Forbrugerne investerer tungt i ferien trods spareøkonomien

Trods højere renter og energiregninger har forbrugerne tilsyneladende fredet ferierejserne i de taetbarberede husholdningsbudgetter.

Mens reallønnen er faldet, og energiregninger og renteudgifter sprintet den modsatte vej, er der én ting, forbrugerne ikke går på kompromis med: ferie.

De aktuelle protester imod afskaffelsen af store bededag på arbejdsmarkedet mere end antyder, at de arbejdsfri dage er virkelig, virkelig vigtige for mange erhvervsaktive danskere. Det billede blev forleden bekraeftet til fulde af en del af erhvervslivet, der specialiserer sig i at levere indhold til vores fridage: Chartermarkedet har efter en mere end almindeligt ujaevn genåbning i sommer for alvor vundet momentum.

Brancheforeningen Rejsearrangører i Danmark (RID) har opgjort, at medlemmerne i 2022 sendte 120 pct. flere danskere på ferie i udlandet end i coronaåret 2021.

Mere interessant er, at aktiviteten allerede nu er tilbage på samme niveau som før pandemien. Og at rejsebureauernes salg i de første uger af 2023 tyder på, at kundernes udlaengsel på ingen måde aftager i det nye år.

Trods klimadebat, faerre ruter og højere priser på mange straekninger er det fortsat flyrejserne, der traekker laesset. Fly tegner sig ikke overraskende for 95 pct. af aktiviteten hos RID’s medlemmer. Men tendenserne fra chartermarkedet er i store traek de samme som for ruteflyvningerne – når det handler om at komme ud og få en oplevelse eller to, er forbrugernes prisfølsomhed overraskende begraenset.

I onsdags fortalte britiske Easyjet, at 2023 er begyndt med tre weekender i traek med rekordsalg og vurderede, at forbrugerne generelt synes at prioritere ferien højt i privatøkonomien. Få dage tidligere havde også branchens største gavflab, irske Ryanairs koncernchef Michael O’Leary, meldt om rekordbookinger og konstateret, at »der bliver virkelig brugt penge derude (hos rejseforbrugerne, red.). Hotellerne er fyldte, restauranterne er fyldte – alle indikatorer er meget staerke«.

Rejselysten og viljen til at betale for at leve den ud i ellers smallere tider er rigtig gode nyheder for ikke blot rejsebranchen, men i saerdeleshed for en luftfartsindustri, der har vaeret i knae i årevis, og som under pandemien var på randen af kollektiv nedsmeltning.

De lukrative erhvervsrejser er blevet faerre, så endnu flere privatkunder skal boarde, før vi naermer os en baeredygtig forretning i luftfarten som helhed. Hvilket jo i laengden er forudsaetningen for, at forbrugerne også i fremtiden kan få flyrejselysten levet ud.

Ifølge den internationale luftfartsorganisation IATA har branchen mod slutningen af 2022 genvundet omkring tre fjerdedele af forretningen på både indenlandske og internationale flyvninger.

Organisationen forudser, at luftfarten globalt gennemfører en historisk hurtig opblomstring i 2023 og kommer til at levere det første samlede overskud siden 2019.

Tilsyneladende har den optimisme en vis bundklang hos investorkorpset. Sidste år åbnede 20 nye luftfartsselskaber alene i Europa, mens syv drejede nøglen om.

En af forklaringerne er, at den ledige kapacitet af brugte fly er vokset. Det åbner for billigere leasing af en flåde og saenker adgangsbarriererne til markedet for udfordrere, der mener, at de kan tjene penge i et marked domineret af discountudbydere, mere eller mindre statsstøttede nationalklenodier og generelt elendig driftsøkonomi.

Samtidig er ikke alene lavprisselskaberne Ryanair, Wizz Air og Easyjet, men også de store, europaeiske luftfartsaktier uden for discountmarkedet – Air France KLM, Lufthansa og IAG – grebet af den gode januarstemning på aktiemarkederne med tydeligt opadgående tendenser. Dog, som saedvanlig fristes man til at skrive, med kronisk kriseramte SAS som en undtagelse med udbredt investorskepsis om selskabets fremtidsplaner.

End ikke den mest lyseslukkende reporter kan komme udenom, at lige praecis rejse- og luftfartsbranchen på alle parametre ser ud til at gå et sjaeldent godt år i møde. STEEN ROSENBAK

Det store spørgsmål, mens rejsebranchens chefer kniber sig i armen, er, om tendensen holder hen over sommerens højsaeson. Ja, mener verdens naeststørste flyleasingselskab, Avolon, som i sin nye årsprognose forudser, at branchen passerer 2019-niveauet allerede til sommer. Det har selskabet unaegteligt en økonomisk interesse i at mene.

Men end ikke den mest lyseslukkende reporter kan efterhånden komme udenom, at lige praecis rejse- og luftfartsbranchen på alle parametre endelig ser ud til at gå et fornuftigt år i møde. For ferien – dén vil vi altså ikke spare på.

Den 75-årige nordmand Per WoldOlsen har valgt ikke at genopstille som formand i GN Store Nord ved generalforsamlingen i marts, lyder det i en børsmeddelelse. Bestyrelsen foreslår i stedet naestformand

som ny formand.