Trods løfter: Kun 8,5 pct. af vestlige virksomheder har forladt Rusland
Løfterne var mange i dagene efter Ruslands invasion af Ukraine, men virkeligheden har vist sig at vaere en anden.
De naermest faldt over hinanden for at meddele, at de permanent traekker sig ud af Rusland.
Anført af store, globale virksomheder, bekendtgjorde mange, at de ikke laengere ville have aktiviteter eller aktiver i Rusland, og at de ikke havde planer om at ville vende tilbage, selv hvis situationen måtte aendres til det bedre.
Erhvervslivets respons flugtede med de sanktioner, som regeringerne i EU- og G7landene indførte i det, som Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, siden har kaldt »den økonomiske krig mod Rusland«.
Nu viser en ny videnskabelig forskningsundersøgelse imidlertid, at det har vaeret så som så med at lade handling følge ord.
Kun 8,5 pct. af virksomhederne fra G7- og EU-landene har trukket sig ud af Rusland siden invasion af Ukraine den 24. februar i fjor.
Det fastslår professorerne Simon J. Evenett fra Universität St. Gallen og Niccolò Pisani fra International Institute for Management Development (IMD) i Lausanne.
Få salg af selskaber
»Da Rusland invaderede Ukraine, var i alt 2.405 datterselskaber ejet af 1.404 EU- og G7-selskaber aktive i Rusland. I slutningen af november 2022 havde kun 8,5 pct. af denne pulje af virksomheder frasolgt mindst ét datterselskab i Rusland. Disse frasalgsrater aendrede sig naeppe i 4. kvartal 2022,« skriver professorerne Niccolò Pisani og Simon Evenett.
Siden den russiske invasion af Ukraine har der vaeret flere bekraeftede frasalg fra virksomheder med hovedsaede i USA end fra virksomheder med base i EU og Japan.
Alligevel antyder resultaterne, at faerre end 18 pct. af de amerikanske datterselskaber, der opererer i Rusland, er blevet fuldstaendig frasolgt siden invasionen af Ukraine. I modsaetning hertil har 15 pct. af de japanske og kun 8,3 pct. af EU-virksomheder afhaendet datterselskaber i Rusland.
»Amerikanske og finske virksomheder udgør betydeligt højere procentdele af udtraedende virksomheder end dem, der er tilbage. Det gaelder i mindre grad for britiske, danske og franske virksomheder,« konstaterer de to forskere.
Bemaerkelsesvaerdigt
Af de EU- og G7-virksomheder, der fortsat er tilbage i Rusland, er 19,5 pct. tyske, 12,4 pct. er amerikansk ejede og 7 pct. er japanske multinationale virksomheder.
»Disse resultater saetter spørgsmålstegn ved vestlige virksomheders reelle vilje til at afkoble sig fra økonomier, som deres regeringer anser for at vaere geopolitiske rivaler,« betoner de to professorer.
De to har minutiøst gennemgået alle tilgaengelige data såvel i de respektive G7- og EU-lande samt i Rusland for at verificere, om de vestlige virksomheder har handlet i overensstemmelse med, hvad de oprindeligt har meldt ud.
De data, som de to forskere offentliggør, indbefatter alle frasalg – uanset om de er blevet fremtvunget af sanktioner eller ej.
»Det faktum, at procentdelen af frasolgte datterselskaber og virksomheder i Rusland, er så lav, inklusive sanktioner, er bemaerkelsesvaerdigt,« anfører professorerne
Evenett og Pisani.
»Af i alt 114 G7- og EU-virksomheder med russiske datterselskaber, der opererer inden for råstof- og landbrugssektoren, har kun ni forladt Rusland. Det betyder, at antallet af gennemførte frasalg i de følsomme råvaresektorer på 7,9 pct. endda er under gennemsnittet på 8,5 pct. for alle sektorer.
Det er isaer råstoffer, herunder energi, der er kernen i sanktionerne mod Rusland.
Forskernes undersøgelse peger i retning af, at de virksomheder, der er solgt fra i Rusland, i gennemsnit havde lavere rentabilitet, men en større arbejdsstyrke. Ifølge de to professorer kan dette have bidraget til, at de har vaeret mere synlige for offentligheden.
»Disse resultater saetter spørgsmålstegn ved vestlige virksomheders vilje til at afkoble sig fra økonomier, der nu betragtes som geopolitiske rivaler,« konkluderer forskerne.
Dermed siger de indirekte, at hvis det måtte komme til en geopolitisk konfrontation med Kina, vil virksomhederne i Vesten også kun nødtvunget traekke sig.
Det faktum, at procentdelen af frasolgte datterselskaber og virksomheder i Rusland, er så lav, inklusive sanktioner, er bemaerkelsesvaerdigt. NICCOLÒ PISANI OG SIMON EVENETT, PROFESSORER HOS IMD I LAUSSANNE
Betydelig samhandel
EU har im- og eksportrestriktioner over for Rusland, men der foregår fortsat en ganske betydelig samhandel.
Listen over produkter omfattet af eksportforbud har ifølge EU-Kommissionen »til formål at maksimere sanktionernes negative indvirkning på russisk økonomi og samtidig begraense konsekvenserne for EU’s virksomheder og borgere«.
»Eksport- og importrestriktionerne udelukker produkter, der primaert er beregnet til forbrug og produkter relateret til sundhed, medicin, fødevarer og landbrug for ikke at skade den russiske befolkning,« hedder det videre.