Magtopgør kaster kulegravning af dødelig eksplosion ud i et nyt kaos
To år efter en eksplosion i Beirut draebte over 200 mennesker er ingen blevet stillet til ansvar. Nu har undersøgelsesdommeren smidt handlerne og fået en magtkamp til at bryde ud i lys lue.
Eksplosionen draebte flere end 200 mennesker og gav genlyd over hele verden.
Men mere end to år efter den historiske katastrofe, er der stadig ingen, som er blevet stillet til ansvar, og nu har en magtkamp i toppen af retsvaesenet kastet hele efterforskningen ud i kaos.
Det begyndte, da dommeren, Tarek Bitar, der er blevet udpeget til at kulegrave omstaendighederne omkring eksplosionen på havnen i den libanesiske hovedstad, Beirut, tilsyneladende havde fået nok af at sidde på haenderne.
Mandag – efter at undersøgelsen havde stået stille i omkring 13 måneder – genoptog han pludselig sit arbejde. Det skete på dramatisk vis, ved at han rejste anklager mod otte topembedsfolk, herunder statsanklageren og to efterretningschefer. Angiveligt for at obstruere efterforskningen.
Det er helt uhørt i Libanon, hvor den politiske elite og toppen af embedsapparatet er naermest urørlig, fordi alle holder hånden over hinanden.
Det synes også at vaere tilfaeldet i forbindelse med undersøgelsen, hvor de forskellige politiske fraktioner, sikkerhedsapparatet og magtfulde ikkestatslige aktører såsom den paramilitaere gruppe Hizbollah har modarbejdet Bitars arbejde. Muligvis for selv at undgå at blive efterforsket eller for at forhindre, at deres allierede bliver det.
Ignorerede faren
Det er en udbredt opfattelse i Libanon, at embedsvaerket og politikere havde viden om, at der blev opbevaret 2.750 tons ammoniaknitrat på havnen i Beirut uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger – og vidste, at det udgjorde en fare, men ignorerede det.
Den 4. august 2020 kl. 17.45 lokal tid udløste kunstgødningen en eksplosion, som draebte mindst 218 mennesker, sårede flere end 7.000 og efterlod omkring 300.000 mennesker hjemløse.
Alligevel er de libanesiske myndigheder ikke tilnaermelsesvis i mål med at efterforske haendelsen, og hvis nogen var i tvivl, brød magtkampen i toppen af Libanons retsvaesen onsdag ud i lys lude, da statsanklageren Ghassan Oueidat kom med sit modsvar.
Ud over at rejse anklager mod Bitar for sin fejlagtige håndtering af sagen, beordrede han alle mistaenkte, der er tilbageholdt som led i efterforskningen, løsladt. Primaert funktionaerer og havnearbejdere uden politisk indflydelse.
Bitar svarede igen, at Oueidats ordre skulle ignoreres, da Oueidat selv nu er en af de tiltalte i sagen.
Økonomisk nedsmeltning
Det hele sker vel og maerke, samtidig med at Libanon står midt i en historisk økonomisk nedsmeltning, som dag for dag bliver vaerre, fordi de politiske fraktioner ikke kan finde ud af at samarbejde. Der er således stadig ikke blevet formet en regering efter valget i maj, og siden oktober har landet heller ikke haft en praesident.
Undersøgelsen har helt fra begyndelsen vaeret praeget af problemer. Bitars forgaenger blev fjernet som undersøger efter beskyldninger om, at han var inhabil. Flere magtfulde politikere har også forsøgt at få Bitar fyret.
Mange efterladte er bange for, at den seneste udvikling kun vil gøre det svaerere at få svar.
»Nu da dommerne strides indbyrdes, vil intet ske,« siger Charbel Abboud, familiemedlem til en af de sårede, til avisen The Guardian.
En lille sejr
Men det kan også bringe noget positivt med sig, vurderer Mohanad Hage Ali, en fellow med fokus på politik og socioøkonomi ved taenketanken Carnegie i Mellemøsten.
»Bitar vil ikke nå langt med den kurs, han har taget nu. Men nu har han lagt sine kort, og presset er på den anden side. Det er blevet gjort klart, hvem der ønsker at sikre retfaerdighed for ofrene, og hvem der blokerer for det. Det er en sejr,« siger han.
Human Rights Watch og Amnesty International mener dog, at der skal mere drastiske skridt til. I en faelles meddelelse opfordrede de torsdag FN til at etablere en uafhaengig undersøgelseskommission.
»Den grove undladelse af at give ofrene for eksplosionen retfaerdighed vil kun bidrage til yderligere at underminere retsstaten og stabiliteten (af landet) på et afgørende tidspunkt i Libanon historie,« advarede Lama Fakih, Human Rights Watchs direktør for Mellemøsten.