Det er jo livsfarlig ledelse
Den 5. december 2022 laeste regionspolitikerne i en ledelsesberetning for Hospitalsenhed Midt, at der er »en markant stigning i antal lungekraeftforløb til stråler, hvilket har medført en nedgang i målopfyldelse på 5 procentpoint«. 1,5 linjer uden yderligere oplysninger, uden overvejelser om årsag og uden oplysninger om planlagte tiltag for at genoprette behandlingskvaliteten af lungekraeftpatienterne. Det er velkendt, at lungekraeftpatienter, der diagnosticeres hurtigt, kan helbredes ved operation.
Lungekraeftpatienter, der diagnosticeres for sent, overlever sjaeldent og behandles ofte med stråleterapi.
Der er derfor naerliggende at tro, at det øgede strålingsbehov af lungekraeftpatienter i Hospitalsenhed Midt skyldes, at man er begyndt at stille lungekraeftdiagnosen for sent. Antallet af lungekraeftpatienter, de enkelte hospitaler diagnosticerer i de sene stadier (hvor kraeften har bredt sig), ligger konstant på alle regionens hospitaler i de seneste fire år – med én enkelt undtagelse – Hospitalsenhed Midt. Her har der vaeret en kraftig stigning. Det skyldes alene, at Silkeborg siden 2020 stiller langt flere lungekraeftdiagnoser i de sene stadier, der ofte ikke kan opereres, men må strålebehandles. Før 2020 var Silkeborg regionens (og landets) førende til at stille lungekraeftdiagnosen så hurtigt, at sandsynligheden for overlevelse ved operation var stor. I 2018 diagnosticerede Hospitalsenhed Midt 241 tilfaelde af lungekraeft, hvoraf 120 var i de sene stadier. I 2020 diagnosticerede Hospitalsenhed Midt kun 222 tilfaelde af lungekraeft, men alligevel var antallet i de sene stadier steget til 135!
Det forklarer sandsynligvis hospitalsledelsens oplysning om »en markant stigning i antal lungekraeftforløb til stråler«.
Tidligere radiologisk cheflaege, Silkeborg
Overlaege, regionsrådsmedlem (V), Tilst
I 2020 stoppede hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt et succesrigt tilbud til de praktiserende laeger i Silkeborg, der siden 2016 ved minimal mistanke om lungekraeft kunne henvise patienterne direkte til lavdosis CT-scanning i stedet for den usikre røntgen af lungerne.
Det resulterede i, at langt flere lungekraeftpatienter diagnosticeredes i de tidlige stadier, og langt faerre i de sene stadier. Hospitalsledelsen mente overraskende, at det succesrige tiltag var en »brist i patientsikkerheden«!
Ledelsen har de seneste to et halvt år accepteret, at deres beslutning har betydet, at lungekraeftpatienterne i hospitalets optageområde diagnosticeres senere og senere i mere og mere fremskredne stadier. Nu må patienterne acceptere, at hospitalsledelsens beslutning betyder, at de heller ikke kan få stråleterapi uden unødig ventetid.
Er det ikke tid til at få igangsat en uvildig undersøgelse af endnu en af de mange skandaler i Region Midt, bl.a. mhp. en ansvarsfordeling for de mange sandsynligt tabte menneskeliv? Er det ikke tid til at få undersøgt, hvor mange lungekraeftpatienter der er berettiget til erstatning pga. forsinket diagnose (og nu også forsinket behandling) pga. hospitalsledelsens tragiske beslutninger? Kan borgerne vaere trygge ved en sådan ledelse i Region Midt? Haster det ikke med en uvildig undersøgelse?