Gad vide, hvad Kasper Hjulmand taenkte, da han kiggede ned på Nikolaj Jacobsen?

Nok har heldet på visse områder fulgt Nikolaj Jacobsen, men landstraeneren har samtidig al mulig grund til at brokke sig over VM-rammerne.

Iført cowboyskjorte og kasket sad Kasper Hjulmand forleden på tribunen i Malmø Arena for at støtte håndboldherrerne i VMkampen mod USA.

Det var der som udgangspunkt intet underligt ved.

Fodboldlandstraeneren har tidligere fortalt, hvordan han har ladet sig inspirere af Mikkel Hansen og co., og så er han desuden private venner med Nikolaj Jacobsen. De spiller golf sammen, har jaevnaldrende børn og har holdt faelles foredrag.

Alligevel var det svaert ikke at holde lidt øje med Kasper Hjulmand undervejs i den halvkedelige kamp.

For gad vide, hvad han egentlig taenkte på, mens han sad der på sit røde stolesaede blandt godt 12.000 håndboldfans og kiggede ned på sin landstraenerkollega?

Måske var han imponeret, måske var han underholdt, eller måske følte han sympati? Uanset hvad kunne Kasper Hjulmand nok mere end nogen anden dansker relatere til Nikolaj Jacobsens hovedbrud.

De fleste, der har et tv eller en internetforbindelse, så før årsskiftet Kasper Hjulmand kaempe sine egne kampe før, under og efter den omdiskuterede VMfodboldslutrunde i Qatar. Der var rigeligt at forholde sig til ud over spillet på banen. Sådan har det også vaeret for Nikolaj Jacobsen under VM i håndbold, der finder sine medaljevindere i weekenden.

Faelles for duoen er, at de inden for de seneste måneder begge har arbejdet under et massivt nationalt forventningspres for at levere resultater ved et verdensmesterskab, hvis ydre rammer langtfra har vaeret optimale. Dog på vidt forskellige måder.

Hjulmands fodboldhold var bl.a. viklet ind i fodboldpolitik og menneskerettigheder. Jacobsens håndboldhold har bl.a. skullet slås med coronarestriktioner og rejsekaos.

Indtil nu har Nikolaj Jacobsen holdt utilfredsheden inde, men han har al mulig grund til at brokke sig. Primaert til IHF, det internationale håndboldforbund, der indimellem har lignet en uforberedt vaert, der har inviteret til fest uden at bekymre sig om drinks og musik.

Corona-protest

Selvom corona i vaertslandet Sverige ikke er betragtet som en kritisk sygdom, har VM-spillerne vaeret underlagt coronaregler. Dansk Håndbold Forbund (DHF) gik ellers forrest i protesterne mod IHF’s krav. Men uden held. Tre gange er spillere og stab blevet testet undervejs. En stor stressfaktor, som nu er ovre, og som heldigvis for håndboldherrernes vedkommende kun resulterede i, at Mads Mensah og Simon Pytlick kortvarigt var isoleret.

Risikoen for smitte var ellers til stede, og selvfølgelig var flere af spillerne nervøse for at traekke en corona-nitte og måske blive sendt ud af turneringen. Saerligt fordi de ikke har vaeret isoleret fra omverdenen. I Malmø spillede Jacobsens mandskab seks kampe på 11 dage foran godt 12.000 ikketestede tilskuere, hvorefter de blev interviewet af mediefolk, der som de eneste har vaeret pålagt krav om mundbind, inden de tog bussen hjem til Scandic-hotellet, hvor store klynger af danske fans indimellem ventede på at hylde dem i foyeren, idet hotellet også var åbent for privatpersoner.

Som om det ikke var stressende nok, indledte Danmark efter mandagens sidste mellemrundekamp en lille turné naer Østersøen. Tre kampe i to forskellige lande med rejsedage på alle tre kampfrie dage.

For mens f.eks. Ungarn havde en ekstra hviledag, rejste de danske håndboldherrer fra Malmø til Stockholm for at spille onsdagens kvartfinale. Sidenhen er de fløjet til Gdansk i Polen for at spille semifinale mod Spanien, inden de lørdag er tilbage i Stockholm for at spille turneringens sidste kamp søndag. Men hvad med vaertsnationen Sverige og de olympiske mestre fra Frankrig, som spiller i fredagens anden semifinale? De skal ikke ud at flyve. De bliver i Stockholm.

Da Danmark var VM-medvaert i 2019, blev begge semifinaler spillet i Hamborg, mens finalen var i Herning. Det var bestemt på forhånd. I år var det anderledes. Onsdag aften kl. 21.45 vidste hverken Nikolaj Jacobsen eller danske håndboldfans, om holdet godt 44 timer senere skulle spille semifinale i Sverige eller Polen.

Rejseroderi

Spørg hvilken som helst elitesportsudøver, og de vil svare det samme: Rejsedage ødelaegger ikke blot optimeringsmulighederne. De besvaerliggør også traening, restitution, søvn og kost. Så simpelt er det. Derfor har Nikolaj Jacobsen f.eks. droppet traeningerne for resten af slutrunden. Enhver time skal bruges mest hensigtsmaessigt, når omstaendighederne ikke er det.

IHF har naturligvis mange interesser at beskytte, og derfor kommer der ingen indrømmelser fra forbundet, der i et mailsvar til JyllandsPosten i stedet argumenterer for, at der ifølge reglerne kun kraeves en ekstra hviledag, hvis rejsetiden overstiger fire og en halv time. Ligeledes pointerer IHF, at de geografisk spredte kampe er vigtige for at øge synligheden i sporten, og at sportsfans er vant til at vaere fleksible i forhold til planlaegning.

Sportsligt fair? Det må den enkelte vurdere. Uanset hvad bør man på andre parametre slet ikke overveje at have ondt af Nikolaj Jacobsen. Han råder over verdens bedste landshold og kan tillade sig at vrage topspillere kamp efter kamp. Derudover har han endnu engang – ligesom Ulrik Wilbek i sin tid – vaeret forfulgt af held, når det kommer til slutrundemodstandere.

For to år siden var Danmarks vej til VM’s finaleweekend brolagt med opgør mod Bahrain, DR Congo, Argentina, Qatar, Japan, Kroatien og Egypten. I år har modstanderne heddet Belgien, Bahrain, Tunesien, Kroatien, USA, Egypten og Ungarn.

Med al respekt er flere af dem ubagte håndboldnationer, mens de bedste af dem tilhører subtoppen. Kun ét af de 10 førnaevnte landshold har spillet en VM-finale inden for det seneste årti. Med andre ord: Frankrig, Sverige, Spanien, Norge eller Tyskland er blevet undgået før medaljekampene.

De mere overkommelige modstandere er nu rejst vaek, så nu venter vi kun på at finde ud af, om Danmark kan overkomme Spanien og resten af slutrundens organisationskaos.