Butikker er sendt ud i et drastisk fald
Detailsalget faldt med hele 7,6 pct. i december 2022 sammenlignet med samme periode året inden. Det er det laveste julesalg siden 2016, og generelt har 2022 budt på tilbagegang for detailhandlen.
Den tårnhøje inflation, som er skyllet ind over de danske graenser, har fået de danske forbrugere til at svinge betalingskortet mindre i landets butikker.
Faktisk har tilbagegangen vaeret så markant i december, at det har fået flere af landets økonomer til at dykke et godt stykke ned i ordbogen for at finde ord, der passer til udviklingen.
Detailsalget i december 2022 lå nemlig hele 7,6 pct. under niveauet fra december 2021.
»Det er aerligt talt skraekkelige tal for detailsalget, der viser, at inflationskrisen i den grad har ramt danskernes forbrugslyst. Det er yderst bemaerkelsesvaerdigt, da et fald i detailsalget hen over julemånederne normalt kun ses i forbindelse med større økonomiske kriser,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.
Slem julemåned
Med faldet blev december den vaerste julemåned for detailsalget siden 2016. Og i Arbejdernes Landsbank haefter man sig ved udviklingen i hele det forgangne år. Her faldt detailsalget nemlig i otte af årets 12 måneder.
»Detailsalget har vaeret på massiv skrumpetur gennem 2022 og slutter af med endnu et fald i december. Vi har ikke tidligere set et så kraftigt fald i detailhandlen målt fra begyndelsen af et år til slutningen af et år. Danskerne køber simpelthen vaesentligt mindre i butikkerne,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
I Ledernes Hovedorganisation mener man, at det i øjeblikket er et »skraekscenarie«, der udspiller sig for detailhandlen. Det skyldes kombinationen af et faldende forbrug og stigende omkostninger.
»Desvaerre er der ikke meget, der tyder på, at den høje inflation forsvinder lige med det samme, og dermed peger pilen yderligere ned for detailsalget,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.
Det samme venter man i Dansk Erhverv, hvor man forventer, at et faldende privatforbrug vil bidrage til at sende den danske økonomi ind i en recession. Dansk Erhverv venter et fald i privatforbruget på ca. 1,5 pct. i år. Til sammenligning faldt privatforbruget med 3,6 pct. under finanskrisen.
»Det er derfor også vaerd at betone, at det ventede fald i privatforbruget er forholdsvist beskedent og finder sted fra et højt niveau. Det aendrer dog ikke ved, at tilbagegangen vil bidrage afgørende til at sende dansk økonomi i recession i år,« lyder det fra Tore Stramer.