sin PR-strategi op til praesidentvalget i 2024, alligevel at gøre comeback på Facebook og Twitter, der allerede sidste år i november genåbnede hans konto, uden at han dog har anvendt den.

For nylig udtalte Donald Trumps kampagnetalsmand, Steven Cheung, til Fox News Digital, at den tidligere praesident under sin praesidentvalgkamp i 2016 brugte over 300 mio. kr. på reklamer på Facebook.

Det skete i perioden fra juni til november 2016 og var ifølge Steven Cheung en vaesentlig årsag til, at Donald Trump vandt over Demokraternes praesidentkandidat Hillary Clinton.

Ingen fripas til Trump

Ifølge Meta selv skal Donald Trump dog ikke forvente fripas, hvis han vender tilbage til Facebook. Det sagde Metas chef for globale anliggender, Nick Clegg, forleden til flere medier:

»Offentligheden skal vaere i stand til at høre, hvad dets politikere siger – det gode, det dårlige og det grimme – så man kan traeffe informerede valg ved stemmeboksen. Men det betyder ikke, at der ikke er graenser for, hvad folk kan sige på vores platform,« sagde han.

Overtraeder Donald Trump igen Facebooks retningslinjer, vil han ifølge Nick Clegg kunne få genspaerret sin profil i op til »mellem en måned og to år,« sagde han. Herudover overvejer selskabet at fjerne muligheden for at kunne dele Donalds Trumps opslag eller placere dem lavt i folks Facebookfeed, hvis han igen overtraeder retningslinjerne, skriver New York Times.

Offentligheden skal vaere i stand til at høre, hvad dets politikere siger. NICK CLEGG, METAS CHEF FOR GLOBALE ANLIGGENDER.