Ung aarhusianer udfordrer de traditionelle landmaend
Den 28-årige Marie Boesen drømte som ung om at blive Greenpeace-aktivist, men nu er hun gået i sine foraeldres fodspor med eget landbrug i Hjortshøj.
Sneen knirker under gummistøvlerne, mens solen smelter den omkring de små grønne stilke fra hvidløgene.
»Her står de i sirlige raekker. Man planter bare et fed, og for at det kan dele sig og blive til et nyt hvidløg, skal det have frost, så det er helt perfekt lige nu,« forklarer Marie Boesen, som er nyetableret landmand.
Som barn voksede hun op på et økologisk landbrug i Sønderjylland, men selv var hun fast besluttet på, at hun aldrig ville følge i sine foraeldres fodspor. Skaebnen ville dog noget andet, så nu er hun i gang med at udfordre den traditionelle måde at drive et landbrug.
Den 28-årige landmand bor til daglig i et kollektiv i Nye, hvor flere timers overvejelser foran braendeovnen er blevet til, at Marie Boesen i dag dyrker 6.000 kvadratmeter jord i Hjortshøj.
»Mange traditionelle landmaend vil nok sige, at jeg har en paen baghave,« griner Marie Boesen.
Landbrugsavisen fortaeller, at en gennemsnitlig fuldtidslandmand dyrker jord, der er over 300 gange større end Maries område.
På trods af erhvervets fokus på at vokse sig større og specialisere sig i én form for afgrøder eller dyr er det ikke en vej, den unge landmand har taenkt sig at gå.
Diversitet, ikke specialitet
»Jeg vil vise, at vores fødevareproduktion kan se anderledes ud end 100 hektar hvede. Det er vigtigt at bringe landbruget taettere på de folk, som spiser maden, så man ikke gør landbruget til noget, der er langt vaek. Det kan de her små og bynaere produktioner,« siger hun.
Den spirende landmand arbejder ud fra et koncept, som hedder ”don’t grow bigger, grow better”. Det er netop det, Marie håber på at opnå med sit beskedne landbrug:
»Landmaendene bliver hele tiden opfordret til at købe 100 ekstra malkekøer, så de kan øge omsaetningen. Men jeg tror ikke, at den model er holdbar i alle situationer.«
Landbrugene specialiserer sig for at maksimere omsaetningen. Det er mere effektivt at have en slags husdyr end at dele pladsen mellem forskellige arter. Det er nemmere at høste og opbevare én afgrøde i én silo end fem forskellige afgrøder i fem forskellige siloer. Sådan er tilgangen i hvert fald i dag blandt landmaend, men den ser Marie Boesen nogle problemer ved.
»Landmaendene bliver ekstremt specialiseret i kun at afsaette én ting. De globale maelkepriser betyder alt for en maelkelandmand. Jeg kommer til at have 80 forskellige afgrøder, så hvis kiloprisen på gulerødder er lav det ene år, kommer jeg slet ikke til at kunne maerke det i min økonomi. Diversiteten gør mig mere modstandsdygtig i forhold til prisudsving,« siger hun.
Faellesskabet
Marie Boesen lejer sin jord af Andelssamfundet i Hjortshøj. Hun fortaeller sprudlende om faellesskabet, der følger med, når man holder til i området, imens hun går mod Andelssamfundets lokaler cirka hundrede meter fra sin jord.
»Det er, som om at jeg har fået 20 nye bedsteforaeldre. Det er et modent faellesskab her i Andelssamfundet, men
Din Avis Aarhus
det er også klar til at få unge ind. Jeg kan slet ikke forstå, at det her faellesskab kan ligge så taet på Aarhus, og så er der ikke nogen unge, der bruger det,« siger den unge landmand.
Marie Boesen saetter sig i
skal saelges her i Aarhus-området,« siger hun og tager en tår kaffe.
Som ung vidste Marie Boesen, at hun ville arbejde med baeredygtighed. Hun havde dog aldrig forestillet sig, at det skulle vaere ved at gå i sine foraeldres fodspor som landmand.
»Som teenager havde jeg den klassiske ”jeg skal fandeme ikke det samme som mine foraeldre.” Jeg troede, at jeg skulle vaere Greenpeaceaktivist, binde mig til nogle traeer eller blokere en mine,« fortaeller Marie Boesen.
Et højskoleophold aendrede hendes tilgang til landbruget.
»Jeg tror på, at småt og lokalt kan noget virkelig vigtigt, og jeg tror på, at vi har brug for flere små producenter. Jeg skal ikke sende ting til Randers. Der er nogle andre landmaend, som skal lave noget taet på Randers, så de folk kan få noget mere lokalt.«
Ansvar
De små marker, hvor Marie Boesen dyrker sine afgrøder, bliver ikke pløjet. Hun arbejder ud fra et gravfrit-princip blandet med en markedshave. Alt arbejde foregår manuelt som i en fjern fortid.
Hun behøver ikke at pløje markerne. Marie Boesen bruger i stedet en teknik, hvor hun planter store radiser, der vokser ned i jorden og blødgør den – for radiserne skal ikke høstes, de skal rådne og gøde jorden.
Udover at gøre gravearbejdet mindre har den regenerative tilgang en anden fordel. Den gør nemlig jorden modstandsdygtig.
»Det er megavigtigt for at dyrke gode råvarer at gøre jorden mere modstandsdygtig over for klimaforandringer. Jorden skal kunne klare alt det vand, som falder nu, og ikke tørre lige så let ud, når der kommer tørke her i foråret,« forklarer landmanden. Kravene til et succesfuldt landbrug er vendt på hovedet. For Marie Boesen er det vigtigst, at hun kan lide sit arbejde.
»Jeg kommer til at tjene usandsynligt få penge på det her,« siger landmanden, mens hun griner.
Planen er at saelge saesonbaseret grøntsagskasser og til restauranter, der saetter pris på baeredygtig fødevareproduktion.
»Det er svaert at have et lille landbrug i et system, der fordrer, at det skal vaere stort. Jeg drømmer om, at det skal kunne gå økonomisk.«
Drømme
Udover at dyrke grønt vil Marie Boesen rejse rundt og holde foredrag og invitere folk til besøg på farmen.
»Den 15. april skal jeg afholde min første markvandring, og det er jeg lidt spaendt på. Jeg håber, at der er folk, som er lige så vilde med det her, som jeg er,« siger hun.
For hende er livet som selvstaendig helt nyt. Når hun ikke bygger drivhus og tilser jorden, sidder hun foran en skaerm og laerer at lave momsindberetninger, frøbestillinger og meget andet.
»Det bliver hårdt, men også megafedt,« siger Marie Boesen med et smil på laeben, mens hun kigger ud over sin jord.
Jeg tror på, at småt og lokalt kan noget virkelig vigtigt, og jeg tror på, at vi har brug for flere små producenter. MARIE BOESEN, LANDMAND