Banker ser vendepunkt for økonomierne i Europa

På bare en måned har en varm vinter og bedre nøgletal vendt op og ned på mange bankers forventninger til europaeisk økonomi.

Synet på den europaeiske økonomi er vendt rundt på en tallerken den seneste måned.

Fra at vaere blandt de allermest pressede i en global afmatning frembragt af energikrise, inflation og højere renter er udsigterne de seneste uger nu lysnet gevaldigt. Det viser en stribe prognoseopdateringer fra nogle af verdens største banker.

»Den bedre økonomi i euro-området og i resten af verden traekker gevaldigt op. Det er et vendepunkt også for Danmark,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Det er sjaeldent, at så mange banker på én gang skifter mening og i så stor udstraekning, som det er tilfaeldet lige nu.

Men en heldig kombination af varmere vejr – som har saenket efterspørgsel efter naturgas – lavere energipriser, faldende inflation og en hurtigere end ventet genåbning af den kinesiske økonomi har fuldstaendigt aendret spillet i Europa, vurderer bankerne.

Det udelukker nu de vaerste scenarier og øger sandsynligheden for at vi kan blive positivt overrasket. De forbedrede vaekstudsigter er heller ikke fremkommet på bekostning af højere inflationsskøn eller centralbankrenter – snarere tvaertimod.

Godt nyt for eksporten

Udviklingen forbedrer også rammerne for dansk økonomi, som afsaetter størstedelen af sin eksport i Europa.

»Vaekstbilledet er ikke så dårligt, som vi regnede med. Gasprisen er faldet, elpriserne er faldet. Genåbningen i Kina har givet noget optimisme, og så har arbejdsmarkedet i euro-området vaeret mere modstandsdygtigt end ventet,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske bank.

»Der er et vindue lige nu, hvor tingene går den rigtige vej, og før at alle renteforhøjelserne for alvor er begynder at slå igennem,« fortsaetter han.

Nye prognoser fra Nordea, svenske SEB, tyske Deutsche Bank og amerikanske Citigroup og Goldman Sachs har de seneste dage fjernet, hvad mange for en måned siden anså var en stensikker recession i eurozonen.

Udviklingen har fået finansmarkederne til at kaste sig over de hårdt ramte europaeiske aktier og til at trykke områdets renter ned til gavn for boligejerne.

Prisen på naturgas er faldet med mere end 80 pct. siden august og handler nu et stykke under niveauet, fra før krigen i Ukraine brød ud.

Tal for både forbruger- og erhvervstillid er steget de seneste uger.

Deutsche Bank, eurozonens største bank, forventede så sent som i december et fald i eurozonens bruttonationalprodukt (bnp) i 2023 på 0,6 pct. I denne uge opjusterede man så sine forventninger til en vaekst på 0,5 pct.

Samtidig saenkede man sit skøn for områdets inflation med 0,6 procentpoint og fastholdt sit skøn for, hvor Den Europaeiske Centralbanks renter topper ud – nemlig på 3,25 pct.

»Eskaleringen i den europaeiske gaskrise hen over efteråret gjorde os overbeviste om, at det ville blive til en recession i eurozonen hen over vinteren. Men de bedre betingelser på energimarkedet betyder, at en recession nu ser usandsynlig ud,« skriver Mark Wall, økonom i Deutsche Bank, i en note.

Finansmarkederne regner med, at renterne vil ryge under 2,5 pct. ved udgangen af naeste år, fra et skøn på naesten 3 pct. for lidt over en måned sidsen.

Nordeas nye prognose fra denne uge løftede også vaekstskønnet for eurozonen med 1 procentpoint til nulvaekst.

Højere vaekstskøn

AEndringen skyldes isaer højere vaekstskøn for Tyskland, Frankrig og Italien som løftes med hhv. 1,5 procentpoint, 1,1 procentpoint og 1 procentpoint i forhold til prognosen i september.

Kun udsigterne for Storbritannien,

Danmark og Sverige ser ifølge banken vaerre ud. I alle tre tilfaelde skyldes det bl.a., at store boligprisfald ventes at ramme forbruget.

De samme positive takter for eurozonen tegner sig hos SEB, J.P. Morgan og Goldman Sachs, som alle tre tidligere regnede med et fald i eurozonens bnp i 2023, men som nu spår mindst nulvaekst.

Goldman Sachs har f.eks. løftet sin vaekstprognose for eurozonens bnp fra et fald på 0,1 pct. til en vaekst på 0,6 pct. Samtidig ser den nu en inflation på omtrent 3,25 pct. ved udgangen af 2023 i forhold til skønnet på 4,5 pct. fra november.

Fra minus til plus

Den amerikanske storbank Citigroup løftede også sit syn på vaeksten i eurozonen i en prognose-opdatering fra sidste uge. Nu ser man en vaekst i eurozonen på 0,6 pct. i år mod et skøn på -0,4 pct. i november.

»Udviklingen i eurozonen har de seneste uger vaeret forbavsende god,« skriver Nathan Sheets, bankens cheføkonom, i en note forleden.

»Vi tror stadig, at den globale økonomi går et hårdt år i møde med modvind fra inflation, skrappe centralbanker og geopolitiske udfordringer. Men vi knytter nu en mindre sandsynlighed for de helt slemme scenarier og en større sandsynlighed for positive overraskelser,« fortsaetter han.